Engageret og relationsstærk pædagog eller lærer til vores MIL-indsats på Boldesager Skole

apartmentEsbjerg Kommune placeEsbjerg calendar_month 

På Boldesager Skole prioriterer vi nærvær og involvering højt. Skolens størrelse gør, at vi har et nært og tæt kendskab til hinanden – både blandt elever og medarbejdere. Vi har et godt samarbejde og strækker os gerne lidt ekstra for at sikre fagligheden og trivslen for alle på skolen.

Som arbejdsplads er vi kendetegnet ved et godt og positivt arbejdsmiljø med dygtige medarbejdere og en uformel omgangstone. Vi er en del af et stærkt lokalsamfund, og vi har en engageret forældrekreds, der gerne samarbejder med os om vores fælles mål.

Hvem er du: Vi søger en ny kollega – pædagog- eller læreruddannet, der har lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med de øvrige medarbejdere, forældre og ledelsen på skolen. For os er det vigtigt, at du kan se dig selv arbejde ud fra et børnesyn, hvor alle børn gør det så godt, de kan.

Det er en fordel, hvis du som menneske er nysgerrig og åben overfor nye opgaver og fagområder. Desuden vægter vi styrker indenfor relationsdannelse og tydelighed højt.

Du vil blive en del af vores MIL-team (Målrettede Inkluderende Læringsfællesskaber), der skaber deltagelsesmuligheder for alle vores elever både på individniveau og i klassefællesskabet. Hele tiden med udgangspunkt i, at det enkelte barn skal opleve succes.

Vi arbejder på mange forskellige måder og er nysgerrige på udvikling af mellemformer, f.eks. udeskole, forløb på Street Mekka samt inddragelse af vores egne læringsmiljøer på skolen. Dette pædagogiske arbejde kræver robusthed, tydelighed, skarphed på det relationelle arbejde og godt humør – med opmærksomhed rettet mod både den sociale trivsel og faglige udvikling.

Lidt om skolen: Boldesager Skole har 428 elever med to spor på hver årgang fra 0.-9. klasse. Derudover har vi en velfungerende SFO og juniorklub. Skolen har 55 motiverede og udviklingsorienterede ansatte, en aktiv og engageret skolebestyrelse og forældrekreds.

Vi har en størrelse, hvor vi kender hinanden, og hvor alle er parate til at ”give en hånd med”. Skolen er beliggende i Esbjerg tæt på centrum, og vi indtænker byens muligheder i hverdagen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jens Ulrik Skouboe på tlf. 23 31 37 85 eller afdelingsleder Sanne Brink Rasmussen på tlf. 29 61 90 91.

Løn- og ansættelse: Fastansættelse på 37 timer. Forventet tiltrædelse er 1. december 2025 eller tidligere. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Ansøgningsfrist:
  1. oktober 2025.

Der afholdes samtaler løbende .

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.

Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

apartmentEsbjerg KommuneplaceEsbjerg
Vi søger en pædagog - erfaring med glimmer, gummistøvler og grin er et plus. Er du en legende pædagog? (Ja, vi mener både legende og legendarisk!) Så har Solstrålen en stjernestilling til dig!  •  Fredagsdisko før frokost? Tjek.  •  Udforske det vilde...
apartmentEsbjerg KommuneplaceEsbjerg
Boldesager Skole søger med tiltrædelse pr. 1. december 2025 en pædagog til at varetage opgaver i skole og i SFO. Vi søger en engageret pædagog, som brænder for at arbejde med børn i indskolingsalderen. Der vil være timer i skoledelen i et stærkt...
apartmentEsbjerg KommuneplaceEsbjerg
Vi søger en pædagog til et barselsvikariat på 37 timer pr. uge fra den 1. december 2025 og gerne lidt før I hjertet af naturskønne Guldager ligger Børnehuset Guldager – en kommunal, aldersintegreret daginstitution fra 0–5 år. Vi er et lille hus...