Projektleder til ambitiøst eventbureau
Så læs videre.
Om os
An Agency er et kreativt corporate eventbureau, der skaber uforglemmelige oplevelser for virksomheder, deres medarbejdere og deres kunder. Vi lever og ånder for at skabe stærke events og brandoplevelser ved hjælp af fysiske aktiveringer – oplevelser der gør indtryk og som huskes længe efter, at gæsterne er gået hjem.
Vi sidder i et indbydende og kreativt kontorfællesskab på Wilders Plads i hjertet af Christianshavn – med vandet som nabo og en af Københavns bedste beliggenheder. Vi er et tæt team af dedikerede medarbejdere med mange års erfaring inden for eventbranchen.
Vi samarbejder med store danske og internationale virksomheder som PwC, AstraZeneca, DSV, Dansk Erhverv, Bjarke Ingels Group, Semler Gruppen og mange andre. Vores projekter tager udgangspunkt i corporate events og spænder fra mindre lanceringer og kick-offs til særlige fejringer og store konferencer med tusindvis af deltagere.
Rollen
Som projektleder hos An Agency bliver du ansvarlig for egne projekter fra start til slut. Du er den bærende kraft gennem hele processen – fra du modtager briefingen, over konceptudvikling og planlægning, til eksekveringen af arrangementet. Du bliver kundernes primære kontaktperson og den, der sikrer, at alle detaljer falder på plads.Du arbejder tæt sammen med bureauets partnere og resten af teamet af både projektledere og projektkoordinatorer, hvor vi sparrer, hjælper hinanden og løfter i flok.
Dine opgaver- Tage ejerskab over hele projektforløbet: planlægning, budgettering, produktion og afvikling
- Fungere som kundernes faste kontaktperson og rådgiver gennem hele processen
- Udarbejde og følge op på budgetter, tidsplaner og projektplaner
- Koordinere og forhandle med leverandører, venues og samarbejdspartnere
- Bidrage til konceptudvikling og kreativ sparring
- Stå for on-site ledelse og sikre en fejlfri eksekvering
- Opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer
- Har flere års erfaring som projektleder fra eventbranchen
- Trives med budgetter, tidsplaner, produktion og mange parallelle processer
- Er struktureret, løsningsorienteret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt
- Har dokumenteret erfaring med større projekter samt budgetansvar
- Har gode kommunikative evner på dansk og engelsk
- Har en relationel og empatisk tilgang til kunder og kolleger
- Har lyst til både at tænke kreativt og eksekvere hands-on
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider – events afholdes ofte aftener og weekender
- Behersker Office-pakken
- Erfaring med Conference Manager eller lignende deltagerregistreringssystemer
- Kendskab til Trello eller andre projektstyringsværktøjer
- Indsigt i bæredygtige eventproduktioner og Green Producers Club
- Sans for æstetik og øje for detaljen
- En varieret hverdag med spændende projekter for nogle af Danmarks største virksomheder
- Et kreativt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet
- Stor indflydelse på egne projekter og din faglige udvikling
- Mulighed for at forme vores bæredygtighedsprofil i praksis
- Et tæt team, hvor vi hjælper hinanden og fejrer succeserne sammen
- Kontor i hjertet af Christianshavn med vandet som nabo
- Løn efter kvalifikationer og ordnede ansættelsesvilkår
Praktisk
Ansættelse kan ske snarest muligt eller efter aftale. Der må forventes periodevis aften- og weekendarbejde i forbindelse med afvikling af events.
Er det dig, vi leder efter? Send din ansøgning og dit CV via linket "Ansøg".
Har du spørgsmål? Ring til os på 31 31 43 43.
Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at søge.
Hos An Agency opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller anden baggrund. Vi vurderer udelukkende på kompetencer og potentiale.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.