Medarbejder til nat-team med pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig baggrund
Man skal søge stillingen som natmedarbejder på Lindevang, fordi man bliver del af et fællesskab. Vi er en del af huset, og man har gode kollegaer. Og så skal man selvfølgelig søge jobbet på grund af beboerne – det er jo derfor, jeg er her! Jeg kender dem rigtig godt, og de kender mig – og det er trygt for alle.
Merete, natmedarbejder
}}
Job med mening og faglig udvikling
Vi søger en medarbejder til vores natteam på det socialpsykiatriske botilbud Lindevang i Helsingør, da en af vores dygtige medarbejdere går på pension. Måske er du uddannet pædagog, SSA eller sygeplejerske – eller måske er du ergoterapeut, pædagogisk assistent eller socialrådgiver.Din uddannelse er ikke det afgørende – det vigtigste er din tilgang og forståelse for de udfordringer, beboerne på Lindevang har, og at du kan se dig selv i et miljø, hvor vi samarbejder tæt med beboerne og på tværs af fagligheder. Lindevangs kerneopgave er kompleks, og derfor søger vi nye kolleger bredt inden for det social- og sundhedsfaglige felt.
Vi søger en medarbejder til vores natteam 28 timer pr. uge. I er seks faste natmedarbejdere, og I er organiseret i to teams.
Som natmedarbejder er din opgave at være med til at sikre ro, nærvær og tryghed i nattetimerne. Nogle beboere har brug for faste tilsyn i løbet af natten, andre et lyttende øre, mens andre igen klarer sig selv. Uanset hvad er natteamet en vigtig tryghed for beboerne på Lindevang.På Lindevang forstår vi psykiske lidelser som reaktioner på svære livsomstændigheder og arbejder for at finde en vej til at få det bedre sammen med den enkelte beboer. Vi arbejder ud fra en bred vifte af metoder, og her er trivsel, tryghed samt medarbejder- og beboerindflydelse i højsædet.
Læs mere om jobbet som nat-medarbejder her: https://lindevangshjemmetsfond.dk/merete-natteam-lindevang/
Vi tilbyder:
- Engagerede kolleger og et godt og trygt arbejdsfællesskab
- En samarbejdende kultur i en selvejende organisation med næsten 150 års historie
- Et godt arbejdsmiljø og god normering
- En arbejdsplads med en rolig stemning, hvor vi hele tiden arbejder med konfliktforebyggelse
- Fælles kompetenceudvikling og teammøder
- Sundhedsordning
- En skøn arbejdsplads i Helsingør tæt på indfaldsveje, motorvej og offentlig transport
Om dig:
- Uddannet inden for det social-, sundhedsfaglige eller pædagogiske område – gerne nyuddannet
- Erfaring fra det socialpsykiatriske, udsatte- eller rusmiddelområdet er en fordel, men ikke en betingelse
- Kendskab til recovery, narrative metoder og LA2 er et plus – og ellers lærer du det her
- Høj grad af empati og menneskelig forståelse
- Kommunikerer respektfuldt og ligeværdigt – også i konfliktfyldte situationer
- God til skriftlig dokumentation
- Bidrager konstruktivt med dine perspektiver i det tværfaglige samarbejde
- Kan skabe håb og engagement omkring dig
Om Lindevang
Lindevang er et non-profit, selvejende og døgndækket socialpsykiatrisk botilbud for 56 voksne med svære psykiske lidelser, herunder nogle med forbrug af rusmidler. Her er beboernes livskvalitet og håb om at få en bedre hverdag i centrum. Lindevangs værdigrundlag bygger på respekt, anerkendelse, nærvær og faglighed.Vi har fokus på at skabe en recovery-understøttende hverdag med aktiviteter og beskæftigelse. Hos os hænger faglighed og samarbejde uløseligt sammen, for først når vi samarbejder, skaber vores indsats værdi for beboerne. Vi er desuden uddannelsessted for SSA-elever og pædagogstuderende.
Læs mere på www.lindevang.dk.
ArbejdsstedBotilbuddet Lindevang på Lindevangsvej 1, 3000 Helsingør.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er på 28 timer ugentligt. Vi følger KL’s overenskomster for døgninstitutioner.
Tiltrædelse- marts 2026 eller hurtigst muligt derefter
Ansøgningsfrist
Send en kort ansøgning og CV via Ansøg-knappen senest 23/1-2026. Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Kontakt
Hvis du vil høre nærmere om stillingen, så kontakt sektionschef Pernille Reinhardt på tlf. 9215 4932 eller forstander Charlotte Aagaard på 9215 4901.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.