Barselsvikar til Lunas Ark børnehave

apartmentGreve Kommune placeGreve calendar_month 
Barselsvikar til Lunas Ark børnehave Vi søger en barselsvikar til at være med på vores rejse - Vi søger dig som kan tage ansvar for dagligdagen, børnenes udvikling og at du med til at fremme det gode arbejdsmiljø. Der vil være mulighed for kompetence udvikling, høj medindflydelse, forberedelsestid og faste stuemøder 1 gang om ugen.
Vi søger lige nu en pædagog til vores børnehave. Vi søger dig som har lyst til forandring og være en del af et børnehus som pt. er i pavilloner, men står med en helt nybygget institution 1.6.2026. Du skal kunne se dig selv under Greve Kommunes børnesyn "børn gør det bedste de kan", og som kan se sig selv arbejde med Marte Meo som pædagogisk redskab.
Vi kommer til i det nye år når vi nærmer os indflytningsdatoen på vores nye institution at arbejde henimod en naturprofil. Så kan du lide at være ude, få jord under neglene og arbejde med naturfænomener, så det endnu en årsag til at kigge vores vej.
Hvem er Lunas Ark? Vi er netop rykket i lækre nye pavilloner med gulvvarme, store rum og dejligt lysindfald – Det er vi meget glad for, da det er omgivelser som er med til at skabe de bedste rammer for os som medarbejderne og børnene i Lunas Ark.
Vi har tidligere været fordelt på to matrikler, men er nu på en matrikel, samlet som ét hus. Sommeren 2026 rykker vi tilbage til vores gamle adresse. Her flytter vi ind i en spritny daginstitution. Vi er 135 børn pt, som fordeler sig på fire vuggestue og fire børnehave stuer.
Vi har en busgruppe som tager 6 børn med på tur hver dag. Derudover har vi en fantastisk madmor som laver nærende, sund og økologisk mad til os alle. Hvordan er vi i Lunas Ark? I Lunas Ark er vi en mangfoldig personalegruppe med en bred vifte af kompetencer både professionelt og personligt.
Vores tilgang er positiv, og vi har fokus på at støtte hinanden og skabe et godt arbejdsmiljø, da vores motto er: At vi er hinandens arbejdsmiljø. Vi arbejder aktivt med at være nysgerrige på hinanden og tale højt om det gode, det svære og det pædagogiske.
Du bliver en del af en gruppe, som løfter i flok, og altid gør det bedste for at gøre en positiv forskel for alle børn og kollegaer. Vi går højt op i forældresamarbejde og ser det som en særlig værdi for at kunne støtte børns udvikling. Vi arbejder aktivt med Marte Meo i dagligdagen som en del af vores pædagogiske værktøj.
Alle medarbejdere har været eller skal på seks dages kursus, og dette bliver du også tilbudt. Derudover arbejder vi ud fra Greve Kommunes børnesyn, som bl.a. er at ”Alle børn gør det bedste de kan”. Vi er åbne for hinandens idéer og tanker, for at kunne skabe den bedste institution som muligt.
Alle er lige vigtige og vi ser fællesskabet og forskellighed som en kæmpe styrke. Det er vigtigt for os, at børnene føler sig set, hørt og mødt. Vi giver børnene plads til at være børn og lege, og vi hjælper dem med at lære at lytte til andre og blive lyttet til.
I Lunas ark tror vi på alle børns potentialer, og derfor arbejder vi for at skabe et læringsmiljø, der fremmer selvtillid og selvværd. Vi ser barnet som en unik medspiller, der har noget at bidrage med. Vi laver det vi er gode til, og får plads til at bruge vores kompetencer, der hvor de er givet bedst ud.

Forventninger til dig At du har et positivt børnesyn og ser både kollegaer og børn ud fra at de gør det bedste de kan og at børn udvikler sig igennem stærke fællesskaber Du er interesseret i udvikling og kan være med til at præge vores udvikling At du kan få jord under neglene og være glad for at være ude At du kan sparre med dine kollegaer og tage ansvar som voksen på din stue At du er nysgerrig på egen og andres praksis At du arbejder struktureret ud fra bl.a. ugeplaner og fast struktur At du er om stillingsparat og kan se ind i at vi tænker os som en helhed, hvor alle kan hjælpe alle, uanset afdeling Muligheder for dig Mulighed for uddannelse (herunder 6 dags marte meo kursus) Være med til at præge den pædagogiske praksis Medindflydelse på din hverdag og i udviklingen af Lunas Ark Høj grad af involvering Et godt arbejdsmiljø med tillid, åbenhed og et lavt sygefravær Stabilitet og ro i personalegruppen Plads til forberedelsestid og stuemøder hver uge, samt fratrukket tid til møder.

Hvis alt går godt og vi begge mener vi er et match, så kan der være mulighed fastansættelse da vi udvider i oktober. Praktisk: Vi håber på at du vil være med på vores rejse. Ring gerne for en rundvisning eller for yderligere spørgsmål. Ansættelse er gældende for overenskomsten.
Vi holder samtaler løbende igennem september måned. Stillingen løber indtil 31.8.2026 Kontaktinfo Dagtilbudsleder: Peter Pindborg Folden Telefon 40189579 mail: ppfn@greve.dk Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.
Greve Kommunes vision ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” understreger vores fokus på at skabe helheder og indgå i fællesskaber. Lige nu er vi ca. 2580 ansatte, som skaber rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed.

Apply Application due22-09-2025 Start date01-11-2025 Work hours37 timer CategoryPædagog Position type Workplace Homepagehttp://www.greve.dk/ Attachments More vacant positions Follow us Share/Print Contact E-mail E-mail E-mail E-mail

apartmentSolrød KommuneplaceSolrød Strand, 7 km fra Greve
Ledige stillinger Elever og studerende Log påMin profilMin profil Munkekærskolen søger barselsvikar i matematik og naturfag i vores udskoling Èn af vores lærere er i lykkelige omstændigheder...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 20 km fra Greve
sætte dig ind i nye systemer og opgaveløsninger? Så er du måske den barselsvikar, som vi har brug for i Folkepension København. Om os Folkepension København er en del af Ydelsesservice i Københavns Kommune og har ansvaret for bevilling og udbetaling...
apartmentHvidovre KommuneplaceHvidovre, 14 km fra Greve
Lærer til Avedøre Skole – Barselsvikar Lærer til Avedøre Skole – Barselsvikar Har du lyst til at blive en del af et engageret og udviklingsorienteret team, hvor vi sammen arbejder for at skabe endnu bedre deltagelsesmuligheder for alle børn? Så...