Rådighedsstillinger - Speciallæger af reserven til Forsvarets Medical Treatment Facility Role2

apartmentForsvaret placeAalborg calendar_month 

Rådighedsstillinger

  • Speciallæger af reserven til Forsvarets Medical Treatment Facility Role2 Rådighedsstillinger
  • Speciallæger af reserven til Forsvarets Medical Treatment Facility Role2 Er du speciallæge i enten karkirurgi, et internt medicinsk speciale, psykiatri, mave-tarmkirurgi, anæstesiologi eller ortopædkirurgi?

I så fald tilbyder vi spændende stillinger som speciallæge i reserven på reaktionsstyrkekontrakt ved Forsvarets traumekirurgiske Medical Treatment Facility Role2 Basic (Role2B) og Role2 Enhanced (Role2E).

Stillingerne kombineres med dit daglige, kliniske arbejde.
Forsvarets Sanitetskommando stiller med sundhedsfagligt personel til Role2B og Role2E.
Role2B indsættes som en mobil traumekirurgiske kapacitet i Forsvarets missioner.
Role2E er ligeledes en traumekirurgisk installation, men med mere omfattende sundhedsfaglig kapacitet bl.a.
karkirurgi og medicinsk behandlingsfacilitet.
Om stillingen Du vil indgå i Role2 kapaciteterne i forhold til dit relevante speciale, hvor du desuden vil blive uddannet til at varetage dine opgaver i den militærmedicinske ramme.
Aktiviteterne fordeler sig på op til 20 dage om året.
Det forventes, at du deltager i uddannelse, som vi løbende afholder, da denne er forudsætningsskabende for at kunne udfylde din rolle i teamet.
Der vil, afhængigt af speciale, være tale om uddannelse inden for traumekirurgi, scenarietræning og teoretisk uddannelse.
Endvidere forventes det, at du deltager i militærfaglig uddannelse, vedligeholdelse og øvelser.
Der vil være mulighed for, at du kan sætte dit faglige præg på udviklingen af Role2 koncepterne.
Vi har god erfaring med at involvere reserven aktivt i både udviklings- og implementeringsprocesser.
Du vil blive en del af et dynamisk miljø med en uformel omgangstone, stort engagement, høj faglighed og motiverede kolleger.
Du vil få mulighed for at krydre dit daglige arbejdsliv med nye udfordringer på en unik arbejdsplads.
Du kan forvente et varsel på minimum tre måneder forud for hver aktivitet, således du kan koordinere med dit daglige, kliniske arbejde og privatliv.
Hovedparten af aktiviteterne foregår med udgangspunkt i Aalborg.
Vi vægter kompetenceudvikling højt, og du vil få mulighed for at dygtiggøre dig både personligt og fagligt.
Om dig Du er speciallæge indenfor karkirurgi, et internt medicinsk speciale, psykiatri, mave-tarmkirurgi, anæstesiologi eller ortopædkirurgi.
Det er en forudsætning, at du løbende vedligeholder dit kliniske virke.
Du er omgængelig, omstillingsparat og nysgerrig på kolleger med anden baggrund end din egen.
Du kan arbejde selvstændigt, men er god i samarbejdet og dialogen med andre.
Du optræder løsningsorienteret, idérig og initiativrig.
Du kommunikerer godt både skriftligt og mundtligt, og kan lide at undervise inden for dine fagområder.
Du sætter en ære i at vedligeholde et godt fysisk og psykisk helbred.
Som en del af kontrakten kan du indkaldes til udsendelse som en del af en Role2 enhed i op til 2-3 måneder hvert 2.
år. Erfaringsmæssigt har udsendelserne dog været ca.
hvert 4. år.
Varsel til dette vil normalt være minimum 6 måneder afhængig af den politiske beslutning.

Ansættelsesvilkår Stillingerne er niveaufastsat som speciallæge af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriet og Foreningen af Speciallæger samt Foreningen af Yngre Læger.

Som speciallæge ansat på reaktionsstyrkekontrakt bliver du aflønnet pr.
indkommanderingsdag.
Lønnen udregnes som gennemsnittet af den faste løn ifølge dine lønsedler for de seneste 6 måneder.
Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %.
Der indbetales til pension.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a.
kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele ansættelsesperioden.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandvurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgningsfrist Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende sygeplejerske ved Role2, Malene N.M.

mail: FSK-O-SHE06@mil.dk eller på telefon 7281 8128 eller kaptajnløjtnant Annsofie R.

Wagner på mail: FSK-S-SRI02@mil.dk eller på telefon 5123 4201.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-sagsbehandler Bjarne Johansen, telefon 7281 9185, eller mail: FPS-BJO@mil.dk.
Ansøgningsfristen er søndag 4.
januar 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21.
og 22. januar 2026 i Sødalsparken i Brabrand med fysisk tilstedeværelse.
Hvis du går videre i processen, skal du være indforstået med at gennemgå en afprøvningsdag i foråret 2026, hvor du bliver testet i de fysiske krav samt gennemgår psykolog og læge vurdering.
Stillingerne er til besættelse pr.
  1. juni 2026, I uge 26 kan du forvente 1-2 dage til iklædning og introduktion til Role2.

Hvis du ikke tidligere har gjort tjeneste i Forsvaret, så skal du desuden gennemføre en militær basisuddannelse af tre ugers varighed i Aabyhøj i august 2026 (uge 32-34) Vi beder dig om at søge stillingen via linket.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Når du søger stillingen elektronisk, er det vigtigt, at alle filer bliver fremsendt i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Sanitetskommando I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred.

Vi er fagligt ansvarlige for
  • og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret.

Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og uddannelsescentrene Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse.

Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

Fakta Application due04-01-2026 Start date01-06-2026 Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceØstjylland Workplace Contact Annsofie Randrup Wagner E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/vaernsfalles/FSK/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceAalborg
note that this position requires meeting specific physical and functional health standards. Employment is conditional on passing an assessment, which includes a physical test, medical evaluation, and psychological resilience assessment. The assessment...
apartmentAalborg UniversitetplaceAalborg
biomedical engineering or computer science,  •  Excellent programming skills, (Python & SQL).  •  Experience in data preparation, machine learning  •  Experience in processing 3D medical imaging.  •  Keen interest in cardiology and medical...
apartmentForsvaretplaceAalborg
kampkraften og øge soldaternes chance for overlevelse under kamphandlinger. Dette arbejde foregår langt fra etablerede hospitaler i et hostilt miljø. Vi omsætter evidensbaseret medicin og ”best medical practice” til en militær ramme. Til Hæren...