Konsulent med flair for data og kvalitetsudvikling

apartmentRegion Syddanmark placeOdense calendar_month 
Konsulent med flair for data og kvalitetsudvikling Konsulent med flair for data og kvalitetsudvikling søges til barselsvikariat Vi søger en konsulent til kvalitetsområdet, som er i vækst og står foran nye, spændende opgaver. Vores kollega på området skal på barsel, og derfor søger vi på OUH en konsulent, der kan indgå i opgaveløsningen inden for kvalitetsområdet.
Kvalitetsteamet i Sundhedsstaben understøtter OUH’s kliniske afdelinger i arbejdet med at skabe sikre patientforløb med høj faglig kvalitet. Vi arbejder ud fra, at systematisk udvikling af sundhedsydelser bidrager til at sikre bedre og mere sammenhængende patientforløb; både i somatikken og i psykiatrien samt på tværs af sektorerne i samarbejdet med almen praksis og kommunerne.
Vores mål er at sætte patienten og borgeren først, og vi arbejder derfor målrettet på at levere suveræn kvalitet i alt, hvad vi gør. Sammen med teamets øvrige medarbejdere skal du arbejde med datadrevet udvikling og sikre læring på tværs i forhold til data fra blandt andet de kliniske kvalitetsdatabaser, utilsigtede hændelser, landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser (LUP) og patientklager.
Vi søger en vikar, hvis primære opgave er at arbejde med data fra de kliniske kvalitetsdatabaser, og som drives af at fordybe sig i data, samarbejde med forskellige parter omkring forbedringer samt kan tage fat på de mange og vigtige drifts- og udviklingsopgaver i teamet.
Dine opgaver bliver, enten alene eller sammen med teamet, at: Monitorere data fra de kliniske kvalitetsdatabaser og, sammen med klinikken, omsætte resultater til konkrete handleplaner, der understøtter udvikling og forbedring ved manglende målopfyldelse.
Understøtte og facilitere programledelserne for en række kliniske kvalitetsdatabaser. Videreudvikle og drifte kvalitets- og patientsikkerhedsområdet og have fokus på at være proaktiv i forhold til organisationens og direktionens behov. Arbejde med at skabe synergi mellem datakilder som kvalitetsdata, klager, UTH og LUP.
Styrke og videreudvikle OUH’s evne til at være en lærende organisation. Udvikle kvalitetsteamet således at vi er klar til opgaverne, som sundhedsreformen stiller. Vi ser gerne, at du: Har en relevant uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende niveau, evt.
som en overbygning på en sundhedsfaglig uddannelse. Har kendskab til kvalitetsområdet, herunder arbejdet med kliniske kvalitetsdatabaser, kliniske retningslinjer eller LUP resultater. Har erfaring med datahåndtering i det kommunale område eller psykiatrien.
Har erfaring fra stabsarbejde i en politisk ledet organisation evt. et sygehus. Har kompetencer som sagsbehandler og kan arbejde selvstændigt fx med strategiske oplæg og direktionssager. Kan arbejde både på overordnet strategisk niveau og med mere praktisk orienterede opgaver samt trives med både udviklings- og driftsopgaver.
Har stærke mundtlige og skriftlige formidlingskompetencer. Tænker tværgående og helhedsorienteret i forhold til opgaveløsningen. Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere og formidle på alle niveauer. Som person lægger vi vægt på: At du er analytisk stærk og motiveres af at udvikle behandlingskvaliteten via dataanalyser.
At du er struktureret, systematisk og proaktiv. At du kan lide at arbejde selvstændigt og i teams. At du er fagligt nysgerrig og opsøgende for dialog og løsninger. At du bidrager til et godt arbejdsmiljø. Hvem er vi? Du bliver en del af Team Kvalitet, hvor du får 10 kollegaer.
Teamet kendetegnes ved en høj specialiseringsgrad, og du vil især skulle løfte opgaver inden for kvalitet, men også kunne koble kvalitet med fx patientsikkerhed, forbedringer m.m. Teamets rolle er at være stabsunderstøttende både for direktionen og klinikken, samtidig med at understøtte udbredelse af viden om forbedringsarbejdet og arbejdet med patientoplevelsen.
Vi gør dette i en fælles indsats, hvor vi sammen udvikler os, og hvor vi vægter højt, at vi kan sparre og støtte hinanden i et trygt miljø. Sundhedsstaben (SUS) blev etableret den 1. august 2025 som en del af en justering af organiseringen på OUH med henblik på, at stabene bedst muligt understøtter implementeringen af sundhedsreformen på OUH i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere internt i Region Syddanmark og vores eksterne samarbejdspartnere.

Vi er i alt ca. 47 kollegaer i SUS inklusive ledelsen. Sundhedsstaben bidrager sammen med de øvrige stabsenheder til, at de kliniske afdelinger på OUH tilbyder nære, lige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Vi har særlig fokus på at understøtte kvalitetsudvikling, planlægning, udvikling og sundhedssamarbejde – både i forhold til de behandlingsopgaver, som OUH løser som specialiseret sygehus og de nye opgaver, som OUH skal løfte som led i implementeringen af sundhedsreformen.

