Vagt til områdeindsatsstyrken på Bornholm

apartmentForsvaret placeRønne calendar_month 
Vagt til områdeindsatsstyrken på Bornholm Har du lyst til at sikre rammerne for vores professionelle soldater og deres virke i dagligdagen? Trives du med en fleksibel hverdag, hvor du selv skaber skruktur og har indflydelse på arbejdstidsplanlægningen?
Ser du muligheder frem for begrænsninger, er handlekraftig og har et godt humør - så bør du søge ansættelse i den nyoprettede områdeindsatsstyrke på Bornholm. Om os Stabselement Bornholm er hjemmehørende under Gardehusarregimentet og er den koordinerende enhed for den militære drift på Almegårds Kaserne.
Kasernen huser adskillige operative myndigheder; Hærens Opklaringsenhed III Opklaringsbataljon, Det Bornholmske Hjemmeværn og Søværnets Minørtjeneste samt støttende enheder; Garnisonsværkstedet, Forsyningscenter Bornholm, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarets Sanitetskommando.
I stabselementet indgår et ledelseselement, hvor den militære sikkerhedstjeneste er forankret. Sikkerhedsofficer er ansvarlig for koordinationen af den militære sikkerhed på kasernen, herunder driften af kasernens hovedvagt og den nyoprettede områdeindsatsstyrke.
Vores arbejdsdag er indholdsrig og præget af tillid, selvstændighed og fleksibilitet. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, og du får mulighed for at bruge dine kompetencer, udvikle dig og møde alsidige opgaver. Hovedvagten styrker den militære sikkerhed med erfarent og dedikeret personel inden for kasernens perimeterhegn, mens områdeindsatsstyrken er ansvarlig for tilsyn med og udrykning til øvrige faciliteter på Bornholm.
Områdeindsatsstyrken har til opgave at føre tilsyn med militære installationer på Bornholm og skal reagere på alarmer fra militære installationer på hele øen. Når områdeindsatsstyrken er indsat i opgaveløsningen er den underlagt Forsvarets Kontrolcentral på Holmen i København.
I det daglige er områdeindsatsstyrken administrativt og personelmæssigt underlagt vagtlederen på Almegårds Kaserne. Om stillingen Din opgave vil primært være at opbygge gode relationer og et godt lokalkendskab til etablissementerne på Bornholm og derigennem få et godt kendskab til normalbilledet på øen.
Derudover skal bidrage til opbygningen et situationsbillede for lokalmiljøet på øen. Ved alarmer skal du hurtigt kunne komme frem til alarmpunktet og agere professionelt og kompetent i forhold til situationen. Du skal gennemgår uddannelse inden for vagttjeneste og militær sikkerhed og være fortrolig med forhold vedrørende fysisk sikkerhed, elektronisk overvågning og reglerne for magtanvendelse.
Du vil blive tildelt et antal vagter pr uge, fordelt på dag- og nattevagter herunder også i weekender. Du har stor indflydelse på vagtplanlægning og dermed god mulighed for at skabe sammenhæng mellem arbejde og privatliv. Om dig Du er konstabel med gode soldatermæssige færdigheder og en voksen og fornuftig indstilling til andre mennesker.
Du indgår i et team med andre konstabler, der indsættes sammen i længere tid og skal derfor have gode sociale færdigheder og evne til at opbygge og vedligeholde gode samarbejdsrelationer. Samtidig forventes det, at du kan tage selvstændigt initiativ, når situationen kræver det.
Du vil i store dele af tiden være indsat uden for militært område, og du forventes at være en god repræsentant for Forsvaret. Du skal have gennemgået og bestået den grundlæggende militære uddannelse i Forsvaret (Hærens/Flyvevåbnets/Søværnets Basis Uddannelse) og have B kørekort.
Du er ansvarsbevidst, selvstændig og mødestabil. Du kan fremstå myndig og med autoritet, du har et godt humør og har let ved at skabe gode relationer. Ansættelsesvilkår Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand.
Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende ovearenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporlforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst. Dit faste tjenestested vil være Almegårds Kaserne, Bornholm. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kaptajn Jens Christian Pelle Holm telefon: 72 82 38 98 eller mail GHR-SB-LE02@MIL.DK eller Orlogskaptajn Jens Sejerskjold Sørensen på telefon: 22 63 89 82 eller mail GHR-SB-LE01@MIL.DK Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Personelkommandoen på mail FPS-LBA@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 26. september 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse hurtigst mulig. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. OM GARDEHUSARREGIMENTET Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige.
På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme. Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende.
For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hans Majestæt Kongen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

Fakta Application due26-09-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceBornholm Workplace Contact Jens Sejerskjold Sørensen E-mail Lisbeth Baldus E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/gardehusarregimentet/ Share/Print

apartmentSundVikar A/SplaceRønne
Sygeplejersker og SOSU-assistenter søges til hospitalsvagter på Bornholm17. september 2025Vil du have mange og spændende vagter, hvor du både bliver udfordret fagligt og får oplevelser udover det sædvanlige? SundVikar søger uddannede sygeplejersker...
apartmentWilke A/SplaceRønne
og værktøjer, der er nødvendigt for at blive en god interviewer. Vi har desuden et læringsunivers der skaber en god onboardingsproces. Praktisk info Vagterne ligger alle ugens dage, også mulighed for lørdag og søndag Jobbet består af vagter i og omkring...
apartmentRegion HovedstadenplaceRønne
og alle har også været på specialespecifikt vejlederkursus og er derfor klar til at yde kvalificeret supervision. Du har vagt med tilkald fra bolig, aften og nat. Bagvagterne varetages af overlæger. Vores center har en flad struktur, og har du en god idé, kan den sikkert få lov at få...