Frivilligkonsulent med flair for IT til vores økonomi- og gældsrådgivning
Er du en stærk koordinator, og har du flair for IT? Så har vi en spændende stilling som frivilligkonsulent i Forbrugerrådet Tænks økonomi- og gældsrådgivning. Forbrugerrådet Tænk driver en landsdækkende økonomi- og gældsrådgivning, hvor mere end 190 kompetente frivillige hjælper borgere i udsatte positioner med at få styr på deres gældsproblemer og balance i deres privatøkonomi.
Efterspørgslen på økonomi- og gældsrådgivningen er stor, og vi søger nu en kollega til sammen med resten af sekretariatet at understøtte de frivilliges arbejde samt drive rådgivningen sammen med vores engagerede frivillige. Du kommer til at indgå i et team med ca.
12 dygtige og engagerede kollegaer, som arbejder med økonomi- og gældsrådgivning og forebyggelse af økonomiske problemer, og som i det daglige samarbejder tæt og bruger hinandens kompetencer. Gældsprogrammet er en del af afdelingen Stab og udvikling.
Ud over kollegerne i sekretariatet får du 190 kolleger i form af vores dygtige, engagererede frivillige. Læs mere om gældsprogrammet og vores arbejde på gæld.tænk.dk. Om stillingen Sammen med erfarne kolleger vil du som frivilligkonsulent få ansvar for at drive økonomi- og gældsrådgivningens motor.
Rådgivningen foregår ansigt til ansigt i vores 8 rådgivningscentre fordelt over hele landet samt på telefon, mail og som onlinerådgivning. Dette indebærer både daglige koordineringsopgaver imellem sekretariatet og rådgivningscentrene, understøttelse af faglig udvikling i form af fx kurser, studieture og erfa-møder, sammensætning af rådgiverteams, praktisk understøttelse mv.
I rådgivningen har vi et IT-sagssystem, som er et vigtigt arbejdsredskab for vores frivillige. Et vigtigt ansvarsområde i stillingen er at understøtte vores frivillige i brugen af vores forskellige IT-systemer. Du skal ikke kunne det IT-faglige (det står IT-afdelingen for), men du skal kunne bruge systemet, og du skal have lyst til at lære om systemerne og understøtte de frivillige med mindre spørgsmål såsom at logge på sagssystemet, print eller telefonopsætning.
Vi planlægger i 2026 ligeledes at implementere et nyt sagssystem. Vi søger derfor en engageret medarbejder med erfaring med frivilligt – og gerne frivilligt socialt – arbejde. Vi søger dig, der har flair for IT og kan lide det relationelle arbejde med frivillige samt at koordinere og sikre struktur og overblik.
Viden om økonomi og gæld er absolut ikke et ’must’, men du skal være nysgerrig og have lyst til at sætte dig ind i området og ikke mindst være motiveret for at skabe resultater sammen med andre. Da stillingen indebærer samarbejde med frivillige, og vores 8 rådgivningscentre er fordelt over hele landet, vil stillingen indebære nogen national rejseaktivitet.
I funktionen som IT-understøtter vil der dertil være en del arbejde, der ligger i rådgivningscentrenes åbningstid, som er uden for normal arbejdstid. Dit nye job Dine arbejdsopgaver vil særligt bestå i: at rekruttere, onboarde og motivere frivillige koordinering og praktisk understøttelse af frivillige løbende dialog med frivillige og motivering af frivillige praktisk understøttelse med lettere IT-opgaver Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en faglig og personlig profil, der matcher følgende: har erfaring med rekruttering, understøttelse og koordinering af frivillige er en stærk organisator og nyder at skabe systemer og overblik har stærke samarbejdsevner i forhold til at arbejde i et tværfagligt team – og i særdeleshed skal du brænde for at arbejde sammen med en mangfoldighed af fagligt kompetente frivillige har flair for IT og interesse i at sætte dig ind i brugen af vores sagssystem Din uddannelsesmæssige baggrund og din anciennitet på arbejdsmarkedet er ikke afgørende.
Vi har fokus på, at du har de rette kompetencer, som også kan være erhvervet uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Hvad kan vi tilbyde dig? Hos os får du både en varm velkomst og en hverdag med engagerede og fagligt stærke kollegaer i et team, der sætter trivsel og tillid til hinanden højt.Vores hus bærer tydeligt præg af, at vi arbejder for en fælles sag og har lyst til at samarbejde og hjælpe hinanden. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost og med mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde, så både privat- og arbejdsliv hænger sammen.
Nedsat tid kan eventuelt være en mulighed. Dertil kan du glæde dig til at møde ind i flotte lyse lokaler centralt på Nørrebro, spise godt i vores kantineordning med egen kok og møde kollegaerne i kreaklubben, til yogatimen, når vi fejrer vores succeser eller til de halvårlige fester.
Blandt andre personalegoder kan nævnes arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Stillingen tilbyder gode muligheder for udvikling, indflydelse og høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Du bliver ansat på gældende overenskomst på statens område med de ændringer, der følger af lokalaftale på arbejdspladsen (bl.a. et antal ekstra fridage). Ansøgningsprocessen Der er ansøgningsfrist den 5.
marts 2026 Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt afdelingschef Signe Gammeltoft på sg@fbr.dk eller tlf. 4188 1620 Vi forventer at holde 1. samtaler den 12. marts og 2. samtaler den 19. marts Vi håber, du kan starte den 1. maj Forbrugerrådet Tænk er en medlemsorganisation og NGO.
Vores medarbejdere er del af et fællesskab, som målbevidst arbejder for en verden, hvor forbrugerne er trygge og handlekraftige, og hvor forbruget er ansvarligt. Det gør vi ved at værne om forbrugernes rettigheder og fremme forbrugernes sag, så de kan træffe sikre og ansvarlige valg på et oplyst grundlag.
Vi er stolte af vores arbejde, som gør en forskel for både vores medlemmer, den enkelte forbruger og samfundet som helhed. I vores flotte, lyse lokaler centralt på Nørrebro vil du møde omkring 120 fagligt kompetente ildsjæle, der bl.a. arbejder med forbrugerpolitik, kommunikation, kampagner, uvildige test og medlemsrådgivning.
I dagligdagen hjælper vi hinanden og samarbejder på tværs af fagligheder og afdelinger for at skabe de bedst mulige resultater. To arbejdsdage er sjældent ens, og det skal ofte gå stærkt, men samtidig har vi tid til et godt grin og til at fejre vores fælles sejre.
Vi prioriterer det gode arbejdsmiljø, har gode trivselsmålinger og kort fra idé til handling, både fagligt og socialt. Vi har vedtaget en ambitiøs strategi for 2025-2028 med titlen ”Stærkere forbrugere sammen”, som du skal hjælpe os med at nå i mål med.
Læs strategien her. Vi kæmper for forbrugernes sag. Vil du være med til at gøre en forskel? Apply Application due05-03-2026 Start date01-05-2026 WorkplaceKøbenhavn Homepagehttps://taenk.dk More vacant positions Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Signe Gammeltoft Afdelingschef E-mail 4188 1620 [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] E-mail [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] E-mail [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] E-mail