Mekaniker til 1. Panserinfanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde

apartmentForsvaret placeLillerød calendar_month 
Mekaniker til 1. Panserinfanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde. Vil du kombinere din faglige uddannelse som mekaniker med tjeneste ved en operativ enhed? Er du motormekaniker og brænder for at kombinere din faglige hverdag med et operativt mindset?
Så er dette job ved Hærens Fløjkompagni måske noget for dig. Om os 1. Kompagni ved I/Den Kongelige Livgarde er Hærens Fløjkompagni og har en lang og stolt historie bag sig. Vi er et af i alt tre panserinfanterikompagnier, som indgår i Hærens Stående Reaktionsstyrke.
Vi er organiseret med tre panserinfanteridelinger med hver fire infanterikampkøretøjer (IKK) samt en kommandodeling med IKK, PIRANHA V og taktiske lastbiler. Kompagniets værdier er Loyalitet, Ære og Mod. Vi ved at ingen er bedre end deres seneste præstation, og vi bestræber os altid på at levere en perfekt indsats.
Vi er kendetegnet ved en behagelig og fri omgangstone, men en meget professionel og ærekær tilgang vores virke. Kompagniet har som organisation stor udsendelseserfaring og har været udsendt samlet i Afghanistan på ISAF 4, 10 og 15, i Estland på eFP hold 03 og senest i Letland på NFP hold 2.
Derudover har dele af kompagniet været udsendt i Irak på OIR 3 og i England på Operation Interflex 10. Kompagniet går en spændende tid i møde: Der er udfordrende opgaver med kort såvel som langt perspektiv. Herunder særligt Letland i 2026-II samt implementering af de nye IKK’er.
For yderligere information henvises til uddannelsesdirektiv, AKOS mv. på 1/I/LG hjemmeside på fiin samt @1.panserinfanterikompagni og hashtagget #fløjkompagniet på Instagram. Om stillingen Kompagniets vedligeholdelsessektion er organiseret med en sektionsfører, en gruppefører, en vedligeholdelseshjælper (våben eller motor) og fire faglige konstabelstillinger inden for våben, motor og elektronik.
Sektionens virke er forudsætningsskabende for at kompagniet kan løse sine opgaver under uddannelse såvel som indsættelse. Sektionens bemanding udmærker sig og medarbejdertrivlsel og struktur i dagligdagen er i top. Som mekaniker vil dine væsentligste opgaver være: Diagnosticering, eftersyn og reparationer af kompagniets køretøjer (CV 9035, PIRANHA 5, GD og lastvogne).
Alle mand i kompagniet er først og fremmest infanterister – hvorfor du også skal forvente at deltage i kompagniets kampuddannelse – når tiden tillader det. Du vil til dagligt arbejde tæt sammen med sektionsføreren og gruppeføreren i vedligeholdelsessektionen.
Du vil efter behov også skulle assistere andre i sektionen – så flair for våben vil være en klar fordel. Kompagniets garage- og værkstedsområde ligger ikke i umiddelbar nærhed af kontorbygningerne og resten af kompagniets garager, hvorfor du aktivt skal bidrage til god kommunikation og kontakt.
Du skal selvstændigt og med forudseenhed levere vedligeholdelse og løsninger af høj kvalitet, så du herigennem bidrager til sektionens samlede opgaveløsning. Om dig Du er uddannet mekaniker, du er udnævnt konstabel eller har som minimum gennemført din værnepligt.
Du har kørekort i kategori B. Du har en høj faglighed i din opgaveløsning Det er ønskeligt men ikke et krav: At du har kørekort i kategori C og CE. Er uddannet på IKK CV9035, PIRANHA 5 og MAN HX/SX samt kærre/generator. At du tidligere har forrettet tjeneste som mekaniker i en enhed under HBU, HRU eller i SRS.
Har erfaring med vedligeholdelsessektionens arbejde i SAP. Såfremt du ikke er i besiddelse af dele eller alle af de ovenstående, ønskelige kvalifikationer, vil disse indgå som en del af din uddannelses- og udviklingsplan. Denne vil blive lavet sammen med din sektionsfører.
Dette er for at tilpasse planen til dine ønsker og kompagniets behov. Afhængig af dine kvalifikationer, skal du være forberedt på kursus- og uddannelsesaktivitet, særligt indenfor de første 12 til 18 måneder af din tjeneste ved kompagniet. Ansættelsesvilkår Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår.

Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst. Faglært løn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf.
gældende overenskomst. Dit faste tjenestested vil være i Allerød. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Frederik Kielland på mail LG-1B-100A@MIL.DK eller kompagnibefalingsmand seniorsergent Alexander Krabbe på telefon 22 94 21 07 eller mail LG-1B-101A@MIL.DK Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Denise Brandt ved Personelkommandoen på mail FPS-DHA@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er d. 23. februar 2026 og samtaler vil blive afholdt i forlængelse af ansøgningsfristen. Stillingen er pt. ledig og derfor til besættelse snarest muligt. Men vi er villige til at vente på den rette kandidat. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Kopi af svendebrev, FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Den Kongelige Livgarde (LG) Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer.

Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30.

juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær. Fakta Application due23-02-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeOvervågning og kontrolMilitære stillinger WorkplaceNordsjælland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/denkongeligelivgarde/ Share/Print

placeBrøndbyvester, 26 km fra Lillerød
Mekaniker / Tekniker søges hurtigst muligt til Steen Andersen Biler Brøndby Kunne du tænke dig et nyt job som mekaniker, så læs med her! Vi søger:? En dygtig og selvstændig mekaniker eller tekniker med flair for fejlfinding og diagnose...
apartmentREA Erhvervsbiler A/SplaceGlostrup, 23 km fra Lillerød
står altid åben for dialog og samarbejde. Om jobbet: Som mekaniker hos os vil dine primære ansvarsområder omfatte:  •  Reparation og vedligeholdelse: Udføre reparationer på motorer, transmissioner, bremser, styringssystemer og andre bilkomponenter...
apartmentForsvaretplaceLillerød
Mekaniker til vedligeholdelsessektionen ved Stabskompagniet, I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde. Vil du kombinere din faglige uddannelse som motormekaniker med tjeneste ved en operativ enhed? Er svaret ja, så er dette job ved...