E-mail Marketing Ansvarlig

apartmentPulsure.dk ApS placeHorsens calendar_month 

Pulsure.dk søger erfaren E-mail marketing specialist med ansvar for hele kanalen

Er du vild med at nørde performance, segmentering og automatiske e-mail flows? Har du en stærk visuel sans, og kan du samtidig skrive skarpe tekster, der konverterer? Så er det måske lige dig, vi leder efter til stillingen som

E-mail Marketing Ansvarlig i vores marketingteam!

Pulsure.dk er Danmarks største forhandler af sportsure, cykelcomputere og hometrainere – og vi er på en mission for at tage vores e-mail marketing til næste niveau.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Opsætte og vedligeholde automatiske e-mail flows i Klaviyo
  • Udarbejde og udsende kampagnemails i Klaviyo
  • Udvikle og eksekvere en samlet strategi for e-mail marketing i samarbejde med CMO
  • Opsætte KPI’er, overvåge performance og løbende optimere e-mail kanalen
  • Udarbejde grafisk indhold til både e-mails og hjemmeside
  • Segmentere kundegrupper og bygge målrettede og personlige e-mail flows

Du vil have det overordnede ansvar for hele e-mail kanalen og arbejde tæt sammen med resten af marketingafdelingen, som står for at producere alt indhold på tværs af alle kanaler.

Hvem er du?
  • Du har stor erfaring med e-mail marketing i en e-commerce virksomhed - gerne erfaring med Klaviyo eller lign. e-mail platform
  • Du har erfaring med opsætning af automatiske e-mail flows og segmentering af kundegrupper
  • Du har både grafiske evner og kan skrive tekster, der sælger
  • Du forstår at arbejde selvstændigt, sætte mål og måle effekten af dine indsatser
  • Du kan vise resultater fra tidligere arbejde med e-mail marketing

Da du vil sidde med det primære ansvar for udarbejdelsen og eksekveringen af vores e-mail marketing strategi, er det en nødvendighed, at du kan betegne dig selv som e-mail marketing specialist.

Du trives samtidig med at arbejde selvstændigt, sætte egne mål og føre planen ud i livet.

Du har en god visuel sans og behersker værktøjer som Adobe-pakken eller Canva, da du skal udarbejde grafisk indhold til både e-mails og hjemmeside.

Vi ser meget gerne, at du kan vise nogle eksempler på arbejde og resultater, du tidligere har skabt gennem e-mail marketing, som du er stolt af, i din ansøgning.

Hvad tilbyder vi dig?

Du får et skrivebord på et kontor, som emmer af iværksætteri, gejst og motivation. Pulsure.dk er en veletableret spiller på markedet, men agerer hurtigt og fleksibelt som en start-up. Bliver der kastet en ny idé på bordet til et morgenmøde, kan vi ofte gå i gang med at implementere den over middag.

Du får et ansvarsfuldt og kreativt job med stor frihed, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på Pulsure.dks eksterne kommunikation og skabe mærkbare resultater fra dag ét.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 8 og 16 fra mandag til fredag på vores kontor i Horsens.

Som ansat hos Pulsure.dk får du pensionsordning, sundhedssikring, en attraktiv bonusordning og løn efter kvalifikationer.

Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende os en ansøgning.

Vi ser frem til at byde dig velkommen på holdet.

apartmentEPORTALER ApSplaceSabro, 41 km fra Horsens
Online Marketing, Google Ads & E-Commerce Trainee (lønnet fuldtidsstilling) Har du interesse for e-handel samt online marketing, og ønsker du at blive blandt de bedste? Så er denne lønnede trainee-stilling hos Skisport.dk...
thumb_up_altAnbefalede

Digital Marketing Coordinator

apartmentALFOTECH ApSplaceAarhus, 40 km fra Horsens
Har du fingrene på pulsen inden for digital marketing – og kunne du tænke dig at arbejde med den nyeste AI-software i en succesfuld B2B-virksomhed? Hos Alfotech er vi i en rivende vækst, og det bliver bemærket. Sidste år vandt vi prisen...
apartmentThe Army PainterplaceSkanderborg, 20 km fra Horsens
Vil du være bindeleddet mellem Marketing og Produktion i en dansk vækstvirksomhed i rivende udvikling? Her er muligheden for en central rolle, hvor du er med til at sikre en god produktudviklingsproces, lige fra konceptudvikling til produktion...