SOSU-assistent, lægesekretær eller lignende
Ry Lægehus søger en social- og sundhedsassistent eller lignende til en kombineret stilling med både klinik- og sekretariatsfunktion.
Ugentlig arbejdstid efter aftale indenfor ca. 30-37 timer i tidsrummet kl. 08.00-16.00. Der må påregnes 1-2 ugentlige arbejdsdage til klokken 16.00.
Ry Lægehus ejes af 5 læger i fællesskab. Vi har i forvejen ansat tre sygeplejersker, to bioanalytikere, en paramediciner, en social- og sundhedsassistent og en husassistent. Vi har løbende tilknyttet uddannelseslæger og medicinstuderende i klinikken.
Vi er et dynamisk lægehus i udvikling, hvor arbejdsopgaverne og deres fordeling udvikler sig over tid. Vi lægger vægt på at have en god og produktiv arbejdsdag i et godt samarbejde om vores fælles opgave: Lægebetjening af vores cirka 8.000 patienter. Derfor er pauserne også vigtige, ligesom personalearrangementer, udflugter og andre festligheder vægtes højt.Vi har fælles frokostordning og spiser sammen hver dag.
Vi forestiller os, at du er fx social- og sundhedsassistent eller lignende og derfor har et godt kendskab til sundhedsvæsnets sammenhæng og almen praksis’ placering heri. Det er en fordel, hvis du har erfaring med telefonvisitation.
Dine arbejdsopgaver vil være alsidige. Vi forventer, at du skal finde dig godt til rette både i sekretariatet med telefonvisitation, skrankebetjening, medicinbestilling og meget andet, OG i laboratoriet med fx EKG, blodprøver, urinundersøgelse mv.Opgaverne vil udvikle sig og vi tager os god tid til den oplæring, som du har brug for.
Aflønning efter HK overenskomst.
Vi håber at det har vakt din interesse og ser frem til at modtage din ansøgning, hvis du vil være en del af vores team.
Ansøgningsfrist hurtigst muligt og senest d 1/7-2026
Vi afholder løbende samtaler og ønsker tiltrædelse hurtigt muligt efter aftale.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.