Kantinemedarbejder til Gammelgaardsskolen (20 timer/uge)

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 

Er du god til at lave velsmagende mad, og motiveres du af at gøre en forskel for børn i deres hverdag? Trives du i et samarbejdende miljø med mange forskellige faggrupper?

Så er stillingen som kantinemedarbejder på Gammelgaardsskolen måske noget for dig.

Vi søger en kantinemedarbejder på 20 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 11. august 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er oprettet i forbindelse med et projekt om skolemadsordning for skolens 0. klasser, hvor der dagligt skal produceres og serveres et måltid til eleverne.

Om Gammelgaardsskolen

Gammelgaardsskolen ligger i Åbyhøj og er en stor og mangfoldig skole med omkring 1.000 elever og ca. 120 medarbejdere.

Vi er en skole med et aktivt og levende hverdagsmiljø, hvor mange forskellige fagligheder samarbejder om at skabe de bedste rammer for elevernes læring, trivsel og fællesskab.

Kantinen er en vigtig del af skolen og bidrager både til elevernes hverdag og til skolens samlede miljø. Der er derfor tale om en arbejdsplads, hvor det kostfaglige og det pædagogiske går hånd i hånd, og hvor du som medarbejder får en bred samarbejdsflade med både elever, lærere og øvrigt personale.

Om jobbet:

Du bliver en del af skolens kantine, som i dag består af en kantineleder og to kantinemedarbejdere og hvor der arbejdes med mad fra bunden med fokus på sundhed, økologi og bæredygtighed.

Som kantinemedarbejder skal du:

  • deltage aktivt i den daglige madproduktion
  • medvirke til produktion af måltider til skolemadsordningen
  • stå for portionsanretning og klargøring
  • indgå i opvask og oprydning
  • bidrage til et godt samarbejde i køkkenteamet

Du bliver fagligt ledet af kantinelederen og vil indgå i et køkkenteam, hvor samarbejde og fleksibilitet er afgørende i en hverdag med mange forskellige opgaver og skiftende behov.

Om projektet

I forbindelse med projektet etableres en skolemadsordning for 0. klasse, hvor eleverne dagligt får et fælles måltid. Formålet er bl.a. at:

  • sikre, at alle børn får et sundt måltid i løbet af skoledagen
  • understøtte fællesskabet blandt eleverne
  • skabe en god overgang fra daginstitution til skole
  • bidrage til mere lige muligheder for alle børn

Din profil: Som kantinemedarbejder skal du være professionel og stærk på kerneydelsen – madproduktionen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • kan lave mad og gerne har erfaring fra køkken (uddannelse er en fordel)
  • taler og forstår dansk
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaverne
  • er imødekommende og serviceminded i mødet med børn og voksne
  • har pædagogisk tæft og en anerkendende tilgang
  • trives i en hverdag, hvor opgaver og tempo kan variere
  • har gode samarbejdsevner og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
  • har fokus på orden, hygiejne og kvalitet
Vi tilbyder
  • Et meningsfuldt job med stor betydning for børns trivsel
  • Et energisk og levende arbejdsmiljø med mange samarbejdsflader
  • Mulighed for at være med til at præge og udvikle en vigtig indsats på skolen
  • Et job hvor både det faglige og menneskelige er i spil

Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Ugentligt timetal: 20 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrationsleder Jens Trads på telefon 4185 8515 eller kantineleder Anja Richardy Rasmussen på telefon 4187 316.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 16. juni 2026. Vi forventer at holde samtaler til stillingen tirsdag 23. juni.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentNormal A/SplaceAarhus
Vi søger en ny kollega OVER 18 år, der har lyst til at arbejde i vores butik i dagtimerne på hverdage. Du skal primært hjælpe vores kunder og betjene dem ved kassen. Derudover skal du arbejde med vores mange varer, og være med til at kunderne møder...
apartmentYOGOplaceDanmark
Lokation: København Type: Deltid / Studiejob (10-20 timer pr. uge) Løn: Løn efter kvalifikationer BLIV EN DEL AF YOGOS KUNDETEAM Hos YOGO hjælper vi fitness-, yoga- og trænings-studier med at gøre deres administration nemmere og giver...
apartmentOlivia DanmarkplaceHadsten, 22 km fra Aarhus
og øjeblikke Det er vigtigt, at du selv kan komme til Selling. Arbejdstid Ca. 20 timer om måneden, fordelt på hverdagsaftener og/eller weekender. Arbejdsplanen kendes minimum 4 uger i forvejen. Om Olivia Danmark Hos Olivia Danmark arbejder vi med mennesker...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: