Fuldtidsmedarbejder søges til køkken, rengøring og mindre vedligeholdelse på 2 feriekolonier på Nordfyn
Foreningen OPAD søger en alsidig og engageret fuldtidsmedarbejder til vores feriekolonier i Jørgensø og Hasmark – begge beliggende i naturskønne omgivelser direkte ud til havet.
Om jobbet
Du bliver en vigtig del af den daglige drift af vores to feriekolonier og skal kunne varetage følgende opgaver:
- Madlavning til koloniernes gæster
- Rengøring og klargøring af faciliteter
- Mindre vedligeholdelsesopgaver på bygninger og udendørsarealer
Vi forventer ikke, at du er faglært kok – erfaring med madlavning er en fordel, men vi hjælper gerne med oplæring, hvis du har lysten og gåpåmodet.
Arbejdstiden varierer hen over året. Der vil være flere arbejdstimer i sommerhalvåret, hvor kolonierne er i fuld gang, og færre i vinterhalvåret, hvor aktiviteten er lavere.
Der er mulighed for overnatning på kolonierne i forbindelse med vagter, hvilket giver fleksibilitet i forhold til arbejdstider og transport.
Vi tilbyder:
- En alsidig hverdag i smukke omgivelser
- Ordnede forhold og en løn, der matcher dine kvalifikationer
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og glade gæster
- Mulighed for oplæring og udvikling i rollen
Vi forventer, at du:
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Har hænderne godt skruet på
- Har lyst til at arbejde med både mennesker, mad og praktiske opgaver
- Er fleksibel og trives med, at ingen dage er ens
Lyder det som noget for dig?
Eventuelle spørgsmål til Køkkenleder Lene Ebling 40483 135 eller Foreningen OPAD´s kasserer Frede Skaaning 2148 1878.
Ansøgningsfrist: 1. september 2025Tiltrædelse: Efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.