Teknisk medarbejder til historiske bygninger og moderne installationer
Hos Ringkøbing Fjord Museer har vi alt fra vikingehuse og fyrtårne til butikslager, værksteder og kontorer. Fælles for dem alle er, at de skal fungere – hver dag, for både gæster og kolleger.
Derfor søger vi en ny kollega med en håndværksmæssig eller teknisk baggrund, som trives i en hverdag, hvor du den ene time arbejder med installationer, CTS og alarmer – og den næste løser praktiske opgaver, der får stedet til at hænge sammen.Derudover skal du trives med en arbejdsplads, hvor vi har mange glade gæster, og du får kollegaer med meget forskellige baggrunde.
Du behøver ikke have én bestemt uddannelsesvej bag dig. Måske er du elektriker, industritekniker, automatiktekniker, ejendomsservicetekniker eller har opnået teknisk, løsningsorienteret snilde ad anden vej. Det vigtigste er, at du har en god forståelse for bygningers tekniske installationer, alarmer og netværk, teknisk snilde og lyst til en alsidig, praktisk orienteret arbejdsdag, hvor dine hænder også bliver sat i arbejde.
Hos os løfter vi i flok. Ingen opgaver er for små – og ingen for store.
Dine første opgaver vil bl.a. være:
- Sætte dig ind i vores CTS, ABA-central og alarmsystemer
- Lære at oprette koder og styre bygningsautomatik
- Løse praktiske forefaldende opgaver i hverdagen i samarbejde med håndværkere og øvrige kolleger i vores driftteam
Når du er godt i gang med arbejdet, vil du også skulle deltage i vagtordning hver 4. uge.
Arbejdet i Team Drift er alsidigt, og vi forventer at du er klar til at give en hånd med i mange typer af praktiske opgaver – også de, der ikke kun er tekniske. Team Drift er samlet set vores 10 museers “vicevært”.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant, evt. faglig, baggrund og erfaring
- Er praktisk anlagt og ikke bange for at tage fat
- Trives med en arbejdsdag, hvor opgaverne varierer meget
- Er omgængelig og bidrager til det gode kollegaskab
- Erfaring med CTS, ABA og alarmsystemer er et plus
- Kørekort er nødvendigt
Vi tilbyder:
- 37 timer/uge med fleksibel arbejdstilrettelæggelse
- Vilkår efter overenskomst for Oplevelsesindustrien
- Stor indflydelse på din egen arbejdsdag i dialog med din teamleder
- En hverdag med frihed, variation og medbestemmelse
- Et stærkt kollegaskab, hvor vi løfter i flok – og gerne griner sammen
- Gode personalevilkår og rabatter
- En arbejdsplads, hvor historie, bygninger og mennesker mødes
Ansøgningsfrist: d. 1. juni
Opstart efter aftale.
Vi holder løbende samtaler.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder for Drift, Henrik Ruhe på 27 89 66 45.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.