Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i hjemmeplejen

apartmentRødovre Kommune placeRødovre calendar_month 

Om jobbet

Er du social- og sundhedsassistent, og søger du en meningsfuld aftenvagt med fagligt ansvar og gode kolleger? Så har vi en plads klar til dig i Rødovre hjemmepleje gruppe 13.

Stillingen er på 28 timer om ugen, mødetid fra kl. 15:30 til 23:30, med fast weekendvagt i ulige uger.

Der er både cykel- og bilruter, og du bliver grundigt introduceret af en erfaren makker.

Din profil

Arbejdet i hjemmeplejen kan variere, fordi mennesker selvfølgelig er forskellige, og vi møder vores borgere med værdighed. En arbejdsdag hos os i aftenvagten består bl.a. i at:

  • varetage medicinhåndtering og sikre korrekt administration efter gældende retningslinjer
  • dokumentere i CURA og bidrage med relevant og faglig viden
  • yde personlig pleje, omsorg og støtte - altid med respekt og værdighed
  • bidrage til faglig sparring i teamet

Vi leder efter dig der:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • har erfaring med medicinadministration og kendskab til gældende regler og dokumentation
  • arbejder selvstændigt, ansvarsfuldt og reflekteret
  • er positiv, løsningsorienteret og møder forandringer med engagement
  • er empatisk og mødestabil
  • har lyst til at udvikle dig - fordi vi sammen vil være Danmarks bedste hjemmepleje

Derfor skal du vælge os

Hos os får du ikke blot et job, men en arbejdsplads med stærkt sammenhold, høj faglighed og plads til at være dig selv. Vi har et kollegialt miljø, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og håndterer fejl med åbenhed og læring.

Vi gør os umage - med både faglighed og nærvær, og vi står ikke alene, når der er brug for en ekstra hånd eller svar på spørgsmål. Uanset om det handler om faglig sparring, en bøvlet telefon eller lønsedlen.

Hos os får du:

  • grundig introduktion, faglig sparring fra kolleger og sygeplejersker
  • kursus i CURA og forflytning
  • fast tilknytning til en gruppe med tæt sparring og fælles ansvar
  • en anerkendende tilgang - med plads til grin og gode ideer
  • sundhedsordning
Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere, kan du læse på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte gruppeleder Nina Kemp, tlf.: 30767022

Ansøgning
Ansættelse ønskes snarest muligt.
Vi afholder samtaler løbende. Skynd dig at sende din ansøgning ved at klikke på knappen "søg job" senest den 08-10-2025.

Husk at vedlægge relevante dokumenter, herunder ansøgning og CV.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceVanløse, 2 km fra Rødovre
Social- og sundhedsassistent som faglig koordinator til det hyggelige plejehjem Skjulhøjgård i Vanløse Apply for position Position typeSocial- og sundhedsassistent Application due05-10-2025 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work hours...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 10 km fra Rødovre
Den Sociale Hjemmepleje i Københavns Kommune søger social- og sundhedsassistenter, der brænder for at støtte borgere i eget hjem til et mere selvstændigt og værdigt liv. Hvem er vi? Den Sociale Hjemmepleje er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune...
apartmentRegion HovedstadenplaceGlostrup, 3 km fra Rødovre
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Sygeplejerske, Social- og sundhedsassistent eller pædagog til Danmarks eneste psykiatriske akutafsnit for børn og unge – Glostrup...