Studerende til PKA’s investeringsafdeling
Vil du kickstarte din karriere indenfor investeringer? Og få masser af praktisk erfaring med investeringer, analyser og spændende projekter? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Som studentermedhjælper i investeringsafdelingen får du ansvar fra første dag. Du får berøringsflader med flere områder indenfor investeringer fx aktie-, derivat-, hedge fund- og kreditinvesteringer, og du kan afprøve teorier fra dine studier i praksis.Du kommer til at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med specialisterne i teamet, hvor du får stor indflydelse på, hvordan både drifts- og ad hoc-opgaver løses.
Byg praktiske erfaringer på teori
Du bliver en del af et dynamisk arbejdsmiljø med gensidig respekt, en uformel omgangstone og en høj grad af eksekveringskraft. Dine opgaver vil for eksempel være:
- opfølgning på nuværende investeringer i samarbejde med porteføljemanagerne på både børsnoterede aktier, kreditobligationer, hedge fonde og derivater
- at udarbejde analyser og materiale til investeringskomiteen
- at vedligeholde forskellige investeringsanalyser
- diverse ad hoc-opgaver, hvor dine IT-kompetencer vil komme i spil
Interesse for investeringer og nysgerrig af natur
Vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse med fokus på økonomi, finansiering og/eller matematik, og at du har omkring et år tilbage af din bacheloruddannelse. Du har en naturlig interesse for investeringer og en stor lyst til at lære nyt.
Du har indgående kendskab til PowerPoint og Excel samt et kendskab til eller interessere i at lære Python, VBA, R, SQL, Power BI eller lignende.
Når vi møder dig, har du et godt humør og en positiv indstilling. Du kan lide både at indgå i projekter med andre kolleger men også at løfte opgaver alene. Du har en nysgerrig, kvantitativ og analytisk tilgang og trives med forskellige arbejdsopgaver i din hverdag.
Din nye arbejdsplads
PKA er en af Danmarks største pensionskasser. Vi leverer livsvarig tryghed til et fællesskab af over 365.000 medlemmer fra social- og sundhedsområdet. Medlemmerne er også vores ejere. På vegne af dem forvalter vi en formue på 500 mia. kr., som vi investerer, så den skaber værdi for både medlemmerne og samfundet.Det er sådan, vi kan sige: Sammen giver vi mere tilbage.
I rollen som studentermedhjælper bliver du en del af Investeringsafdelingen, hvor vi er 27 medarbejdere. Arbejdstiden er ca. 20 timer om ugen, og vi er fleksible med, hvordan du tilrettelægger din arbejdstid.
Send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig
Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift.
Du kan kontakte Senior Portefølje Manager, Mathias Hald Bredtoft på 71 90 23 89 eller mhb@pka.dk, hvis du har spørgsmål.