Salgskonsulent søges til veldrevet og innovativ virksomhed
For vores kunde, Bejo Nordic A/S, søger vi en salgskonsulent, der brænder for at levere rådgivning af høj kvalitet og yde en professionel service til kunderne.
Dine arbejdsopgaver- Rådgivning og salg
- Ordrebehandling og kundeservice
- Udarbejdelse af salgsprognoser
- Deltage i forsøgsarbejde og test af nye frøforædlinger
Om Bejo Nordic A/S
Bejo Nordic A/S er din lokale frøpartner på internationalt niveau, der producerer de bedste frø og udvikler de bedste sorter, der giver sunde, velsmagende og bæredygtige grøntsager. Branchekendskab inden for grøntsager, blomster, gartneri eller landbrug er en fordel.
En uddannelse inden for gartneri eller landbrug – f.eks. som agronom, hortonom eller jordbrugsteknolog – er ønskelig, men ikke et krav.
Hvem er du?
Du arbejder selvstændigt, men trives i tæt samarbejde med kunder, leverandører og kollegaer i både ind- og udland. Du har et godt humør, et stærkt servicegen og kan bevare overblikket, selv når tempoet er højt.
Vi ser gerne, at du kan genkende dig selv i følgende:
- Team-player
- Ansvarsfuld og kontaktskabende
- Kvalitetsbevidst og struktureret
- Høj arbejdsmoral
- Evne til at håndtere mange opgaver samtidigt
- Stærke IT-evner og solid erfaring med MS Office
- Kendskab til Navision er en fordel
- Flydende engelsk i skrift og tale
- Kendskab til andre nordiske sprog er et plus – ellers skal du være villigt til lære dem
Vi tilbyder
Du bliver en del af et engageret og uformelt team med stærke værdier og tæt tilknytning til naturen. Selv i en travl hverdag er team-ånden i højsæde, og der er ikke langt mellem smilene, og humor er en del af dagligdagen. Bejo Nordic A/S holder til i et moderne domicil fra 2015, indrettet til virksomhedens kerneopgaver.
Virksomhedens filosofi er, at succes opnås gennem udvikling, og der vil derfor være gode muligheder for personlig og faglig udvikling for den rette kandidat.
Du refererer til salgschefen, som både varetager ledelsesopgaver og deltager aktivt i den daglige drift. Stillingen indebærer 30–40 rejsedage årligt i Norden og til moderselskabet i Holland.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er 17. april 2026, med tiltrædelse snarest muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at lukke annoncen ned, når den rette kandidat er fundet. En del af rekrutteringsprocessen omfatter test og personprofilanalyser.
Spørgsmål om stillingen rettes til Jan Mygdam på 40457415.
Vi ser frem til at se din ansøgning.
Kort om Bejo Nordic A/S:
SeedCom A/S var et innovativt frøfirma, som blev stiftet i 2004, som et Bejo datterselskab med lokalt ejerskab.
I dag er selskabet 100% ejet af hollandske Bejo, og har i marts 2024 ændret navn til Bejo Nordic A/S, som en narturlig konsekvens af, at aktivitetterne er udvidet til også at dække hele Norden, Norge, Sverige, Finland og Island.
Bejo Nordic A/S stræber efter at have det optimale sortiment til det Nordiske marked. Som den lokale frøpartner på internationalt niveau, arbejder man kontinuerlgt på at være den fortrukne samarbejdspartner og frøleverandør.
Bejo Nordic A/S har stor fokus på økologi, og har – takket være mange års vedholdende forædling, selektion og udvikling - det største sortiment af økologiske kvalitetsfrø. Herudover tilbydes desuden et stort sortiment af dækkematerialer – fiberdug, plastfolie, insektnet og meget mere.
Høj arbejdsmoral, team-player, ansvarlighed og ikke mindst ordentlighed kendetegner virksomheden, og er værdier som alle medarbejdere forstår betydningen af.
Du kan læse mere på www.Bejonordic.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.