Vat-arm søger “stærk” hjælper, til primært 12½ timers nattevagter – Vejle (Mølholm)

apartmentHandicapformidlingen placeVejle calendar_month 

OMRÅDE: 7100 Vejle (Mølholm)

LIDT OM MIG: Jeg er en livsglad person på 48 med lyst sind, 20 års respiratorerfaring og indopereret pacemaker i 15 år ?

Jeg er ikke særlig stor i omfang, selvom jeg sidder i el-kørestol og elsker sukkerholdige ting som chokolade til kaffen/vandet/pillerne. Radioen må meget gerne køre i baggrunden, men sluk gerne for Nik & Jay og Maria synger-ikk’ -okay. En joke kan gøre meget gavn i lidt “pressede” situationer ?

Jeg går efter at være opmærksom/betænksom på mine hjælperes behov ved sengens højde, bøje i knæ, rette deres ryg og sænke skuldrene, spørge om temperatur/belysning/vandpause/ringe hjem/ryge og f.eks. springe tøjvask over pga. tidspres, men jeg ønsker samtidig at få gjort nogle ting på en rigtig/effektiv/nemmere måde ift.

mine svage muskler og stive led.

Tag ikke evt. udtryk/suk personligt, da det som oftest skyldes en tilspidset situation pga. dårlig balance i liftsejlet eller i situationen forværret vejrtrækning eller midlertidige smerter/jag ved forkert hiv/vrid/skub eller pga. uønsket forlængelse af processen ved evt.

opståede misforståelser fordi jeg ikke kunne tale højt nok.

JOBBESKRIVELSE:

God hørelse, god situationsfornemmelse, god tålmodighed, god tolerance, mildt sind og skal kunne samarbejde med kollega i 3 kvarter/1 time ved overlap.

Holde øje med at min respirator kører og reagere på diverse mislyde og alarmer, åbne/påfylde/lukke kammeret til destilleret vand og tømme kondens i fugter/kammer/slange. Man skal nogle nætter stå i længere tid ved sugning i halsen, ventilering osv.

så det kan være uundværligt med ordentlige sandaler (ingen klipklapper).

Du kommer f.eks. til at rette en arm op, hive en fod frem og vippe skulder/hofte bagover, tilrette min knæpude og rygstøtte. Vågner typisk 3-4 gange om natten, når ellers ikke jeg har snot, væske, madrester eller betændelse i lungerne.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

Arbejdstid: Fra kl. 21.30/22.00 til 10.15/10.30

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 10.01.2026 eller snarest derefter
  • Deltid: 24,75 timer pr. uge (gennemsnitligt)
  • Sidste frist for ansøgning: 08.01.2026
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN: Hos den pågældende borger aflønnes du efter taksterne i Vejle kommune, i henhold til side 2, i følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 201141@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Vibeke Thomsen på mail: vibeke@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 991 054 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.

Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201141

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:

Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.

Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk

Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentFredericia KommuneplaceFredericia, 21 km fra Vejle
der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn. Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads. Der er tale om en fast stilling på 12 timer/ugentligt...
apartmentRandstadplaceVejle
i at holde procesanlæg kørende hos bl.a. slagterier, mejerier og bryggerier.Stillingen er en fuldtidsstilling, der er tilrettelagt i et attraktivt rul, hvor du arbejder 3 x 12-timers vagter om ugen.• Arbejdstid: Typisk i tidsrummet kl. 13:00 – 01:00...
placeVamdrup, 35 km fra Vejle
SMP Rengøringsservice søger en serviceassistent med rengøringserfaring til butiksrengøring i Vamdrup Vi kan tilbyde: Rengøring i morgentimerne man-lør fra kl 06:00 Butiksrengøring Grunding oplæring og sparring Opstarts hurtigst muligt Vi...