Pædagogisk personale til Kernehusets børnehave på Nørrebro

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 04.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Har du erfaring fra dagtilbud som pædagogmedhjælper eller pædagogiske assistent, så er det lige dig, vi står og mangler.

Hos os arbejder vi med trygge relationer mellem børn og voksne, da det er den vigtigste pædagogiske opgave hos os.

Så har du relationskompetencerne i orden, så søg job hos os.

Om os

I Kernehuset er vi på en faglig udviklingsrejse, og der højt til loftet. Vores arbejdsfællesskab kredser om metodefrihed, faglige refleksioner og dialoger. Du vil derfor have rig mulighed for at byde ind med dine idéer og kompetencer.

Du skal være nysgerrig på børnenes udvikling gennem leg. Legen er gennemgående element i børnenes hverdag og vi understøtter den indbyrdes leg samt igangsætter pædagogiske aktiviteter med legen for øje.

Vi er optaget af den neuropsykologiske pædagogik og arbejder med forudsigelighed i de fysiske omgivelser samt i relationerne. Vi har skabt en god dynamisk struktur for børnenes hverdag, med nærværende og omsorgsfulde voksne samt tydelige pædagogiske læringsmiljøer.

Hverdagen fordrer, at du tilgår arbejdet med selvstændighed og god fornemmelse for samarbejde.

I Kernehuset er hverdagen alsidig og aldrig kedelig. Vi byder på mange spændende faglige og sjove oplevelser. Hvis du har valgt dagtilbud som din karrierevej har vi gode muligheder for at støtte op om uddannelse til meritpædagog eller andre kurser.

Det er vores forventning, at du
  • har erfaring fra dagtilbud og gerne med vuggestuebørn eller børnehavebørn
  • forstår at afstemme dig selv i relationen med børnene og deres forældre
  • har flair for arbejdet i en dynamisk struktur og er god til at støtte op om det pædagogiske arbejde i huset
  • kan tage initiativ til aktiviteter og arbejde selvstændigt
  • har lyst til at lege og være nysgerrig eller undre dig sammen med børnene
  • kan drage omsorg og give tryghed.

Et lille hus midt i De gamles by

I Kernehuset bliver alle mødt med et smil, og vi er et lille hus, hvor alle kender alle. Vi har nogle dejlige unger, og de fleste kommer fra ressourcestærke hjem. Det giver os en engageret forældregruppe, som er meget involveret i institutionen og børnenes dagligdag.

Vi har et godt forældresamarbejde og stort set altid fuldt fremmøde til forældremøder.

Vi er placeret i De Gamles By − en bilfri, grøn oase midt på Nørrebro. Vi er en lille institution med 42 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn fordelt på to grupper i både børnehaven og i vuggestuen. Vi har en stor legeplads med æble- og pæretræer, som vi er meget stolte af.

I foråret er legepladsen helt magisk med alle de flotte grønne blade, der blæser i vinden.

Hos os ved vi, hvor vigtigt det er, at vi tager godt imod vores nye kollegaer. Vi har derfor et velkomstforløb, der sikrer, at du bliver godt klædt på til opgaverne og lærer din nye arbejdsplads at kende. Der vil være faste møder med din sparringsmakker og leder med tid til refleksion, forventningsafstemning og spørgsmål, så vi sikrer, at du lander trygt hos os.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. maj 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Tina Gustenhoff på 21 27 07 44.

Du kan også læse mere om os her.

Hvis stillingen lige er dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning samt CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 24. april 2026

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende, dog senest i uge 18.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
i alderen 0-5 år med ca. 180 børn fordelt på både vuggestue og børnehave. Vores åbningstid er kl. 06.00–17.00. Ansættelsesvilkår Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse den 1. maj 2026 eller snarest muligt. Løn...
apartmentGreve KommuneplaceGreve, 20 km fra København
Mosebo søger ny leder til nærværende børnehave med stærkt fællesskab I Greve Kommune ligger Mosebo – en traditionel børnehave i et roligt villakvarter med omkring 66 børn fordelt på tre stuer. Her er nærvær, trivsel og stærke fællesskaber...
apartmentFrederiksberg KommuneplaceFrederiksberg, 5 km fra København
jobagent Pædagog til børnehave med skovafdeling i Børnehuset Æblehaven på Frederiksberg Pædagog til skov- og bybørnehave i Børnehuset Æblehaven – er du den, der får børn til at trives i både gummistøvler og sandaler...