Kostfaglig medarbejder søges til køkkenet på Nederbylund Plejehjem

apartmentHedensted Kommune placeTørring calendar_month 

Er du passioneret omkring madlavning og brænder du for at skabe smagsoplevelser, der kan være med til at løfte livskvaliteten hos ældre? Vil du være en del af et dedikeret team i et hus fyldt med liv, varme og engagement? Så er du måske vores nye kostfaglige medarbejder i køkkenet på Nederbylund Plejehjem i Tørring.

Om jobbet og opgaverne

Nederbylund er hjem for 30 beboere, hvor maden og måltiderne spiller en afgørende rolle for livskvaliteten. Sammen med tre erfarne kollegaer bliver du en del af et engageret team, der arbejder tæt sammen for at skabe hjemlige og trygge rammer.

Hos os er maden mere end blot næring – den er en del af en helhedsoplevelse, hvor vi tilpasser os beboernes individuelle behov og ønsker. Vi arbejder med alt fra traditionel mad til kreative retter, og vi tilpasser maden til specielle behov som beriget kost, blød kost og gratinkost.

Som kostfaglig medarbejder vil du blandt andet:

  • Tilberede måltider i både det varme og det kolde køkken samt bage kager og brød.
  • Udarbejde menuplaner og varetage bestillinger i samarbejde med dine kollegaer.
  • Sikre ernæringsrigtige og varierede måltider, hvor individuelle hensyn tages.
  • Arbejde tæt sammen med diætister, plejepersonale og sygeplejen.
  • Indgå i et samarbejde med vores frivillige, som spiller en vigtig rolle i huset.
Vores forventninger til dig
  • Du elsker at lave mad og har erfaring eller uddannelse inden for det kostfaglige område.
  • Du er fagligt dygtig og kan arbejde med specielle diæter og beboernes individuelle behov.
  • Du trives med tæt kontakt til beboerne og kan lide at få feedback på dit arbejde.
  • Du har erfaring med IT på brugerniveau (primært word) og kan udarbejde menuplaner, invitationer mm.
  • Du tager del i de fælles opgaver, der er i køkkenet herunder menuplaner, egenkontrol, mm.
  • Du har gode samarbejdsevner og vægter et godt samarbejde med kollegaer og husets frivillige højt.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder:

  • Et job, hvor du kender dem, du laver mad til.
  • Et job med stor indflydelse på arbejdet og mulighed for at sætte dit præg på køkkenet.
  • Et hus, hvor alle samarbejder om at sikre trygge og gode rammer for både beboere og medarbejdere.
  • Variationsrige arbejdsopgaver og mulighed for at udvikle dig kreativt i køkkenet.
  • En arbejdsplads, hvor vi sætter beboernes livskvalitet i centrum og skaber gode måltidsoplevelser.
  • Langt overvejende arbejde i dagtid med arbejde hver 3.-4. weekend samt på helligdage.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er til besættelse snarest, dog senest pr. 1. oktober 2025.

Timetallet aftales i dialog med dig, så vi finder en løsning, der passer til begge parter.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af plejehjemmet Rikke H. Häuser på tlf. 29 41 36 14.

Vi giver gerne en rundvisning, så du kan opleve vores skønne hus og dejlige atmosfære.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 26. august 2025.

Samtaler afholdes løbende. Når den rette kandidat er fundet, vil opslaget blive fjernet. Så hvis jobbet lyder som noget for dig, skal du ikke tøve med at sende din ansøgning afsted eller ringe til os.

Der indhentes kopi af straffeattest ved ansættelse.

Om os

Center Vest har fire plejehjem samt hjemmepleje og sygepleje i den vestlige del af Hedensted Kommune. Nederbylund er et af de fire plejehjem. Hvert plejehjem har eget køkken, hvor der hver dag laves mad fra bunden.

Hedensted Kommunes værdier er ansvar, dialog og udvikling.

Vi arbejder altid med borgeren i centrum – og hjælper med støtte, omsorg og muligheder for at klare sig selv bedst muligt.

Har du lyst til at læse mere om Nederbylund, kan du besøge kommunens hjemmeside Nederbylund Plejehjem | Hedensted Kommune.

placeGrindsted, 36 km fra Tørring
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen Medarbejder søges til mark med kartofler og korn Da vores nuværende elev skal starte på landbrugsskole, søger vi hans afløser. Om du er faglært eller elev, har ikke den store betydning...
apartmentMoesgaard Family Holding ApSplaceBørkop, 25 km fra Tørring
Er du struktureret, detaljeorienteret og trives med ansvar? Moesgaard Family Group er i vækst, og vi søger en dygtig og selvstændig bogholder / administrativ medarbejder til en alsidig stilling på 25-30 timer om ugen. Dine primære arbejdsopgaver...
apartmentHorsens KommuneplaceHorsens, 23 km fra Tørring
Send ansøgning Omsorgsfuld og positiv medarbejder søges til fast weekend dagvagt hver 2 eller 3 weekend på Præsthøjgården afdeling F-parterre Er du studerende, holder sabbat år eller noget helt tredje og brænder du for at giveældre mennesker...