Controller - barselsvikariat

apartmentNordVestBO placeHolstebro calendar_month 

Vi søger en engageret og selvstændig Controller til et barselsvikariat med opstart den 1. januar og en forventet varighed på 12 måneder. Stillingen er placeret i vores administrationsafdeling i Holstebro

Velkommen til NordVestBO

NordVestBO er et alment boligselskab med hovedkontor i Holstebro. Vi er cirka 60 medarbejdere, og vi administrerer 3.300 studie-, familie- og ældreboliger i Holstebro og Struer. Vi sætter en ære i at bygge, renovere og udleje attraktive boliger og holde vores 43 afdelinger i en god stand.

Vi er en almen boligorganisation med service i højsædet og boliger til alle.

Jobbet

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer med fokus på ejendomsadministration. Vores administration drives fra kontoret i Holstebro, hvor du får 23 kolleger i administrationen og et tæt samarbejde med vores øvrige medarbejdere i vicevært-, rengørings- og gartnerteams i Holstebro og Struer.

I NordVestBO hjælper vi hinanden og har fokus på, at både medarbejdere, lejere og ejendomme trives.

Som Controller i vores team bliver dine opgaver:

  • Ansvar for udarbejdelse af regnskaber, budgetter og varslinger for ca. 10-12 afdelinger
  • Diverse ad hoc-opgaver for økonomichefen, herunder afstemninger til hovedselskabet
  • Fakturering til samarbejdspartnere
  • Bogføring af diverse opkrævninger i boligafdelinger
  • Løbende ad hoc-opgaver

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant økonomisk uddannelse
  • Har erfaring fra en økonomiafdeling – gerne med controlling og rapportering
  • Er vant til at arbejde med Microsoft Office, især Excel
  • Har du erfaring med EG Bolig, er det en fordel, men ikke et krav
  • Er proaktiv og møder folk med et smil
  • Har gode kommunikationsevner og tør udfordre opgaverne konstruktivt
Hvad tilbyder vi:

Hos NordVestBO får du afvekslende opgaver og en høj grad af frihed under ansvar. Vi vægter en god balance mellem arbejds- og privatliv, medarbejdertrivsel og et godt arbejdsmiljø højt.

Ansættelse efter Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service (HK/BL/Dansk Erhverv) og løn efter kvalifikationer samt gode personalegoder, herunder:

  • Sundhedsforsikring
  • Tilskud til massage
  • Frokostordning
  • Velfungerende og aktiv personaleforening

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. betalte pauser. Du får et job med gode muligheder for faglig udvikling.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 14. november 2025 Vi forventer at afholde samtaler i uge 48.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Økonomichef Allan Juhl Jensen, telefon: 51 27 99 09, mail: ajj@nordvestbo.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentPalcut A/SplaceHolstebro
Vil du være med til at styrke Palcuts økonomifunktion og løfte vores digitale fundament? Vi søger en controller, der kombinerer solid økonomiforståelse med skarp systemforståelse – og som kan omsætte data til driftssikre beslutninger. Om rollen...
apartmentPeopleLinkplaceHerning, 33 km fra Holstebro
Om os Om os Vores team Kontakt Controller Søg stillingen BREDT ANSVAR FOR FINANCIELLE PROCESSER PÅ TVÆRS AF SELSKABER Herning Har du talent for tal og blik for effektive...
apartmentForsvaretplaceKarup, 35 km fra Holstebro
AIR CONTROL WING SØGER DYGTIG STABSBEFALINGSMAND Nu har du nu mulighed for at blive stabsbefalingsmand med opgaver og ansvar for et stort og varieret felt, med flere fagområder og i tæt samspil med kolleger på tværs af Air Control Wing Om os Air...