Studentermedhjælper til HR og Kompetenceudvikling
Og vil du have et job, hvor du lærer nyt og udvikler dig? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i HR og Kompetenceudvikling. Vi søger en studentermedhjælper til HR og Kompetenceudvikling med tiltrædelse pr. 1. september 2026. HR og Kompetenceudvikling HR og Kompetenceudvikling er en del af Vurderingsstyrelsens Stab.
Vi er i alt ca. 92 ansatte fordelt på fem kontorer, der sammen med en række andre centrale funktioner understøtter Vurderingsstyrelsens ledere og medarbejdere samt sikrer bistand til styrelsens direktion. I HR og Kompetenceudvikling er vi 18 kolleger og en kontorchef.
Vi har forskellige fagligheder, men drives alle af at understøtte organisationen med HR-support, derunder støtter styrelsens mål, virker i praksis og skaber værdi for ledere og medarbejdere. Om jobbet Vi søger både dig som er generalist, der kan understøtte de mange forskelligartede opgaver, men også dig, der er nysgerrig på at arbejde med databehandling og analyse.
Du kommer som studentermedhjælper til at bidrage til opgaver på tværs af kontoret. Du starter med mindre, understøttende opgaver, men på sigt oparbejder du din opgaveportefølje med eventuelt egne ansvarsområder, tilpasset dine kompetencer og din læringskurve.
Du skal i samarbejde med øvrige kolleger særligt bidrage med at: understøtte det strategiske arbejde med kompetenceudvikling herunder udarbejde lederinformation understøtte HR-administrative processer, herunder visitering af vores postkasse understøtte diverse HR-relaterede analyseopgaver klargøre og forberede workshops hjælpe med grafisk og skriftlig opsætning af præsentationer og materialer i PowerPoint udvikle og vedligeholde vores interne intranetsider, herunder Onboarding, PULS og kommunikationswebsted vedr.
kompetenceudvikling. Vi tilbyder et job i en spændende offentlig organisation med vigtige opgaver og politisk bevågenhed. Du vil opleve en uformel omgangstone, et godt fællesskab, og at arbejdsglæde og engagement spiller en væsentlig rolle i vores hverdag.Selvstændig, relationsskabende og med sans for detaljen Vi forestiller os, at du læser en videregående uddannelse inden for HRM, uddannelsesstudier, kommunikation, psykologi, eller samfundsvidenskab som fx jura, sociologi, politik, økonomi. Det vigtigste er, at du har en interesse indenfor HR, kompetence- og /eller organisationsudvikling.
Optimalt set er du i sidste del af din bacheloruddannelse eller i starten af din kandidatuddannelse. Som person er du udadvendt, initiativrig og ikke bange for at stille spørgsmål. Du trives med at arbejde selvstændigt, men er samtidig opsøgende og god til at skabe relationer.
Det er væsentligt, at du har øje for detaljen uden at miste blik for sammenhængen. Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 22. juli 2026. Hvis du vil vide mere om stillingen, og hvordan det er at være studentermedhjælper hos os, kan du kontakte en af vores studenter Teno Kanapathipilai på 72370340, Diana Tutundjan på 72370233 eller teamleder Merete Wiese på 72 37 68 83.
Samtaler forventes afholdt i uge 31 eller 32. Tiltrædelse pr. 1. september 2026. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest. Stillingen er med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet under eksamensperioder.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde. Om Vurderingsstyrelsen ’Vi sikrer, at boligejerne får en mere retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering’ Vurderingsstyrelsen varetager alle forhold om ejendomsvurdering og beskatning af ejendomme.
Styrelsens opgave er at udarbejde mere retvisende og gennemskuelige offentlige vurderinger af grunde og ejendomme og sikre korrekt betaling af skatten på baggrund af disse. Fremtidens vurderinger bliver baseret på nye og detaljerede data. Det skal sikre, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at de bliver beskattet på et korrekt grundlag.
Vores værdier er ansvar, udsyn, faglighed og samarbejde. Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder. De er alle i spil i dagligdagen, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur, hvor alle trives, tager ansvar og bidrager til den fælles opgave.
Vi har et godt kollegaskab med en uformel omgangstone og vi tror på, at en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv giver motiverede og tilfredse medarbejdere. Vurderingsstyrelsen har ca. 1400 ansatte og er en arbejdsplads i vækst, og vi har derfor løbende brug for nye, engagerede kolleger.
Læs mere om Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk. Vurderingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Stillings-ID164695 Application due22-07-2026 Start date01-09-2026 WorkplaceNy Østergade 9-11, 4000 Roskilde.
Contact Merete Wiese Chefkonsulent E-mail 72376883 Tenojan Thileepan Kanapathipilai Studentermedhjælper E-mail 72370340 Diana Tutundjan Studentermedhjælper E-mail 72370233 E-mail Homepagehttps://www.vurdst.dk More vacant positions Follow us