Kommunikations-praktikant

apartmentDanske Tursejlere placeNyborg calendar_month 

Har du godt styr på sociale medier og hjemmesider? Og vil du gerne kickstarte din karriere indenfor kommunikation og marketing med en praktikplads i vinter/forår ’25/26?

Så er det dig, vi søger til at hjælpe os med at skabe de bedste forhold for de danske fritidssejlere. Til gengæld giver vi dig en spændende praktikplads med fokus på friluftsliv på vandet.

Danske Tursejlere er Danmarks største organisation, der udelukkende varetager interesser for fritidssejlere. Vi arbejder for de mere end 16.000 sejlerfamilier og sejlklubber, der har meldt sig ind i fællesskabet af tursejlere. Vores mission er at gøre sejlerlivet så attraktivt som muligt for alle, som ønsker at dyrke sejlads som fritidsinteresse.

Det gør vi bl.a. ved at:

  • Udlægge 150 turbøjer, som man kan nyde et ophold ved i smukke omgivelser.
  • Udgive Danmarks største sejlermagasin i form af vores medlemsblad ”Tursejleren”.
  • Tilbyde gode forsikringer, så man kan nyde sejlerlivet uden bekymringer.
  • Søsætte forskellige projekter som f.eks. ”Blå Oplevelser”.
  • Afholde spændende arrangementer.
  • Udbyde faglige kurser.
  • Arrangere årlige sommertogter.

Vi forsøger desuden dagligt at inspirere fritidssejlerne med spændende indhold på vores hjemmeside, facebook, instagram, nyhedsbreve m.m. Og her kommer du ind i billedet.

Dine opgaver vil bestå i:

  • At lave indhold til sociale medier i form af tekst, foto og video.
  • At kommunikere med vores følgere og fortælle den gode historie om sejlerlivet.
  • At lave indhold til samt optimere www.dansketursejlere.dk.
  • At lave spændende nyhedsbreve til vores medlemmer.

…og meget mere efter aftale og kompetencer.

Om dig:

  • Du er aktiv studerende på en videregående uddannelse e.l.
  • Dit studie har fokus på kommunikation, digitale medier, marketing, SoMe e.l.
  • Du brænder for friluftsliv og gerne fritidssejlads.
  • Du har en skarp pen og elsker storytelling gennem forskellige medier og platforme.

Det praktiske:

Praktikperioden forløber i vinter/forår ’25/26, og er tidsbegrænset med udgangspunkt i normerne for dit studie.

Arbejdet vil foregå delvist i på vores smukt beliggende kontor på havnen i Nyborg og delvist hjemmefra.

Praktikken er ulønnet, hvormed du kan få SU i perioden.

Du vil få stillet en kontorplads samt bærbar PC til rådighed og komme til at arbejde tæt sammen med 6 dygtige kollegaer.

Vil du høre mere, så er du velkommen til at henvende dig til os på info@dansketursejlere.dk eller på tlf. 70214242.

Send din ansøgning sammen med dit CV og eksamenspapirer via knappen "Ansøg".

Der holdes samtaler løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med sejlerhilsner

Sabina, Mia, Krestine, Signe, Helle, Sune og Leif

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense, 27 km fra Nyborg
Medarbejder til Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV) Vi mangler en selvstændig, effektiv og organiseret kollega til at gennemgå og opdatere pædagogisk materiale i Legeteket ved CKV. Der er tale om en tidsbegrænset stilling...
local_fire_departmentHaster

Bi udvikler

apartmentRandstadplaceOdense, 27 km fra Nyborg
efter dig, der:• Har solid erfaring med udvikling og vedligeholdelse af BI-løsninger i Power BI og SQL.• Har erfaring med dataanalyse og fortolkning af data.• Besidder stærke kommunikations- og samarbejdsevner.• Har en god forståelse for forretningsprocesser.• Kan arbejde...
apartmentNyborg KommuneplaceNyborg
Vi dyrker en ligeværdig og omsorgsfuld omgangstone og kommunikation, hvor vi prioriterer, at alle uanset funktion og uddannelse føler sig som en vigtig del af gruppen.Hvem er vi?Distrikt Svanedam Vest er et distrikt i positiv udvikling. Vi arbejder...