Vær med til at styrke den kommunale bygningsdrift med fokus på energi og teknik

apartmentRingkøbing-Skjern Kommune placeRingkøbing calendar_month 

Vi søger en ny kollega, med fagligt blik for energiområdet – og som gerne kommer med erfaring, der kan styrke vores drift og udvikling.

Du skal være med til at sikre en stabil og professionel drift af de tekniske installationer og anlæg i vores bygninger – særligt med fokus på energiforbrug og -optimeringer. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med teknisk drift og opdateret viden om det energitekniske område.

Vi tilbyder

En afdeling i bevægelse – både fagligt, organisatorisk og teknologisk. Vi står midt i en spændende udvikling, hvor vi arbejder målrettet på at professionalisere bygningsdriften yderligere, styrke vores datagrundlag og sikre en mere bæredygtig og energieffektiv bygningsmasse.

Samtidig har vi øje for den daglige drift – til gavn for både kollegaer, borgere og bygningerne.

Vi varetager drift og udvikling af kommunens mange ejendomme – i alt ca. 350.000 m² – fra institutioner og skoler til administrationsbygninger og kultur. Det betyder, at vi har en stor berøringsflade, både internt og eksternt. Vi samarbejder tæt med serviceledere og kollegaer i fagområderne, projektledere, rådgivere, politikere og brugere af bygningerne – og vi spiller en vigtig rolle som faglig sparringspartner og tovholder.

Hvem er vi?

Vi er 21 kollegaer i Ejendomscenteret og en del af fagområdet Land, By og Kultur, hvor vi indgår i et bredt arbejdsfællesskab med kollegaer i både vores egen afdeling og resten af organisationen.

Afdelingen rummer flere fagligheder, blandt andet arkitekter, konstruktører, ingeniører, maskinmester, byggeteknikere og administrative kollegaer – og vi dækker både drift, projektledelse og udvikling.

Vi støtter hinanden i hverdagen og sætter pris på godt humør, faglig sparring og frihed i opgaveløsningen.

Vi løser opgaverne i fællesskab på tværs af afdelingen og i vores sparringsteams: Anlæg, Data, Drift, Energi og Teknisk Service – og du vil sparringsmæssigt blive en del af Team Energi.

Sammen skaber vi gode rammer

I Ringkøbing-Skjern Kommune er vi ambitiøse på borgernes og klimaets vegne. Hos os får du mulighed for at arbejde med opgaver, der gør en forskel – og for at være med til at forme fremtidens bygninger og energiløsninger. Du bliver en del af en organisation med højt til loftet, stærkt kollegaskab og plads til både ansvar og nytænkning.

Selvom vi tilbyder fleksibilitet, skal du forvente, at en væsentlig del af arbejdstiden foregår i vores bygninger og på kontoret i Ringkøbing.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk baggrund – fx som maskinmester, energirådgiver, ingeniør, elektriker eller lignende – og at du har kendskab til eller lyst til at arbejde med opgaver inden for:

  • Energioptimering af varme-, ventilations- og elinstallationer
  • CTS/BMS-anlæg, energidata og intelligente bygninger
  • Etablering og drift af ladestandere til den kommunale bilflåde
  • Adgangskontrolsystem (ADK) herunder tekniske standarder
  • Sparring og problemløsning hos serviceledere og brugere
  • Energimæssige vurderinger og bidrag til vedligeholdelsesplaner Udarbejdelse af tekniske beskrivelser, udbud og tilbudsindhentning

Har du særlige interesser eller specialviden – fx inden for energiledelse, indeklima, måling og dokumentation eller bæredygtighedscertificering – er vi meget åbne for, hvordan det kan bringes i spil hos os.

Du er nysgerrig, løsningsorienteret og har lyst til at være en aktiv del af en organisation i bevægelse. Du har overblik og kan balancere forskellige hensyn i en travl hverdag – og du trives med at tage ansvar og følge opgaverne til dørs. Du er en stærk samarbejdspartner, der kan kommunikere klart – både skriftligt og mundtligt – og du bidrager til et godt arbejdsmiljø med faglighed og engagement.

Vi forventer, at du:

  • Har gode IT-kundskaber, da vi arbejder digitalt i størstedelen af vores opgaveløsning
  • Kan agere fleksibelt og beslutsomt i et felt med mange interessenter
  • Er struktureret og har evnen til at bevare overblikket
  • Tænker i helheder og værdsætter tværfagligt samarbejde – vi lykkes bedst, når vi gør det sammen
  • Har blik for nye løsninger og lyst til at bidrage med idéer og erfaring inden for energiområdet

Vi lægger vægt på, at du enten har erfaring fra en lignende rolle – eller har mod på at lære hurtigt og tage ansvar fra starten. Du vil blive tovholder på de fleste af dine opgaver.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Stillingen er på fuld tid, og som nævnt forventes en væsentlig del af arbejdstiden at foregå i vores bygninger og på kontoret i Ringkøbing.

Det er desuden et krav, at du har gyldigt kørekort (kategori B), da der er store afstande mellem vores ejendomme.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 19. august 2025
Samtaler forventes afholdt: 26. aug. 2025

Opstart: oktober 2025

Har du spørgsmål til stillingen? Er du velkommen til at kontakte:

  • Afdelingsleder Kevin Fraser – kevin.fraser@rksk.dk (afholder ferie i slutningen af uge 31 og uge 32)
  • Ingeniør Flemming Møller – flemming.moller@rksk.dk (afholder ferie i uge 30–31)

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

check_circleNyt tilbud

El-teknikere til fast kunde

apartmentCBRE GWSplaceVidebæk, 24 km fra Ringkøbing
Er du vores kommende kollega? – så kan du garanteret genkende nedenstående: Det der kendetegner dig er, at du er samarbejdsorienteret. Du synes din dag er bedst, når der er fokus på service og kvalitet, og så er du god til at planlægge din egen dag.
business_centerHøj løn

Design Engineer

apartmentCareerplaceRingkøbing
Ingeniør og Teknik Design Engineer til EagleBurgmann i Ringkøbing På vegne af EagleBurgmann i Ringkøbing søger Career | a JKS company en Design Engineer, der har sans for struktureret design og motiveres af at forvandle tekniske...
apartmentKloster Design/Charly's Café ApSplaceRingkøbing
Vi søger forstærkning til vores faste team Vi er en familieejet virksomhed der både driver café, brugskunstbutik og lysstøberi i Kloster tæt ved Ringkøbing. Vi tilbyder en fast stilling (helårs), 30-37 timer, med tiltrædelse hurtigst muligt...