Uddannet lærer til 9. årgang Amager Fælled Skole (barselsvikariat)

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Undervisning
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Vi søger en uddannet lærer til at varetage kulturfag, lokalt valgfag og til at være to-lærer i dansk på kommende 9. årgang. Stillingen er et barselsvikariat gældende hele skoleåret.

På Amager Fælled Skole bliver du en del af et dybt engageret og professionelt fællesskab af lærere og pædagoger, hvor alle dine kompetencer kan komme i spil og blive udfordret. Hos os samarbejder og sparrer dine kolleger med dig på daglig basis, og ledelsen engagerer sig i dit arbejde og din trivsel.

For stillingerne gælder, at vi vil gå langt for at give dig de bedste betingelser for at falde godt til på Amager Fælled Skole. Du løfter opgaven i tæt fællesskab med årgangsteamet.

Amager Fælled Skole er en skole med flere projekter, en høj faglighed og en organisation, der arbejder med at udvikle sig selv. I udskolingen har vi fokus på professionel forældredialog, co-teaching og en projektbaseret tilgang til læring. Vi er en af Københavns madskoler, så vi spiser med børnene hver dag.

Vi har et godt arbejdsmiljø med gode kolleger og spændende udfordringer. Vi arbejder professionelt og dedikeret, og har en uformel tone i dagligdagen med godt humør og plads til gode grin. Vi har efter egen overbevisning den bedste personaleforening i byen, der vægter medarbejdertrivsel, kollegial omsorg og socialt samvær højt.

Vi arbejder tæt i fag- og årgangsteams og sætter den faglige barre højt. Du er indstillet på kollegial sparring og samarbejde. Amager Fælled Skole er helt nyrenoveret, og udskolingen har til huse i nyrenoverede lokaler med egen skolegård. Vi tror på, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, og vi arbejder ihærdigt på at skabe muligheder for det i hverdagen.

Vi har brug for en kollega, der tager ansvar, er initiativrig og har et positivt og rummeligt børne- og livssyn. Du er tydelig og struktureret, og det er en fordel, men ingen betingelse, at du har erfaring fra tidligere job.

Amager Fælled Skole har ca. 800 elever fordelt på 1.-9. årgang. Skolen har en sammensat elevgruppe, som rummer både et- og tosprogede elever. Vi ligger tæt på Amager Fælled, DR Byen, metroen, havnebadet, Amager Strandpark, Vestamager Naturcenter og meget andet.

Ansættelsesforhold

Barselsvikariatet er på fuld tid. Vi forventer, at du kan tiltræde den 1. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så ring gerne til udskolingsleder Claus Simonsen på 35 30 23 08. Læs mere om os på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 25. maj 2026

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 22.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Undervisning Ansøgningsfrist:  15.  06.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Drømmer du om at være lærer inden for specialområdet? Måske du er en erfaren lærer, som skifter spor? Måske du er nyuddannet...
thumb_up_altAnbefalede

Lærer søges til Boomerang

apartmentGreve KommuneplaceGreve, 20 km fra København
Lærer søges til Boomerang Greve Kommunes nye tilbud til elever i ufrivilligt skolefravær Vi søger en lærer, der kan se mening i at undervise både online og fysisk, og som forstår, at vejen tilbage til skole kan tage mange former. En lærer, der ved...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Undervisning Ansøgningsfrist:  25.  05.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Har du lyst til at være en del af en dynamisk personalegruppe, så har vi jobbet til dig. Vi søger en lærer, der kan undervise...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: