Salgskoordinator med fokus på bolig
Om Dedicare
Dedicare Group driver rekrutterings- og bemandingsvirksomhed inden for sundhed, life science og socialt arbejde. Vi er branchens største aktør med et unikt forretningsset-up og aktiviteter i Norge, Sverige, Danmark og Storbritannien.
Vi opererer i en branche, hvor der er et løbende behov for at udvikle og strukturere forretningen for at kunne tilpasse os nye krav og standarder. Med mange års erfaring og omfattende ekspertise i cross-border rekruttering arbejder vi målrettet på at levere kvalitet i alle led.
Vi tror på, at et højt og ærligt serviceniveau over for både kunder og konsulenter er afgørende for succes. Hos os handler det om at være velforberedte og professionelle gennem hele salgs- og rekrutteringsprocessen, og vi ved, at kvalitet og kvalitetssikring er nøglen til at skabe værdi.
Selvom vi har ”fuld fart på”, sætter vi altid trivsel og arbejdsglæde i højsædet – og vi lægger stor vægt på at kunne have det sjovt sammen, også i en travl hverdag.
Jobbet
Med reference til teamlederen i administrationen søger vi en struktureret og initiativrig koordinator med fokus på boligområdet, der samtidig får ansvaret for administrative opgaver for salgs- og rekrutteringsteamet.Du bliver en central del af vores administration, hvor samarbejde, kvalitet og overblik er nøgleord.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Koordinering af ind- og udflytninger for vores konsulenter
- Kvalitetssikring og administration af vores boliger
- Fremsøgning og booking af lejligheder til vores konsulenter
- Administrative opgaver i forbindelse med boligstyring, kontrakter og dokumenthåndtering
- Opsøgende arbejde i forhold til nye samarbejdspartnere og forhandling af fordelagtige aftaler for virksomheden
- Opdatering og vedligehold af data i vores CRM-systemer
- Støtte til salgs- og rekrutteringsteamet, fx udarbejdelse af præsentationsmateriale.
- Kvalitetssikring af dokumenter, der sendes ud af huset
- Besvare opkald på hovednummeret
- Diverse administrative ad hoc-opgaver
Arbejdssted og arbejdstid
Der er tale om en fuldtidsstilling, der primært varetages in-house på vores hovedkontor i Nørresundby, tæt ved Aalborg Lufthavn
Din baggrund og person
Vi søger en administrativ stærk og serviceminded profil, der trives i en travl hverdag med mange bolde i luften. Du skal have sans for detaljen og et naturligt drive for at skabe struktur og flow i opgaverne.
Vi forventer, at du:
- Er struktureret, selvstændig og trives med at tage ansvar for dine opgaver
- Har erfaring med administration og koordinering – gerne fra en lignende rolle
- Er rutineret bruger af Office-pakken, især Word og Excel
- Har et højt serviceniveau
- Gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt
- Kommunikerer proaktivt og tager kontakt, når der er behov.
- Har erfaring med – eller interesse for – boligadministration, udlejning eller salg
- Besidder solid talforståelse
- Kan samarbejde bredt på tværs af afdelinger
- Er fleksibel og omstillingsparat i forhold til opgaver og prioriteringer
Som person er du positiv, hjælpsom og en holdspiller, der bidrager til et godt arbejdsmiljø og det sociale fællesskab. Du er typen, der får tingene til at ske – og du værdsætter kvalitet i både processer og relationer.
Vi tilbyder- At blive en del af Nordens førende rekrutterings- og bemandingsbureau indenfor sundhed og social omsorg
- En spændende og varieret hverdag med faglig udvikling og ansvar
- Et arbejdsmiljø præget af kvalitet, samarbejde og trivsel
- Gode kollegaer, der vil hinanden, og et stærkt sammenhold på tværs af afdelinger
- En god frokostordning og sociale sammenkomster året igennem – fra fælles morgenmad om fredagen til større firmaarrangementer
- Mulighed for at præge og optimere administrative processer
- Et uformelt miljø med højt til loftet og plads til humor
- Lønpakke efter kvalifikationer
Vil du vide mere?
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Rikke Aagaard på tlf. 60 14 53 64.Ansøgning og CV sendes til rikke.aagaard@dedicare.dk senest 5. januar 2026.
Samtaler afholdes løbende, og vi venter gerne på den rette kandidat.