Bliv social- og sundhedselev i Fredericia Kommune (GF2)
Under uddannelsen lærer du at arbejde selvstændigt og reflektere i en hverdag, hvor to dage ikke er ens.
Ansættelse med løn på Grundforløb 2 og resten af uddannelsen med start 12. august 2026 på Social- og Sundhedsskolen.
Alt det du skal vide og gøre, inden du kan søge
For at komme i gang med uddannelsen skal du:
- Søge optagelse på Grundforløb 2 på optagelse.dk, for at få et optagelsesdokument.
- Hvis du er 25 år eller derover, når du starter på Grundforløbet, skal du til en realkompetencevurdering (RKV), hvorefter du får et kompetencebevis – kontakt SOSU-skolen for at få en tid.
OBS: Du kan først sende din ansøgning, når du har fået optagelsesdokumentet og kompetencebeviset, da det skal vedhæftes for at komme i betragtning til en elevplads.
For at blive optaget på uddannelsen med start på Grundforløb 2, skal du opfylde følgende optagelseskrav:Du skal have bestået dansk og matematik svarende til 9. kl. niveau i den danske folkeskole. Hvis du ikke har dette, kan du komme til en optagelsesprøve ved at kontakte SOSU-skolen. Husk at vedhæfte dokumentation, når du søger.
Om uddannelsen og jobbet
Som social- og sundhedselev starter du på uddannelsen på Grundforløb 2 på SOSU Skolen, efterfulgt af enten SSH eller SSA sporet. Se evt. mere om de to spor på www.sosufvh.dk
Hvad kan du forvente af os?- Vi planlægger dit forløb og sørger for oplæringssteder. Du får en fast uddannelsesvejleder, som følger dig hele vejen.
- Du møder engagerede oplæringsvejledere, som støtter dig i hverdagen.
- Vi dækker transportudgifter til skole, hvis du har over 10 km.
- Du får løn under hele uddannelsen – og ferie efter planen.
- Du er mødestabil og har lyst til at arbejde med mennesker.
- Du deltager aktivt i din egen læring og udvikling.
- Du er selvstændig, nysgerrig og har en positiv tilgang.
- Du kan reflektere over det, du oplever i hverdagen.
- Du kan cykle – vi bruger cykel i oplæringen.
Voksenløn og godskrivning
Er du over 25 år og kan dokumentere 1 års relevant erhvervserfaring, kan du få voksenløn, som svarer til omkring 24.000 kr. pr. måned. For at blive optaget på voksenløn, skal du medsende udfyldt blanket: Ansøgningsskema til voksenløn
Har du erfaring inden for faget, kan du få skåret noget tid af din uddannelse. Udfyld og medsend denne blanket: Skema for godskrivning af oplæring
Arbejds- og opholdstilladelse
Har du statsborgerskab uden for EU, skal du have en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Vedlæg dokumentation, når du søger stillingen.
Vil du vide mere
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du læse mere på Social- og Sundhedsskolens hjemmeside www.sosufvh.dk og på vores hjemmeside www.fredericia.dk/elever
Kontakt Senada Dzafic, 4128 3852 / Mette Østergaard, 4117 0817 eller på mail: grunduddannelser@fredericia.dk
Fredericia Kommune opfordrer alle til at søge stillingen, uanset køn, alder eller etnisk baggrund.I forbindelse med ansættelse vil der være krav om en straffeattest.
AnsættelsessamtalerDer vil blive afholdt samtaler i februar – juni 2026.
Svar vedrørende optag på august holdet 2026, vil ske senest 26. juni 2026.
Vi modtager kun ansøgninger som er sendt online og kan kun modtage Word eller PDF-filer.
Ansøgningsfrist
Dette er et fast opslag med løbende optag. For ansættelse fra 12. august 2026, skal ansøgningen være sendt senest 30. maj 2026.