Pædagogisk medhjælper
Den private integreret daginstitution Børnehuset Spiloppen i Vor Frue, Roskilde søger en erfaren pædagogisk medhjælper til husets vuggestuegruppe.
Børnehuset Spiloppen er en privat daginstitution med plads til 24 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn, fordelt på to vuggestuegrupper, en mellemgrupper og en storbørnsgruppe.
Vi ligger i det hyggelige parcelhuskvarter Vor Frue, syd for Roskilde – tæt på naturen og Roskilde Festivalpladsen. Vores næromgivelser, herunder legepladser, boldbaner og grønne områder, bliver aktivt inddraget i vores pædagogiske arbejde.
Vi er 17 engagerede medarbejdere – en god blanding af erfarne og nyere kollegaer og en køkkenansvarlig, der dagligt tilbereder mad til hele huset.
Vi tilbyder dig:
- Et fagligt stærkt og professionelt team, hvor forskelligheder ses som en styrke.
- En arbejdsplads med fokus på pædagogisk kvalitet og løbende udvikling.
- Et hus fyldt med nærvær, humor og omsorg.
- Et læringsmiljø, hvor børnenes trivsel, udvikling og læring er i centrum.
- Sundhedsordning via Dansk Sundhedsforsikring.
- En engageret forældregruppe og bestyrelse, som aktivt bidrager til husets liv og aktivitet.
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med og viden om pædagogisk arbejde med børn 0–3 år.
- Møder børnene med anerkendelse, empati og respekt.
- Bidrager med humor, positiv energi og godt kollegaskab.
- Kan arbejde både selvstændigt og som del af et team.
- Er fagligt reflekteret, nysgerrig og deler din viden i hverdagen og på møder.
- Skaber tryg kontakt til forældre og tager de svære samtaler, når det kræves.
- Kan samarbejde professionelt med tværfaglige partnere.
- Udtrykker dig klart og præcist, både skriftligt og mundtligt.
- Trives i en fleksibel hverdag, hvor planer kan ændre sig.
- Kan møde ind i institutionens åbningstid (kl. 6.30–16.45, mandag–fredag).
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist- og samtaler afholdes løbende.
Stillingen er ledig fra 1. april, men vi venter gerne på den rette kandidat.
For yderligere oplysninger om stillingen eller huset, kontakt leder Camilla eller souschef Christine på tlf. 46 38 40 00.
Ansøgere, der tager sig tid til at besøge os og se huset, vil blive taget særligt i betragtning i ansøgerfeltet.
Vi ser frem til at høre fra lige netop dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.