Vi løser mange forskellige typer opgaver, som strækker sig fra den daglige opfølgning på kvaliteten af behandlinger til planlægning af nye eller ændrede former for patientbehandling og udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Desuden har Sundhedsstaben en særlig rolle i forhold til betjening af Sundhedsråd Fyn – en opgave vi løser i tæt samarbejde med bl.a. Direktionssekretariatet. Sundhedsstaben på OUH består af to funktionsområder –Kvalitet og Patientsamarbejde samt Planlægning og Udvikling.
Kvalitet og Patientsamarbejde arbejder med den organisatoriske, patientoplevede og kliniske kvalitet ved at understøtte OUH’s direktion og forskellige afdelingsledelser. Vi står i spidsen for arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel og understøtter implementeringen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen.
I det daglige arbejder vi tæt sammen med de kliniske afdelinger om udvikling af redskaber til kvalitetsforbedring, monitorering og patientsikkerhed. Et andet fokusområde er patient- og pårørendesamarbejde samt arbejdet med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO).
Kvalitet og Patientsamarbejde har ca. 34 medarbejdere. Planlægning og Udvikling bistår de kliniske afdelinger, direktionen og andre samarbejdspartnere i at skabe løsninger inden for; strategisk funktionsplanlægning, fysisk planlægning, kapacitetsplanlægning, strategisk økonomisk planlægning og implementering og forberedelse mod ibrugtagningen af det nybyggede sygehus.
Planlægning og Udvikling har ca. 13 medarbejdere. Trivsel og udvikling I Sundhedsstaben har vi fokus på det gode arbejdsliv. Vi vil gerne værne om og udvikle den gode arbejdsplads, der er kendetegnet ved godt kollegaskab, faglige fællesskaber, den enkelte medarbejders trivsel og udviklingsmuligheder.
Samarbejdet skal foregå i et miljø præget af tillid, respekt, ordentlighed og en god omgangstone. Dette understøttes af et tæt samarbejde i arbejdsmiljøgrupperne og i vores TRIO. Om OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus Vores ambition er at være ”Patientens Universitetshospital”.
Det er vores tilgang, når vi på OUH i fællesskab skal skabe værdi for patienterne. Vi opfylder det løfte til patienterne ved at udleve sætningerne i vores kodeks: ”Patienten først”, ”Højeste faglighed” og ”Helhed og ansvar”. OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus (OUH) er et af landets største hospitaler med et samlet budget på 8,7 mia.
kr., ca. 80.000 årlige indlæggelser og ca. 800.000 ambulante besøg. Hospitalet beskæftiger ca. 10.000 medarbejdere og er geografisk lokaliseret i Odense, Svendborg, Nyborg og Ærø. OUH er både det lokale fynske sygehus og modtager samtidig patienter med komplicerede diagnoser fra hele regionen.
Dette giver et optageområde, der dækker ca. 1,2 mio. borgere. Derudover behandler hospitalet patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder. Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger overenskomst for akademikere ansat i Regioner mv., overenskomst nr. 3301, stillingsbetegnelsen er ”Akademikere med kandidat” eller ”Bachelorer”.
Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital.
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt. Den er på 37 timer/uge og en varighed på ca. et år. Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Louise Lund på tlf. 20 59 45 96 eller e-mail louise.lund@rsyd.dk eller kvalitetschef Sille Christine Kloppenborg ved at sende en sms til tlf.
20 58 96 11 eller skrive til e-mail sck@rsyd.dk. Ansøgningsfrist og samtaler Ansøgningsfristen er søndag den 2. august 2026 kl. 23.59. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 11. august 2026 og evt. 2. samtaler fredag den 14. august 2026. OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.
Vi varetager både behandling af borgere med fysiske og psykiske sygdomme i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder. OUH er et af landets største sygehuse og har ca.

13.000 medarbejdere. Hos os bliver du en del af fremtidens sundheds- og sygehusvæsen, hvor vi sætter patienten først og har fokus på patientforløb, høj faglighed, udvikling og trivsel. DepartmentSundhedsstaben Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Work hours37t/ugen WorkplaceOdense Contact Reference236422 Application due02-08-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

placeNyborg, 27 km fra Odense
Har du lyst til at arbejde i en spændende og lærerig niche af sundhedsvæsenet? Fængselskreds Vest søger en ny psykiatrisk speciallæge konsulent på 10 -12 timer pr. uge. Om opgaven som psykiatrisk konsulent ved Nyborg Fængsel, Ringe fængsel, Odense...
apartmentIT MindsplaceDanmark
når det gælder? VI SØGER EN ERFAREN UX/UI-KONSULENT, MED BLOD PÅ TANDEN OG SOM ER KLAR PÅ SIN NÆSTE OPGAVE Som UX/UI-konsulent hos IT minds stoler vi på dine kompetancer, og er klar til at kaste dig på dit første projekt fra dag et. Ikke øveopgaver...
apartmentMiddelfart KommuneplaceMiddelfart, 43 km fra Odense
os til at byde dig velkommen ind i vores gode samarbejde i Fællessekretariatet i Børn, Unge og Kulturforvaltningen i Middelfart Kommune. Vi søger en pædagogisk administrativ konsulent, der kan omsætte stærk faglighed til praksis og trives i krydsfeltet mellem...