Organist og korleder ved Vor Frelsers Kirke i Odense pr. 1/9

apartmentKORSLØKKE SOGNS MENIGHEDSRAAD placeOdense calendar_month 
Vor Frelsers Kirke i Odense søger en dygtig og engageret organist og korleder til et sogn i forandring. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Om stillingen: Da vores mangeårige organist har valgt at gå på pension, søger vi en ny organist til en fuldtidsstilling i et stort bysogn med mange kirkelige handlinger. Vi står over for at ansætte to nye præster over de kommende måneder, og derfor lægger menighedsrådet vægt på at få en organist, der har lyst til at indgå i udviklingsarbejdet.

Håbet er, at kirken og sognegården bliver fyldt med liv også i hverdagene, og at det musikalske kommer til at understøtte både det kirkelige og sociale fællesskab.

Arbejdsopgaver:
  • Medvirken ved alle gudstjenester, kirkelige handlinger og øvrige arrangementer i kirke og sognegård, samt ved tjenester på sognets tre plejehjem. Ved alle disse tjenester medvirker den fastansatte kirke/hverdagssanger, der også selvstændigt står for babysalmesangen.
  • Korledelse - der er ved kirken en normering på 6 lønnede korister (SSAATB), som medvirker ved den ugentlige højmesse samt ved ekstra tjenester i forbindelse med højtiderne.
  • Planlægning af koncerter, musikgudstjenester o.l. i samarbejde med menighedsrådet og kirkens to præster, herunder mødedeltagelse og udarbejdelse af PR-materiale.
  • Lejlighedsvis medvirken ved undervisningen af konfirmander, minikonfirmander og ved evt. skole-kirke samarbejde.
  • At være med til at præge og udvikle det kirkelige og musikalske liv i sognet, f.eks. ved oprettelse af folkekor o.l.
  • At hjælpe med at skaffe vikarer i forbindelse med ferier o.l. Der er pt. overvejelser om samarbejde med en nabokirke om gensidig vikardækning, men dette er endnu ikke aftalt nærmere.
Vi forventer, at du:
  • Er en dygtig organist og korleder.
  • Har en bred tilgang til kirkemusik, der giver plads til både Salmebog og Højskolesangbog og er åben over for at prøve de mange nye salmer, der efterhånden er kommet til.
  • Er nem at arbejde sammen med - også på tværs af faggrænser.
Vi tilbyder:
  • Godt fællesskab i personalegruppen.
  • Stor åbenhed over for nye initiativer.
  • Gode muligheder for selv at planlægge forberedelse m.m.
  • Stor respekt for organistens faglighed.
  • Gode muligheder for faglig udvikling og relevant efteruddannelse.
  • Et dejligt kirkerum, der er bygget direkte sammen med sognegården, hvilket giver mange muligheder også i forhold til afvikling af koncerter o.l.
  • Kirkens instrumenter: Orgel på 18 stemmer (heraf 3 rørstemmer), Starup og Søn, 1965. Udvidet af G. Husted i 2001. Et nyt Kawai flygel i kirkerummet.

Læs nærmere om os på kirkens hjemmeside og på sogn.dk/Korsløkke.

Ansættelsesvilkår: Ansættelsen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Ansættelse sker ved Korsløkke Sogns Menighedsråd beliggende Ejbygade 24, 5220 Odense SØ. Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Odense Sankt Knuds Provsti i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868 kr. – 458.730 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen.

Rådighedstillægget udgør årligt 24.193 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.044 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 351.728 kr. – 428.588 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.254 kr. – 70.286 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.395 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 356.590 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 28.731 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved én kirke / 36.745 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved to-tre kirker / 50.186 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved fire eller flere kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådet kan oplyse, at der er tre måneders prøvetid, og at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Erik Hansen på telefonnummer 60 77 85 34 eller mail 7780@SOGN.DK. Ansøgningen med relevante bilag sendes til Kirkekontoret, Ejbygade 24, 5220 Odense SØ eller på mail 7780fortrolig@SOGN.DK.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag d. 2. juni 2025 kl.12.00.

Ansættelsessamtalerne finder sted i uge 25, og der er prøvespil mandag d. 23. juni. Ved prøvespil vil musikfaglig konsulent deltage.

thumb_up_altAnbefalede

Organist til Diernæs kirke

apartmentDiernæs MenighedsrådplaceFaaborg, 35 km fra Odense
Da vores organist har søgt nye udfordringer, er stillingen ledig til besættelse pr. 01.09. 2020 eller snarest derefter. Stillingen er på 7 timer/uge. Der afholdes gudstjeneste hver søndag, heraf aftenmusikgudstjeneste en gang om måneden...
apartmentdreslette kirkeplaceHårby, 25 km fra Odense
Plejehjemsgudstjenester Vi forventer:  •  at du er interesseret i kirkens liv og vækst  •  at du har et godt kendskab til Den Danske Salmebog og har kendskab til højskolesangbogen  •  at du har kendskab til gudstjenestens gang  •  at du har tæt samarbejde med kirkens organist...
business_centerHøj løn

Gravermedhjælper til Kærum Kirke

apartmentKærum kirkeplaceAssens, 34 km fra Odense
ikke kirketjeneste. Teamet omkring Kærum Kirke, der ligger i et sogn med knap 1.000 indbyggere, består af graver, gravermedhjælper, organist, kirkesanger og præst. Ansættelse sker ved Kærum Menighedsråd, Kærumvej 34, 5610 Assens. Ansættelse og aflønning sker...