Integration Manager med erfaring i Business Central udrulning

apartmentRenewtech ApS placeAars calendar_month 

Er du struktureret, har erfaring med integration af virksomhedsopkøb og Business Central – og motiveres du af at skabe struktur og fremdrift i en virksomhed i vækst?

Hos Renewtech søger vi en Integration Manager med ekspertise i Business Central udrulning. Du bliver en central del af vores internationale vækstrejse, hvor du får ansvaret for at planlægge og drive integrationen af nye selskaber – herunder eksekvering af selve implementeringen og udrulningen af Business Central.

Om Renewtech

Renewtech er en hurtigt voksende virksomhed med en cirkulær forretningsmodel, der fokuserer på genanvendelse og livsforlængelse af IT-udstyr til datacentre. Vi bidrager aktivt til den grønne omstilling ved at give brugt IT-udstyr nyt liv – til gavn for både miljøet og vores kunder.

Renewtech er ejet af kapitalfonden Trill Impact og befinder sig på en ambitiøs roll-up-rejse, hvor vi stræber efter at blive den førende aktør i Europa inden for brugt IT-udstyr til datacentre.

Som en del af den rejse har Renewtech inden for de seneste år opkøbt virksomheder i bl.a. Holland og Italien og arbejder aktivt på flere potentielle opkøb.

Vi har en One Company-filosofi, hvor vi integrerer de selskaber, som opkøbes, på Renewtechs ERP-platform Microsoft Business Central, samtidig med at forretningsgange og processer tilpasses til Renewtech ways of working.

Til at understøtte denne rejse søger vi en profil, der kan planlægge og drive integrationen af nye selskaber, herunder eksekvering af selve implementeringen og udrulningen af Business Central.

Om rollen

Som Integration Manager bliver du en nøgleperson for vores roll-up-strategi og en central sparringspartner for Head of M&A, Head of Operations og den samlede ledergruppe i Renewtech.

Du får ansvaret for at sikre en effektiv og værdiskabende integration af opkøbte selskaber – og du tager selv ejerskab på eksekveringen af Business Central-udrulningen i tæt samarbejde med stakeholders hos de opkøbte selskaber og den øvrige organisation i Renewtech.

Dine primære ansvarsområder
  • Udvikling af konkrete og operationelle integrationsplaner for nye selskaber
  • Drive og lede integrationsprojekter i tæt samarbejde med workstream leads på tværs af funktioner
  • Scope, planlægge og eksekvere implementeringen af Microsoft Business Central som en del af integrationsprocessen
  • Drive og styre andre forretningskritiske projekter, der forbedrer interne processer og systemunderstøttelse
  • Løbende sparring med Head of M&A og den øvrige ledergruppe

Din profil

Vi søger en kandidat, der kombinerer solid projektledelseserfaring med erfaring fra udrulning og implementering af Microsoft Business Central.

Du trives med ansvar og har evnen til at skabe struktur, fremdrift og følgeskab i en organisation i forandring – samtidig med at du er pragmatisk og løsningsorienteret.

Du har en stærk personlig drivkraft kombineret med forretningsforståelse og blik for processer og systemer. Du er komfortabel med at arbejde i en international kontekst, hvor rejseaktivitet til opkøbte selskaber og øvrige datterselskaber må forventes.

Vi forestiller os, at du har
  • Solid erfaring med projektledelse og forandringsledelse og er fortrolig med de klassiske projektværktøjer (planlægning, opfølgning, risikostyring og rapportering)
  • Erfaring med udrulning og implementering af Microsoft Business Central, enten fra tidligere roller i en virksomhed eller som IT-konsulent
  • Bekendtskab med planlægning og eksekvering af integration af selskaber efter opkøb
  • Evnen til at skabe struktur, overblik og fremdrift i komplekse processer
  • Forståelse for forretningsudvikling, processer og IT-understøttelse
  • Stærke kommunikationsevner og evnen til at bygge relationer på tværs af organisationen

Erfaring fra vores branche er ikke nødvendig – det vigtigste er, at du har erfaring med projektledelse og Business Central implementering samt et stærkt drive for at skabe udvikling og fremdrift i samarbejde med vores dygtige kolleger.

Vi tilbyder
  • En central rolle i en vækstorienteret virksomhed med højt til loftet, hvor vækst og strategiske opkøb står højt på agendaen
  • En cirkulær forretningsmodel inden for bæredygtige IT-løsninger, der bidrager til en grønnere fremtid
  • Mulighed for at påvirke og forme integrationsprocesser og strategiske projekter
  • Et dynamisk og værdidrevet miljø med korte beslutningsveje, høj tillid og fokus på faglig og personlig udvikling
  • En kultur præget af åbenhed, samarbejde og stærke fællesskaber

Ansøgningsfrist: så hurtigt som muligt – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Spørgsmål? Kontakt vores Head of M&A, Peter Kjærsgaard, på pekj@renewtech.com eller +45 5175 7661.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentMyextensionsplaceAalborg, 37 km fra Aars
muligheder i dybden.  •  Stærk teknisk systemforståelse og evnen til at få integrationer til at spille sammen.  •  Erfaring med projektledelse og kommerciel forståelse.  •  Data- og analysefokus - du træffer beslutninger på et solidt grundlag.  •  Forståelse for UX...
apartmentKlima-, Energi- og ForsyningsministerietplaceNørresundby, 38 km fra Aars
Geodatastyrelsen søger en Data Manager til Center for Søkort og Marine Data Om stillingen I Center for Søkort og Marine Data har vi et stigende behov for systematisk datastyring og klare rammer for, hvordan data anvendes, dokumenteres...
apartmentShaping New TomorrowplaceAalborg, 37 km fra Aars
markedsføring, så hele teamet udvikler sig. Om dig: Du har erfaring med opsætning og udsendelse af e-mailkampagner i Klaviyo eller lignende systemer. Du motiveres af at skabe KPI-drevne kampagner, der styrker salg og kundeloyalitet. Du er ansvarlig...