Montagemedarbejder søges
Har du lyst til at blive en del af et dynamisk produktionsteam, hvor trivsel, sikkerhed og kvalitet er i højsædet? Så er det måske dig vi søger!
Ergonomic Solutions Manufacturing A/S i Nørresundby søger en engageret montagemedarbejder til vores produktionsteam.
Om jobbet
Dine opgaver består primært i at samle og montere vores større produkter ved hjælp af håndværktøj. Derudover vil der forekomme mindre monteringsopgaver samt pakning af ordrer og andre forefaldende opgaver i produktionen. Arbejdet indebærer til tider tunge løft, men der vil være adgang til hjælpemidler som svingkran.
Fra første dag sørger dine kollegaer for en grundig introduktion til både arbejdsopgaver og -processer. Det er en stor fordel, hvis du har truckcertifikat, men er ikke et krav.
Vi søger dig, der…- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Er mødestabil og engageret i dit arbejde
- Har en struktureret tilgang og kan bevare overblikket i travle perioder
- Er udadvendt, positiv og åben for forandringer
- Er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at levere et godt håndværk
- Gerne har erfaring med montagearbejde i produktion
Vi tilbyder:
- Ansættelse i et internationalt miljø med fokus på bæredygtighed og trivsel
- Åbent og uformelt arbejdsmiljø
- 95 kollegaer, der glæder sig til at tage godt imod dig
- Ansættelse efter Industriens Overenskomst
- Pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning
Vi ser frem til at høre fra dig, så send gerne din ansøgning samt CV til HR Specialist Dorthe Kraglund, job@ergonomic-solutions.dk. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!