System- og digitaliseringsspecialist til Entreprenørgården

apartmentAssens Kommune placeÅrup calendar_month 
System- og digitaliseringsspecialist til Entreprenørgården Vil du være med til at udvikle, implementere og videreudvikle digitale løsninger, der gør en forskel i hverdagen? Brænder du for at forstå arbejdsgange, optimere processer og omsætte behov til konkrete digitale løsninger?
Trives du med frihed til at planlægge din egen arbejdsdag og arbejdsopgaver? Så har vi et spændende job til dig! Hos Entreprenørgården søger vi en specialist, der dykker ned i systemerne, opbygger ekspertviden, fungerer som superbruger og omsætter behov til konkrete løsninger i praksis.
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. september 2026. Digitalisering spiller en stadig større rolle i vores opgaveløsning. Vi har allerede en række digitale løsninger i drift, men ser samtidig et stort potentiale i at udnytte eksisterende systemer bedre og skabe mere sammenhæng mellem vores løsninger og implementere nye værktøjer, som kan understøtte organisationen.
Derfor søger vi en system- og digitaliseringsspecialist, som kan være med til at drive denne udvikling og sikre, at vores digitale løsninger skaber værdi i praksis. Hvem er vi? Ved Entreprenørgården er vi ca. 65 medarbejdere, og vi løser opgaver inden for blandt andet drift og vedligeholdelse af veje, grønne områder, vintertjeneste, rottebekæmpelse, værkstedsdrift og øvrige serviceopgaver for hele kommunen.
Du bliver en del af administrationen på Entreprenørgården i Aarup og får et tæt samarbejde med ledelsen, administrative medarbejdere og de udførende medarbejdere i marken. Vi har en uformel omgangstone og fokus på trivsel og frihed under ansvar.
Du får en bred kontaktflade og mulighed for at arbejde med mange forskellige fagområder og digitale løsninger. Om jobbet Vi anvender en række forskellige digitale løsninger til planlægning, registrering, dokumentation, arbejdsmiljø, opgavestyring og administration.
Samtidig arbejder vi løbende med at udvikle vores arbejdsgange, så vi får endnu større værdi af de systemer, vi allerede har – og de løsninger, vi fremover vælger at investere i. Du bliver afdelingens specialist og superbruger på vores fagsystemer og får ansvar for både at videreudvikle eksisterende løsninger og implementere nye.
Du skal kunne bevæge dig hele vejen fra idé til færdig løsning. Det betyder, at du både skal kunne forstå organisationens behov, konfigurere løsningerne, implementere dem i organisationen og efterfølgende sikre, at de skaber værdi i praksis. Du kommer bl.a. til at arbejde med fagsystemer inden for opgavestyring, arbejdsmiljø, flådestyring, SharePoint og andre digitale platforme.
Dine opgaver vil bl.a. være at: kortlægge og analysere arbejdsgange og processer varetage rollen som superbruger og systemadministrator planlægge og gennemføre implementeringsforløb af nye fagsystemer videreudvikle og optimere eksisterende fagsystemer være bindeled til leverandører af fagsystemer sikre forankring af nye løsninger og arbejdsgange Hvem er du?

Du sætter dig nemt ind i nye systemer, opbygger specialistviden og omsætter tekniske muligheder til løsninger, der giver værdi for brugerne. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med kommunale driftsområder som f.eks. vej- og parkområdet. Vi forestiller os, at du: har erfaring som superbruger eller specialist har erfaring med implementering eller udvikling af digitale systemer kan omsætte arbejdsgange og behov til konkrete løsninger i digitale systemer har stærke analytiske evner og kan skabe overblik over processer og sammenhænge arbejder selvstændigt og tager ansvar for at føre opgaver helt i mål har gode samarbejdsevner og lyst til løbende at lære nyt og udvikle dig fagligt Vi tilbyder En specialistrolle med stor faglig frihed og selvstændighed Indflydelse på den digitale udvikling i en organisation med mange forskellige fagområder En hverdag med stor variation og mange kontaktflader Gode muligheder for faglig udvikling Løn- og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Stillingen kan besættes af kandidater med forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde. Afhængigt af kvalifikationer forventes stillingen indplaceret enten som administrativ specialist efter HK-overenskomsten eller som AC-medarbejder.
Stillingen er ikke tiltænkt indplacering som specialkonsulent eller chefkonsulent. Der vil være krav om ren straffeattest og gyldigt kørekort til personbil. Praktiske oplysninger Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdsstedet er Entreprenørgården i Aarup.
Ansøgningsfristen er den 23. juni 2026, og vi forventer at afholde samtaler fredag den 26. juni og mandag den 29. juni 2026. Tiltrædelse ønskes den 1. september 2026. Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Pernille Fløjborg-Lading på telefon 64747233.
Flyt til Vestfyn Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf.
64 74 71 55. > I Assens Kommune er vi knap 2900 ansatte. Vi er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for vores borgere, brugere og ansatte.

Vores vision 'Med vilje og hjerte' beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen skaber udvikling og det gode liv. Application due23-06-2026 Start date01-09-2026 Work hours Position categoryAC-medarbejder WorkplaceAarup Homepagehttp://www.assens.dk Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Follow us

apartmentHofstra & Wagner ApSplaceÅrup
Vi søger en engageret kundeservicemedarbejder til vores kontor beliggende i Aarup på Fyn, hvor du vil spille en central rolle i vores daglige drift. Kundeservice er en vigtig del for vores succes, og vi søger derfor en, som brænder for at give...
apartmentNormal A/SplaceKolding, 38 km fra Årup
Vi søger en ny kollega OVER 18 år, der har lyst til at hjælpe os i løbet af sommeren i vores butik. Du skal primært hjælpe vores kunder og betjene dem ved kassen. Derudover skal du arbejde med vores mange varer, og være med til at kunderne møder en...
placeOdense, 22 km fra Årup
Vil du have et studiejob med ansvar og frihed?