Marketingmedarbejder til Live Nation/Luger Denmark

apartmentLive Nation Denmark ApS placeKøbenhavn calendar_month 

Brænder du for markedsføring – og elsker du live musik? Så har vi måske jobbet til dig. Vi søger en marketingmedarbejder til vores Luger-afdeling, hvor du skal beskæftige dig med markedsføring af både danske og udenlandske artister.

Du har uddannelse inden for markedsføring og gerne et par års erfaring. Du har drive, lyst til at lære og arbejder selvstændigt. Du trives i en travl hverdag med mange projekter, er kreativ, struktureret og digitalt stærk og elsker musik.

Som marketingmedarbejder hos Luger får du ansvar for en bred vifte af opgaver:

Primære arbejdsopgaver:

  • Opsætning og håndtering af digitale kampagner (Meta Ads Manager, TikTok Ads Manager)
  • Udarbejdelse af marketingplaner og strategier
  • Kommunikation og koordinering med eksterne samarbejdspartnere
  • Produktion af tekst og indhold til sociale medier
  • Produktion af digitale flyers (Eksempelvis til Lugers platforme og tourposters)
  • Booking af kampagner på eksterne medier
  • Opdatering af website
  • Kampagne- og salgsrapportering samt opfølgning på digitale aktiviteter
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse og/eller et par års erfaring fra en lignende stilling
  • Har grundlæggende kompetencer indenfor grafisk arbejde (Adobe-pakken)
  • Er god til at planlægge, prioritere og følge opgaver til dørs
  • Har stærke skrivefærdigheder og flair for at formidle den gode historie
  • Er kreativ og nysgerrig på nye digitale muligheder og SoMe-trends
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt
  • Har interesse for og gerne erfaring med Meta, TikTok og andre digitale annonceplatforme

Vi tilbyder:

Som marketingmedarbejder hos Luger Danmark arbejder du tæt sammen med et dedikeret hold af agenter og promotere og bliver en del af en travl og dynamisk hverdag med ansvar for Lugers samlede marketingaktiviteter.

Vi tilbyder et alsidigt og udfordrende job i en kreativ verden, hvor fleksibilitet, frihed under ansvar og det gode grin vægtes højt. Derudover tilbyder vi mulighed for at deltage i festivaler og koncerter, en god pensions- og frokostordning, sundhedsforsikring samt andre benefits.

Bemærk, at der vil være dage og aftener, hvor du arbejder ude til koncerter på diverse spillesteder, og vi forventer, at du er fleksibel i forhold til skiftende arbejdstider.

Live Nation har forpligtet sig til princippet om lige beskæftigelsesmuligheder for alle medarbejdere og til at opretholde et inkluderende arbejdsmiljø uden diskrimination og chikane. Alle ansættelser hos Live Nation er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyn til race, hudfarve, religion eller tro, national, social eller etnisk oprindelse, politisk synspunkt, køn (herunder graviditet), alder, fysisk, psykisk eller sensorisk handicap eller hiv-status.

Ansøgning:

Vi kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Ansøgninger, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Vi ønsker at besætte stillingen så hurtigt som muligt.

Ansøgningsfristen er den 19. februar 2026.

Startdato: ønsket 1. april 2026 eller før.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentføtexplaceKøbenhavn
BæredygtighedJobOm osKæder & butikkerDADanishEnglishSalgsassistent til føtex CITY - København ØArbejdspladsØsterbrogade 942100 København Ø DKUgentlige arbejdstimer37 TimerStartdato2. marts 2026Job-ID195731Søg Jobforside › job › ledige...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Vil du være med til at sikre en ren og indbydende by for københavnerne? Er du en rutineret chauffør, og kan du lide et job under åben himmel midt i byens liv og puls? Så bliv vores nye kollega i enheden Toiletter under Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, Københavns Kommune...
apartmentLidl Danmark K/SplaceKøbenhavn
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...