Dataarkitekt til Finansafdelingen

apartmentForca A/S placeCharlottenlund calendar_month 

Skal du være med til at sætte retningen for PKA’s fælles dataplatform og sikre et stærkt fundament for rapportering og beslutninger?

Vær med til at bygge PKA’s dataplatform og styrke data governance

Som dataarkitekt i Finansafdelingen får du en nøglerolle i at udvikle og forankre en robust, fælles dataarkitektur på tværs af Investering og Finans – i tæt samspil med vores outsourcingpartner Forca og øvrige samarbejdspartnere. Du bliver en drivkraft for at professionalisere vores dataplatform, så den er skalerbar, dokumenteret og skaber værdi i rapportering, overvågning og beslutningsunderstøttelse.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • udvikle og vedligeholde dataarkitektur med fokus på en fælles, skalerbar og dokumenteret platform til rapportering og beslutningsgrundlag
  • designe og implementere dataløsninger, der effektiviserer dataintegration,
  • kvalitet og
-håndtering, både internt og i samspil med Forca- og forvalterdata, herunder data til den kommende investeringsrisikomodel
  • etablere rammer for data governance
  • definere best practice og datastrategi – og drive vidensdeling og standardisering på tværs af organisationen
  • optimere teknologistakken ved at integrere relevante værktøjer og sikre synergier mellem dataplatforme (fx Snowflake, Python og SQL)
  • være sparringspartner for forretningen om data- og optimeringsopgaver samt implementering af AI-initiativer

Vi søger dig, der:

  • har en relevant uddannelse, f.eks. en kandidatgrad inden for finans, IT eller tilsvarende
  • har mindst tre års erfaring med dataarkitektur og data governance – gerne i en finansiel kontekst
  • behersker Python og SQL og har erfaring med databaseteknologier som Snowflake
  • har stærk forretningsforståelse, skarp analytisk sans og gerne erfaring med finansielle data
  • kender til Azure DevOps/Repos og moderne udviklingsstrukturer (en fordel, ikke et krav)
  • arbejder struktureret og sætter en ære i robuste, dokumenterede og driftbare løsninger

Vi tilbyder:

  • en central rolle i udviklingen af PKA’s fælles dataplatform og data governance
  • tæt samarbejde med investerings- og finansspecialister samt eksterne partnere
  • et fagligt stærkt miljø med højt fokus på samarbejde, videndeling og udvikling
  • fleksibilitet, trivsel og balance i arbejdslivet samt et godt socialt miljø

Om afdelingen

Du bliver en del af Finansafdelingen i Team Data, Valuation & Reporting, som spiller en central rolle i at sikre datagrundlag, værdiansættelse og rapportering, der understøtter forretningens beslutninger.

PKA som arbejdsplads

I PKA arbejder ca. 100 kolleger med høj medarbejdertilfredshed og stærk faglighed.
Vi viser interesse for hinanden, og vi vægter fællesskabet. Vi arbejder med høj selvstændighed og en god, respektfuld omgangstone. PKA er en af Danmarks største pensionskasser, der leverer livsvarig tryghed til et fællesskab af over 365.000 medlemmer fra social- og sundhedsområdet.

Medlemmerne er også vores ejere. På vegne af dem forvalter vi en formue på 500 mia. kr., som vi investerer for at skabe værdi for både medlemmerne og samfundet.

Se mere på www.pka.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Vi indkalder relevante kandidater til samtale løbende, så send din ansøgning afsted hurtigst muligt og senest 20.04.2026.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Underdirektør Susanne Hougaard Thamsborg, tlf. 61 46 38 62, mail: sht@pka.dk.

apartmentHospitunity ApSplaceCharlottenlund
Restaurant Charlottenlund Fort Restaurant Charlottenlund Fort søger erfarne tjenere til både fuldtids- og deltidsstillinger. Om stillingenRestaurant Charlottenlund Fort søger erfarne tjenere til både fuldtids...
apartmentAscendis PharmaplaceCharlottenlund
Are you passionate about translating science into impactful field capabilities? Do you have experience adapting global content to regional needs and designing training that helps field teams engage with confidence, credibility, and customer...
apartmentNormal A/SplaceCharlottenlund
Holder du sabbatår og er nysgerrig på at arbejde i butik? Så er du måske lige den, vi mangler!Vi søger en ungarbejder, der har lyst til at arbejde i vores butik i dagtimerne, typisk mellem 08:00-16:00. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at...