Vi søger nyuddannet konsulent med appetit på at lære

apartmentnot a box ApS placeKøbenhavn calendar_month 

Er du klar til at tænke ud af boksen og få tingene til at ske?

Vi leder efter en konsulent til en 6 måneders projektstilling med mulighed for forlængelse. Som konsulent hos os skal du hjælpe os med at gøre en forskel – for vores kunder, for samfundet og for vores team. Hos not a box handler det om at levere rådgivning, der betyder noget.

Vi arbejder på projekter, der kombinerer strategi, ledelse og innovation inden for service- og velfærdsområder, og vi skaber løsninger, der spænder fra konceptudvikling til implementering af store projekter.

Dine opgaver bliver at:

  • Lave analyser, der skaber klare, brugbare løsninger.
  • Foretage afdækninger af social- og sundhedsløsningsdesign i både Danmark og udlandet
  • Udarbejde strategiske anbefalinger og handleplaner.
  • Samarbejde tæt med vores partnere og øvrige konsulenter.
  • Holde projekter på lige kurs og få hverdagen på kontoret til at spille.
Hvem er du?
  • Du har en kandidatuddannelse – måske inden for statskundskab, økonomi, sociologi eller antropologi, der gør dig stærk i både strategi og analyse.
  • Du er nyuddannet, men har relevant erfaring fra tidligere studiejobs.
  • Du elsker komplekse udfordringer og er ikke bange for at tænke stort, samtidig kan du også omsætte det til noget som virker.
  • PowerPoint er din hjemmebane, og du kan trylle med både data, ord og design.
  • Du er dygtig til excel og generel databehandling.
  • Du er nysgerrig og har et skarpt øje for trends og tendenser, og kan se muligheder i at skabe løsninger på tværs af brancher, sektorer og lande.
  • Du kaster dig åbent ud i opgaver, og har en proaktiv tilgang til dit arbejde.
  • Du går de ekstra meter hver dag, der sikrer at vores kunder altid får mere end de er vant til.

Hvem er vi egentlig?

not a box blev grundlagt i 2021, i dag er vi 13 medarbejdere på vores kontor i midten af København. Teamet består af folk med omfattende erfaring fra ledende stillinger, der understøttes af en tværfaglig taskforce af fagligheder inden for områder som folkesundhed, byplanlægning, økonomi, antropologi, kunst, konflikthåndtering og statskundskab.

Det er det, der giver os mulighed for at skabe omfattende løsninger med direkte indflydelse og relevans for praktikere.

Hvorfor not a box?

Vi er mere end et kontor og selvom vi selvfølgelig har skøn frokost og nok byens bedste kaffe, så får du hos os:

  • Fleksible arbejdstider og frihed til at planlægge din dag.
  • Central placering midt i Kongens København.
  • Dygtige kollegaer, der gør hverdagen både inspirerende og sjov. Og som helt sikkert også vil udfordre dig på dine tilgange og forståelser.
  • Mulighed for, selvfølgelig med støtte og sparring, at få ansvar for egne projekter og opgaver fra start. Det betyder også at du hurtigt kan få nye erfaringer og blive dygtigere.
  • En kulturdag hver måned, hvor vi dyrker fællesskabet og får fælles inspiration.
  • Muligheden for at skabe reel værdi og være med til at bygge fremtidens samfundsmodel(ler).
  • Arbejde med nysgerrige kunder i hele norden og fra forskellige brancher

Hvordan ansøger du?

Send din ansøgning senest 31.august 2025 via linket nederst på siden. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren Sünksen på soren@notabox.dk eller 5140 7864.

Vi glæder os allerede til at møde dig!

Opstart: hurtigst muligt.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentAccura AdvokatpartnerselskabplaceKøbenhavn
Har du interesse for og et ønske om at specialisere dig inden for oprettelse af fonde og alternative investeringer? Er du enten nyuddannet jurist eller allerede 1.- eller 2.-års advokatfuldmægtig/cand.merc.(jur.), eller har du tilsvarende erfaring...
apartmentEYplaceFrederiksberg, 5 km fra København
Consulting EY’s Consulting hjælper virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale, innovere, vækste, forandre sig og skabe målbare og bæredygtige resultater. Besøg vores virksomhedsprofil Med vores forretnings- og...
electric_boltStraks start

Junior Consultant

apartmentNNIT A/SplaceKøbenhavn
Er du nyuddannet inden for softwareudvikling eller har du et par års erfaring på CV’et?...