Indkøber til international dronevirksomhed i vækst
Vil du være med til at opbygge og drive indkøbsfunktionen i en produktionsvirksomhed i vækst? Så er du måske den indkøber, vi søger!
Nordic Wing udvikler UAV-løsninger til professionelle opgaver som overvågning og rekognoscering i forsvarsindustrien. Vi har både udvikling og produktion i Danmark, og vi har i de seneste år har oplevet en stor efterspørgsel på vores droneløsninger.
Vi søger derfor nu en selvkørende og erfaren indkøber, der kan tage ejerskab for vores indkøbsområde, også de tekniske indkøb til produktionen. Du bliver en vigtig del af virksomheden og får en bred rolle med spændende opgaver, hvor du er med til at bygge området op i en ung organisation.Da vi ikke har et ERP-system, bliver Excel dit vigtigste værktøj, hvor du kan skabe overblik, struktur og gennemsigtighed i dine data. Derfor er det vigtigt, at du er ekspert i Excel, og at du generelt har et blik for optimering af processer indenfor dit eget ansvarsområde.
Som indkøber hos os får du ansvaret for hele indkøbsprocessen fra disponering af indkøb og forhandling med både nationale og internationale leverandører til opfølgning på leverancer. Der er dagligt et tæt samarbejde og koordinering med udviklingsafdelingen, produktion, leverandører og ledelse.
Du vil også få ansvar for import, hvilket kræver, at du har erfaring med told, dokumentation og internationale leverandørrelationer.
Stillingen er nyoprettet og refererer direkte til den adm. direktør.
Dine primære opgaver- Ansvar for indkøb og materialeforsyning til produktionen
- Opbygning og vedligeholdelse af indkøbsoversigter og lagerstyring i Excel
- Daglig kontakt og forhandling med leverandører – både nationalt og internationalt
- Håndtering af importdokumentation og datablade
- Koordinering med øvrige afdelinger og bidrag til optimering af interne processer
- Identificering af besparelsesmuligheder og alternative leverandører
- Du har god erfaring med indkøb i en produktions- og/eller teknisk virksomhed
- Du har erfaring med overlevering af indkøb fra en udviklingsafdeling ifm. nye produkter eller features
- Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du trives med en bred rolle
- Du er stærk i Excel, som du er vant til at bruge som dit primære styringsværktøj
- Du har erfaring med import og struktur på datablade
- Du er nysgerrig, proaktiv og kan lide at være med dér, hvor tingene sker
- Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
- En central rolle i en virksomhed i vækst med korte beslutningsveje
- Store muligheder for at præge indkøbsfunktionen og skabe dine egne strukturer og arbejdsgange
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og spændende produkter i en branche i vækst
- Mulighed for personlig og faglig udvikling i takt med virksomhedens vækst
Lyder det som noget for dig? Så upload en kort ansøgning og CV via QuickApply-knappen "Ansøg". Ansøg hurtigst muligt – samtaler vil blive afholdt løbende.
Arbejdstid: 37 timer om ugenArbejdsplads: Hangarvej 21, 3500 Værløse. Vi arbejder on-site
Startdato: Så hurtigt som muligt
Løn: I henhold til kvalifikationer
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.