Fødevarestyrelsen søger en tilsynstekniker til Kødkontrollen på kreaturslagteriet DC Holsted

apartmentFødevarestyrelsen Århus placeHolsted calendar_month 

Stillingen er en fuldtidsstilling gennemsnitlig 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat pr 1. september 2025

Virksomheden

DC Holsted, Energivej 5, 6670 Holsted, er et stort kreaturslagteri, der slagter ca. 750 kreaturer dagligt på daghold fra mandag til fredag.

Veterinærkontrollen

Veterinærkontrollen består af 2 dyrlæger og 9 tilsynsteknikere samt en halvtids sekretær. Derudover befinder afdelingsdyrlægen sig 4 ud af 5 dage på slagteriet.

Vi har et godt samarbejdsklima med en åben og fri omgangstone, hvor medarbejderne informeres og inddrages i videst muligt omfang. Der er fokus på til stadighed at optimere kvaliteten af kontrollen.

Arbejdsopgave

Din arbejdsopgave vil være båndkontrol.

Kvalifikationer
  • Du skal være uddannet tilsynstekniker i det røde kød, eller tilsvarende (dyrlæge fra 3. land, er også kvalificeret).
  • Du skal være hjælpsom og se kontrolopgaven som et samarbejde – også på slagtegangen.
  • Du skal være fagligt interesseret og omhyggelig med dit arbejde.
  • Du skal være venlig og humoristisk – også når vi har travlt.
  • Du skal være opmærksom på, at have et godt forhold til både kunder, kollegaer og ledelse.
  • Du skal være aktiv, fleksibel og selvstændig. Her ud over skal du ikke gå af vejen for at give lidt ekstra, når det hele brænder på.
  • Du skal befinde dig godt i rollen som myndighed og tage ansvar for at være ”et godt eksempel”.
  • Du skal fungere godt i en mindre gruppe med løbende faglig og personlig sparring og have respekt for andres holdninger og faglighed.
  • Du skal være fysisk stærk. (Der er meget skærearbejde, tungeløft og mange trapper.)

Vi kan tilbyde

Du bliver en del af et hold, hvor du får mulighed for sammen med dine kolleger at skabe kulturen. Vi tilbyder et spændende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs af faggrænser og med en kompetenceudvikling der matcher opgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning og ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige Område, samt organisationsaftale for tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv..

Startlønnen er på 27.091 kr. ekskl. pension hertil kommer et slagteritillæg på 2.846,39 kr. ekskl. Pension

Herudover er der mulighed for at opnå et kvalifikationstillægget.

Derudover kommer der pension på 13,68 % samt særlig feriegodtgørelse.

Kontakt

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Sektionsleder Karin Ravnkilde Jensen på tlf.nr. 30 67 33 60.

Du kan læse mere om Fødevarestyrelsen her

Ansøgning

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning vedlagt eksamensbevis og relevante bilag, online i vores rekrutteringssystem senest den 23. maj 2025 kl.12.00.

Samtaler forventes afviklet den 21. og 23. maj.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

apartmentFødevarestyrelsen ÅrhusplaceBrørup, 7 km fra Holsted
Vil du være en del af Fødevarestyrelsen, som har ansvaret for at sikre dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i Danmark? Vil du påtage dig en myndighedsrolle og være en del af et velfungerende team? Så læs mere her og søg gerne jobbet...
apartmentKødkontrol -Tican Fresh MeatplaceBrørup, 7 km fra Holsted
Vil du være med til at højne fødevaresikkerheden i Danmark, så er der mulighed for at blive en del af et fagligt dygtigt team af medarbejdere hos Fødevarestyrelsen ved Tican Brørup. Om virksomheden Tican Fresh Meat A/S, Markedsvej 9, 6650 Brørup...
apartmentZPD A/SplaceEsbjerg, 30 km fra Holsted
af det japanske firma ZERIA Pharmaceutical Co. Ltd. ZPD fremstiller natrium-chondroitin-sulfat der anvendes til lægemidler, kosttilskud og dyrefoder. Virksomheden er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, Fødevarestyrelsen og de Veterinære myndigheder. Virksomheden...