QA & Compliance Specialist – vær med til at sikre kvalitet, compliance og fremtidens cybersikkerhed
Vil du være med til at opbygge og videreudvikle vores arbejde med kvalitet, compliance og informationssikkerhed i en virksomhed, der udvikler intelligente løsninger til miljø- og vandsektoren?
Hos os får du en central rolle i arbejdet med at sikre struktur, dokumentation og compliance på tværs af organisationen. Vi står overfor flere større initiativer indenfor ISAE3000, interne risikohandlingsplaner, NIS2 og kommende CRA-krav, og søger derfor en medarbejder, der trives med at skabe overblik, struktur og fremdrift.
Du bliver en vigtig del af arbejdet med at sikre, at vores processer, dokumentation og interne kontroller udvikles i takt med både kundekrav, myndighedskrav og vores egen vækst.
Som en del af organisationen vil du arbejde tæt sammen med ledelse, udvikling, drift og eksterne samarbejdspartnere. Du får mulighed for at præge både processer og arbejdsgange, og din hverdag vil veksle mellem koordinering, dokumentation, opfølgning og løbende forbedringer.
Vi leder efter dig, der har interesse for eller erfaring med:
- Quality Assurance og compliance
- Dokumentationsstyring og procesbeskrivelser
- ISAE3000, revision eller interne kontroller
- Risikovurderinger og handlingsplaner
- NIS2 og informationssikkerhed
- Governance og regulatoriske krav
- Professionel kommunikation på både dansk og engelsk
Det vigtigste for os er ikke nødvendigvis, at du kan alt fra dag ét, men at du arbejder struktureret, tager ansvar og har lyst til at være med til at bygge området op sammen med os.
Vi arbejder med løbende forbedringer, tværfagligt samarbejde og en pragmatisk tilgang til kvalitet og compliance. Du vil få stor berøringsflade i organisationen og mulighed for både faglig og personlig udvikling i takt med, at området vokser.
Du får base i vores nybyggede domicil i Roskilde – tæt på motorvejen – med mulighed for hjemmearbejde. Vi tilbyder frokostordning, sociale arrangementer året rundt og en uformel kultur, hvor vi både tager arbejdet seriøst og har det sjovt sammen.
Er du klar til at være med? Send os et par linjer om dig selv via knappen ”Ansøg”. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Christian E. Poulsen på tlf. 25 75 24 60.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.