Faguddannet pædagog samt Social- og sundhedsassistent til Karlebo Hus 1 – 37 timer

apartmentStøttekontaktgruppen placeFredensborg calendar_month 

I Karlebo Hus 1 bor der 9 unge mennesker med autismespektrum forstyrrelse eller anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Vi har et fantastisk sted med grønne omgivelser, dyrehold og hyggelige opholdsmiljøer. Vi søger dig med en professionsbacheloruddannelse samt en SSA, der ud over at være medicinansvarlig kan se sig selv arbejde i et pædagogisk miljø, hvor støtte og guidning af de unge mennesker er centralt.

Vi tilbyder
  • En stilling, hvor der er brug for dine faglige kompetencer inden for autisme og pædagogik, jobfunktionen handler om guidning og støtte i hverdagen
  • Et 6-ugers arbejdsrul med 2-3 ind møder pr. uge (weekend arbejde hver 3. weekend)
  • Ansvar som kontaktperson for 2-3 beboere
  • Kurser, ekstern supervision og fælles temadage
  • Gode muligheder for kollegial sparring og socialt samvær
  • En privat organisation, hvor medbestemmelse er en naturlig del af hverdagen

Om stillingen

Dagligdagen består i høj grad af ADL-træning, da målet er, at de unge på sigt flytter i egen bolig eller til en mindre indgribende indsats. Som medarbejder støtter du beboerne med bl.a.:

  • Daglig struktur
  • Indkøb, madlavning og rengøring
  • Økonomihåndtering
  • Tilknytning til dagtilbud eller uddannelse

I Karlebo Hus 1 har vi fokus på forudsigelighed og arbejder ud fra borgerens perspektiv, så tilgangen altid tilpasses den enkelte. Beboerne er selvhjulpne på mange områder, men har brug for verbal guidning og støtte i relation til de udfordringer det kan give at have en autismediagnose.

Vi søger dig, der
  • Er uddannet pædagog, ergoterapeut, SSA – afgørende er, at pædagogik er i fokus
  • Har erfaring med borgere inden for autismespektret eller voksne med udviklingsforstyrrelser/psykiatriske vanskeligheder
  • Er nysgerrig på borgerens perspektiv og kan finde intentionen bag handlingen
  • Er skarp til skriftlig dokumentation (vi arbejder bl.a. metodeorienteret med KRAP)
  • Kan skabe overblik over den unges situation og tager ansvaret som kontaktperson
  • Har kørekort og kører gerne vores minibusser eller biler

Arbejdstider

Stillingen er på 37 timer. Vagterne er dag-, aften- og døgnvagter med sovende nattevagt. Eksempler på vagter:

  • 10.00-20:00
  • 14:00-21:00
  • 08:30-09:00 (døgnvagt, sovende 23:00-06:00)

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Ansøgning

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Send din ansøgning til line.j@botilbud.skgr.dk med emnefelt: “Ansøgning Hus 1”.

Det er en forudsætning, at du er uddannet professionsbachelor eller SSA.

Du kan læse mere om Støttekontaktgruppen på www.skgr.dk.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte daglig leder, Line Jensen, på tlf. 2238 0350 eller mail line@botilbud.skgr.dk.

apartmentHillerød KommuneplaceHillerød, 8 km fra Fredensborg
Social- og sundhedsassistent til nattevagt på Ålholmhjemmet Forside Nyheder og fakta Job i Hillerød Kommune Ledige stillinger Social- og sundhedsassistent til nattevagt...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 38 km fra Fredensborg
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  20.  04.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Lige nu søger Center for Rehabilitering og Akutpleje en social- og sundhedsassistent til en attraktiv aftenvagtstilling på vores...
apartmentBallerup KommuneplaceBallerup, 27 km fra Fredensborg
Ledige jobs Mange muligheder Bliv elev Log indMin profilMin profil Social- og sundhedsassistent i aftenvagt i hjemmeplejen Drømmer du om at blive en del af et team i udvikling? Vi har brug...