Kvalitetskoordinator med forskningserfaring til Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland

apartmentRegion Syddanmark placeSønderborg calendar_month 
Kvalitetskoordinator med forskningserfaring til Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland I Medicinske Sygdomme arbejder vi målrettet med at udvikle kvaliteten i patientforløbene gennem fagligt engagement, tværfagligt samarbejde, forskning og læring.
Vores kvalitetsnøglepersoner spiller en synlig rolle i hverdagen, og kvalitetsarbejdet handler ikke kun om at finde fejl, men også om at lære af det, der lykkes. Som kvalitetskoordinator bliver du en central aktør i at styrke både den kliniske kvalitet og forskningsbaserede udvikling i afdelingen.
Du får en rådgivende og koordinerende rolle i forhold til kvalitetsnøglepersonerne og medvirker til at skabe sammenhæng, læring og innovation på tværs af afsnit og faggrupper. Du bidrager til, at kvalitetsarbejdet opleves som meningsfuldt, evidensbaseret og værdifuldt – både for medarbejdere og patienter.
Om stillingen Vi søger en kvalitetskoordinator med solid sundhedsfaglig og gerne forskningsmæssig baggrund, der vil være med til at videreudvikle kvalitetsarbejdet i Medicinske Sygdomme. Stillingen rummer et særligt fokus på at koble klinisk praksis med forskning, og der forventes en aktiv indsats for at initiere, deltage i og formidle forskningsprojekter, som bidrager til at forbedre kvaliteten i patientforløbene.

Som kvalitetskoordinator får du ansvar for at: Rådgive og understøtte kvalitetsnøglepersonerne og ledelserne i afsnittene Koordinere kvalitetsaktiviteter og skabe sammenhæng på tværs af afsnit og specialer Identificere og udpege fokusområder for kvalitetsudvikling på tværs af afdelingen Planlægge og afholde netværksmøder med afdelingens kvalitetsnøglepersoner for at styrke samarbejde, erfaringsudveksling og fælles udviklingsretning Bidrage til forskning og udvikling med afsæt i afdelingens kvalitetsdata og patientforløb Understøtte udarbejdelse og opfølgning på handleplaner baseret på landsdækkende, regionale og lokale data Udarbejde og formidle rapporter baseret på landsdækkende, regionale og lokale data (fx utilsigtede hændelser) og understøtte læring på baggrund af disse Formidle viden og resultater i både interne og eksterne sammenhænge Du bliver en del af et engageret, tværfagligt miljø med fokus på læring, arbejdsglæde og udvikling.

Om dig Vi søger dig, der: Har en sundhedsfaglig baggrund (fx læge, sygeplejerske, fysioterapeut, bioanalytiker eller tilsvarende) Har dokumenteret erfaring med forskningsprojekter og formidling, fx en ph.d Har interesse for og gerne erfaring med at koble forskning og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Er motiveret for at udvikle dig mod en lektorprofil og bidrage til forskningssamarbejde internt og eksternt Har erfaring med eller indsigt i kvalitetsarbejde, patientsikkerhed og forbedringsmetoder Kan skabe overblik, arbejde systematisk og kommunikere tydeligt på tværs af faggrupper Trives i et samarbejdende miljø, hvor du inspirerer og engagerer andre Vi tilbyder En stilling med høj grad af fagligt ansvar og mulighed for at præge udviklingen af kvalitet og forskning i Medicinske Sygdomme Et engageret og udviklingsorienteret miljø med fokus på læring, trivsel og arbejdsglæde Et tæt samarbejde med afsnits- og afdelingsledelsen, kvalitetsnøglepersoner og forskningsaktive kolleger Støtte til faglig og forskningsmæssig udvikling – herunder mulighed for vejledning og netværk i forskningsmiljøet på Sygehus Sønderjylland og Syddansk Universitet Vil du være med til at forene forskning og kvalitetsudvikling – ud fra visionen ”Vi er sammen om din sundhed” - og skabe værdi for både patienter, medarbejdere og afdelingen som helhed?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat per 1.1.2026. Ansøgningsfrist: 17.11.2025, ansættelsessamtale finder sted i uge 47/48. Vil du vide mere, så kontakt Chefsygeplejerske Anette Brink, tlf.
79 97 30 05, mail anette.brink@rsyd.dk Cheflæge Frans Brandt Kristensen, tlf. 79 97 30 10, mail fbk@rsyd.dk Sygehus Sønderjylland er ét sygehus på tre matrikler. I Aabenraa modtager vi fortrinsvis akut syge eller tilskadekomne patienter samt børn, unge, gravide og fødende.
I Sønderborg har vi i vid udstrækning patienter, som får foretaget planlagte sammedagskirurgiske indgreb eller behandling og kontrol for kroniske lidelser, og på sygehuset i Tønder er vi specialiseret i at udrede patienterne og lægge en plan for behandling samme dag.

På alle tre matrikler behandler vi tilskadekomne i lokalområdet, og vi har ambulante behandlings- og undersøgelsestilbud. DepartmentMedicinske Sygdomme Position categoryKvalitetskoordinator Work hours37 timer WorkplaceSønderborg Contact Reference234031 Application due17-11-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRegion SyddanmarkplaceSønderborg
3 Introduktionsstillinger i anæstesiologi, Sygehus Sønderjylland Tre introduktionsstillinger i anæstesiologi ved Bedøvelse og Intensiv, Sygehus Sønderjylland er ledig med opstart i perioden 1. marts eller 1. april 2026. Synes du, det er udfordrende...
apartmentRegion SyddanmarkplaceSønderborg
Medicinsk Modtagelse, Sygehus Sønderjylland, søger sygeplejersker Vi søger nye kollegaer til Medicinsk Modtagelse – En arbejdsplads vi er stolte af Medicinsk Modtagelse er en akutmodtagelse for medicinske patienter, der ankommer lægevisiteret...
apartmentRegion SyddanmarkplaceSønderborg
Ernæringsassistentelev til Sygehus Sønderjylland Ernæringsassistentelev til Sygehus Sønderjylland Vi søger en dygtig og ambitiøs ernæringsassistentelev, til Køkkenet på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg, med tiltrædelse januar 2026...