Teknisk officer til Kapacitetscenter SEAHAWK ved Kapacitetsansvarlig Luftsystemer i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs...
Lyder det som en stilling for dig? Så læs videre. Om os Stillingen er tilknyttet Kapacitetscenter SEAHAWK, der omfatter 10 militære og civile medarbejdere, hvoraf to er fast udstationeret i USA. Kapacitetscenter SEAHAWK er ansvarlig for en lang række opgaver i forbindelse med drift og vedligeholdelse samt opdatering og udvikling af forsvarets SEAHAWK helikoptere.
Kapacitetscenter SEAHAWK, der er placeret i Ballerup, er underlagt Forretningsområde Helikopter, der er en del af Kapacitetsansvarlig Luftsystemer (KALU) i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Om stillingen Der er tale om en nyoprettet stilling, der skal styrke den daglige koordination og tekniske sagsbehandling mellem Kapacitetscenter SEAHAWK, Helikopter Wing Karup og Forsvarets Vedligeholdelsestjenesten på Karup.
I tæt samarbejde med dine kollegaer i kapacitetscenteret i Ballerup, vil dine primære ansvarsområder være sagsbehandling i forbindelse med tekniske og vedligeholdelsesmæssige problemstillinger på helikopteren og dens tilknyttede systemer. Herunder fx afklaring af tekniske fejl på helikopteren, anvendelse af helikopterens vedligeholdelsesdokumentation, modifikationer og systemforbedringer samt opdatering af helikopterens vedligeholdelsesprogram.
Stillingen kræver at der opbygges tætte faglige relationer med de primære samarbejdspartnere på Karup. Dit faste tjenestested vil være i Karup, men du skal forvente, at der kan være nogen rejseaktivitet forbundet med stillingen, både internt i Danmark, men fx også til USA.
Om dig Du er kaptajn/kaptajnløjtnant. Hvis du er premierløjtnant uden gennemført Føringskursus/VUK eller tilsvarende uddannelse på samme niveau, kan du ansættes på en uddannelsesaftale. Derudover forventer vi, at du har erfaring fra flyteknisk tjeneste, erfaring i brug af SAP PM/MM, formulerer dig forståeligt på skrift og i tale på dansk og engelsk samt er god til at planlægge, koordinere og træffe selvstændige beslutninger.
Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med vedligeholdelsen af SEAHAWK helikopterne. Som person trives du i samarbejde med personer med forskellige baggrunde og fagligheder. Du indgår i et effektivt teamwork med andre kollegaer, men løser også selvstændigt opgaver i et omskifteligt miljø.
Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. Dit faste tjenestested bliver Karup. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Kapacitetscenter SEAHAWK, orlogskaptajn Claus Buur, på telefon 41 71 07 21 eller FMI-LU-CHHS@MIL.DK. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede ved Personelkommandoen på telefon 7281 9172.
Ansøgningsfrist er den 30. januar 2026, og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2026 eller hurtigst muligt derefter. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern.
Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Fakta Application due30-01-2026 Start date01-03-2026 Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceØstjylland Workplace Contact Sandra Bengtson Heede HR-konsulent E-mail Claus Buur E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.fmi.dk/ Share/Print