DUTY-OPS assistent til Flyveskolen
Om os På Flyvestation Karup driver vi den militære lufthavn og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer. Vi har et højt operationstempo, men vi tror på, at mangfoldighed, samarbejde og et trygt arbejdsmiljø skaber styrke i opgaveløsningen.
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi arbejder med mening og professionalisme hver dag. Flyveskolen (FLSK) har som hovedopgave at udvælge de bedste pilotkandidater til videre uddannelse i Flyvevåbnet. Derudover afholder vi kurser for blandt andet besætningsmedlemmer, taktiske operatører, missionsplanlæggere, flyveledere og piloter under omskoling.
Organisatorisk består Flyveskolen af fire hovedsektioner: operativ, uddannelses-, logistik- og støttesektion. Vi lægger vægt på høj kvalitet i vores arbejde og tilbyder samtidig fleksibilitet i hverdagen for at sikre balance mellem opgaveløsning og trivsel.
Om stillingen Som Duty-Ops assistent bliver du en del af et lille, men effektivt team på to personer under ledelse af Duty-Ops lederen (LD-O). Et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem Duty-Ops lederen og assistenten er afgørende for at sikre en smidig og effektiv daglig drift.
Der lægges vægt på en fleksibel tilgang i samarbejdet, hvor man hjælper hinanden, når behovet opstår – men altid med fokus på, at arbejdsopgaverne løses rettidigt og med høj prioritet. Dine opgaver vil bl.a. omfatte: Udarbejdelse af det daglige flyveprogram Afsendelse af flyveplaner Registrering af afsluttede flyvninger i SAP Opdatering og vedligeholdelse af Flyveskolens KTP Koordinering af flyvninger med HW A3 og NAOC Opdatering af status- og flyveinformationstavler Daglig koordinering med Flyveskolens FVT-teknikere Besvarelse af eksterne henvendelser til Flyveskolen Derudover vil du få mulighed for at flyve med i T-17-flyene, eksempelvis når Flyveskolens opvisningshold Baby Blue deltager i Air Shows i udlandet.
Duty-Ops teamet tilrettelægger dagligdagen fleksibelt i fællesskab og sikrer, at duty-ops altid er bemandet – undtagen i lukkeperioder eller særlige situationer. Om dig Du er konstabel i Forsvaret. Din præcise baggrund er ikke afgørende – vigtigst er din motivation og lyst til at lære.En operativ baggrund fra Flyvevåbnet vil være en fordel, særligt erfaring med planlægningsprogrammer som WING. Du har stærke samarbejdsevner og bringer en positiv energi ind i hverdagen. Du arbejder struktureret, holder overblikket og sætter en ære i høj faglighed – også når tempoet er højt.
Du kommunikerer klart og effektivt – både internt og med eksterne samarbejdspartnere som HW A3 og NAOC. Ansættelsesvilkår Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste arbejdssted vil være Flyvestation Karup. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajn Jesper H. Kristensen på HW-FLSKO-01, telefon 728 43618 eller mobil nr. 29729472 ved Helicopter Wing Karup. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci ved Personelkommandoen på mail PKOM-OAR@MIL.DK. Ansøgningsfristen er den 19. juni 2026. Samtaler forventes afholdt snarest herefter.
Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2026. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Helicopter wing Helicopter Wing (HW) er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere samt Flyveskolen. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelser i verdens brændpunkter, varetager samfundskritiske beredskaber og støtter blandt andet Hæren, Søværnet og Politiets Aktionsstyrke.
På Flyvestation Karup driver vi den militære lufthavn og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer. Hos Helicopter Wing Karup værdsætter vi den gode omgangstone, hvor hver dag byder på nye udfordringer, der kræver handlekraft og en positiv indstilling.
Vi er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Vi tror på at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder og faglige skel, og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads skaber styrke i opgaveløsningen. Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.
Fakta Application due19-06-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position type WorkplaceVestjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/hw-karup/ Share/Print