VVS montør/tekniker til Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando på Flyvestation Skrydstrup

apartmentForsvaret placeVojens calendar_month 
VVS montør/tekniker til Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando på Flyvestation Skrydstrup Trives du med at holde styr på trådene og sikre, at alt spiller i hverdagen? Som VVS-tekniker hos Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando på Flyvestation Skrydstrup er du med til at få tingene til at fungere – fra fejlfinding over reparation til dokumentation og kollegasupport.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab i en afdeling i udvikling, hvor du både løser praktiske opgaver og bidrager med overblik og struktur. Om os Etablissementspartnerelement Skrydstrup leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.
Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøring. Om stillingen Som VVS montør/tekniker, bliver du en del af vores team på Flyvestation Skrydstrup, hvor du er den ene af to VVS’er.

Du vil få dygtige og støttende kollegaer, der blandt andet er faglærte indenfor andre områder. Sammen vil I udgøre det tekniske omdrejningspunkt, der sikrer, at flyvestationen m.m. fungerer. Dine opgaver vil i samarbejde med dine kollegaer og de lokale enheder og brugere –militære såvel som civile – bestå i at udføre praktiske drifts- og vedligeholdelsesopgaver på flyvestationen, føre tilsyn, kvalitetssikring, kontakt til eksterne leverandør m.m. Opgaverne kan både være planlagte årshjulsopgaver, men der vil også være en del ad hoc opgaver, hvoraf nogle vil være af hastende karakter.

Ligeledes vil du, både som udførende og som bidragyder, blive involveret i projektopgaver, inden for både nybyggeri og centralt koordineret bygningsvedligehold på etablissementet. Du skal således forvente, og kunne trives i, en varieret hverdag med et bredt spænd i samarbejdsflader, hvilket inkluderer en tæt dialog med de lokale brugere, kolleger, eksterne leverandører, projektledere med videre.
Vi tilbyder: Gode og dygtige kollegaer En grundig oplæring. En arbejdstid primært i tidsrummet fra kl. 0730 - 1524. En normal arbejdsuge på 37 timer, inkl. betalt frokostpause. 6 ugers ferie. En stor medarbejderkantine med attraktiv forplejning og priser.
Fri medarbejderkaffe- og te og frugtordning. Arbejdsbeklædning. Om dig Det er en forudsætning, at du er faglært VVS montør/tekniker og du har måske erfaring med vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer. Det vil være gavnligt, hvis du har kendskab til varme-, ventilations- og CTS-anlæg.
Du er fortrolig med IT-værktøjer, herunder mailsystemer. Du er kendt for din evne til at opbygge relationer og din situationsfornemmelse. Du er først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde og bidrager til fællesskabet. Du arbejder med stor engagement og har et stort servicegen.
Derudover tager du ansvar for opgaverne og håndterer dem med den nødvendige indsats. Du kan tage initiativ til at starte opgaver og håndtere dem, mens du stiller spørgsmål, hvis der er noget, der kræver afklaring. Du skal kunne udtrykke dig klart og tydeligt på dansk – både mundtligt og skriftligt da du vil komme til at have kontakt med mange forskellige mennesker.
Det er et krav, at du har kørekort B. Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er på Flyvestation Skrydstrup. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Etablissementspartnerelement Skrydstrup Lenette Dalby på mobil 2541 5348 Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 3266 5036.
Ansøgningsfristen er den 5. september 2025. Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Etablissement- og Terrænkommandoen Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.
Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk Fakta Application due05-09-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeCivile stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact Lenette Dalby FES-EP-CHSKP E-mail Sheeba Maria Granhøj Alam Krause HR-Konsulent E-mail 32665036 E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/etablissement-og-terrankommandoen/ Share/Print

business_centerHøj løn

VVS-Montør til Serviceopgaver

apartmentJobTeamplaceAabenraa, 24 km fra Vojens
Er du en dygtig og erfaren VVS-montør, der trives med en afvekslende og udfordrende hverdag?...
apartmentRegion SyddanmarkplaceMiddelfart, 39 km fra Vojens
VVS-montør/tekniker til Middelfart Nærhospital Er du VVS-montør/-tekniker og leder du efter nye udfordringer, hvor din erfaring og faglige kunnen vil blive efterspurgt og værdsat, er det lige dig vi mangler. Vi tilbyder et selvstændigt job...
apartmentPowermatch ApSplaceKolding, 29 km fra Vojens
Kopi Relaterede job Fuldtid København, Denmark VVS-Montør til København – Varmeinstallation og renovering på spændende erhvervsprojekter Bliv VVS-Montør hos et socialt firma med sundhedsforsikring og julebonusVi...