Sundhedsadministrativ leder til makkerledelse i Børne- Ungdomspsykiatri Syddanmark
Pr. 1. marts 2026 tilbyder vi mulighed for at træde ind i en lederrolle, hvor faglighed og ledelse går hånd i hånd — og hvor du står skulder ved skulder med en dygtig og erfaren ledelsesmakker – også sundhedsadministrativ, der ønsker et ligeværdigt ledelsesfællesskab.
I går i samme takt og I deler såvel ansvaret som ambitionerne. Derfor vil du kunne lide at arbejde her Du får en arbejdsplads med stærk faglighed og høj ordentlighed. Vi er en arbejdsplads, hvor vi gør os umage. Med patienterne. Med hinanden. Med opgaven. Du får en ledelsesmakker, der vil det samme som dig: tydelig retning, godt samarbejde, respekt for medarbejderne og en arbejdsdag med mening.
Du får indflydelse. Ikke bare på detaljerne — men på, hvordan vi strukturerer og bygger fremtidens sekretærenhed. Du kommer til en organisation, der både tør og vil forandre. Her er forandring ikke noget, man holder ud — men noget man leder, fordi det gør det hele bedre for patienterne.
Hvad du kommer til at stå i spidsen for Børne- Ungdomspsykiatri Syddanmark har beliggenhed i Esbjerg, Aabenraa, Vejle og Odense. Din arbejdsplads vil være i Odense sammen med din makker. Vi har medarbejdere på alle fire matrikler, og der vil således være kørsel i et omfang i løbet af en arbejdsuge.
Vi får en faglig koordinator tilknyttet hver matrikel. Den faglige koordinator vil bistå os på flere områder i forhold til den daglige drift og arbejdstilrettelæggelse og samtidig være bindeleddet mellem medarbejder og leder. Vores kerneopgave som sekretærgruppe er at sikre og understøtte det optimale patientforløb, så patienten kommer trygt igennem et forløb i Børne- Ungdomspsykiatri Syddanmark.
Vi er i gang! Og du vil komme til midt ind i en spændende og vigtig opgave, hvor vi sammen arbejder hen imod at være én sekretærgruppe, som er fordelt på fire matrikler. Målet er, at patienterne oplever, at vi er samstemte, har ens arbejdsgange og at der ikke er forskel på, om man er patient på den ene eller anden matrikel.
Dine ledelseskompetencer, din faglige tyngde og evnen til at skabe tillid og følgeskab bliver afgørende for, at vi lykkes. Du og din makker kommer bl.a. til at: stå i spidsen for personaleledelse, opgavefordeling og kompetenceudvikling drive organisatoriske ændringer med ro, struktur og respekt for medarbejderne sikre driftssikkerhed, kvalitet og effektive administrative patientforløb videreudvikle arbejdsgange, som skaber mere værdi for patienterne og bedre rammer for medarbejderne samarbejde tæt og koordinere med afsnitsledelser, afdelingsledelsen og klinikere stå for projektledelse ved systemimplementeringer (fx Mine Aftaler) Hvem vi tror, du er Du har stærk sundhedsadministrativ faglighed og kender hospitalsverdenen godt.
Du trives i ledelsesrollen — både i udvikling og drift. Du kan samle mennesker om fælles mål, også på distancen. Du er professionel, har gode kommunikationsevner, ansvarlig og har respekt for deadlines og kvalitet. Du er bundsolid og tryghedsskabende — også i forandringer.Har du erfaring fra psykiatrien, særligt i forhold til patientrettigheder og komplekse forløb, er det en fordel. Hvad du får med dig Et stærkt ledelsesfællesskab, hvor sparring, ærlighed og ordentlighed er nøgleord En rolle, hvor du både driver og udvikler — og hvor dit arbejde kan mærkes helt ud i patientforløbene En arbejdsplads, hvor man tager både mennesker og kerneopgaven alvorligt En mulighed for at sætte aftryk på en samlet, fremtidssikret sekretærfunktion Vi håber, at du er blevet så nysgerrig, at du vil søge stillingen.
Nogle gange kommer de bedste skridt i karrieren netop dér, hvor man ikke vidste, at man skulle tage dem. Læs mere om vores afdeling på Psykiatrisk behandling for børn og unge 0-17 år Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den respektive faglige organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Din ansøgning Ansøgningsfristen er den 8. januar 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler den 13. januar 2026. Hvis vi vurderer det relevant, afholder vi også en 2.
samtale. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Ellen Vilhelmsen på tlf. 2052 2958 eller mail ellen.vilhelmsen@rsyd.dk Vi glæder os til at høre fra dig. Din ansøgning skal indeholde CV, uddannelsesbevis samt gerne dokumentation for tidligere ansættelser/erfaringsdato.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattester i relevante stillinger. Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved alle patientrelaterede ansættelser og en privat straffeattest ved beskæftigelse med løn, regnskab, budget og økonomi.
Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt med børn under 15 år. Psykiatriområdet er et af Region Syddanmarks fire hovedområder: sundhed, psykiatri, socialområdet og regional udvikling. Psykiatrien i Region Syddanmark yder det regionale behandlingstilbud til patienter med psykiatriske lidelser og har afdelinger og lokalpsykiatri fordelt i hele regionen.
Området tæller cirka 3.000 medarbejdere, og budgettet er cirka 1.9 mia. kr. Hvert år udskrives 12.000 patienter fra psykiatrien, og der gennemføres omkring 400.000 ambulante besøg. Cirka 42.000 syddanskere er i kontakt med psykiatrien i Region Syddanmark hvert år.
DepartmentBørne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark Position categoryLedende lægesekretær Work hours37 WorkplaceOdense Contact Reference234487 Application due08-01-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print