Er du en ørn i et køkken? Køkkenmedarbejder til Ørnen på Nørrebro - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Drift og service
Ansøgningsfrist:
  1. 08.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Har du lyst til at lære børn om mad og dagligt give dem en sund og økologisk madoplevelse? Så har vi 94 skønne vuggestue- og børnehavebørn, der mangler dig.

Køkkenet er lyst og lækkert med den bedste udsigt til den store legeplads, hvor børnene tumler og leger.

Som vores nye køkkenmedarbejder har du en vigtig rolle hver dag i Ørnen. Du skal nemlig sørge for at lave frokost, formiddags- og eftermiddagsmad til vores sultne børn. Det er din opgave at sammensætte og planlægge ugens menu, og vi har en ambition om 100 % økologi, masser af variation i maden, og at det meste laves fra bunden.

Du bliver også ansvarlig for bestilling af varer, og hygiejnekrav er en daglig opgave. Det pædagogiske personale har en gang om måneden møder, hvor du også skal sørge for forplejning.

Vores ønsker til dig

Hvilken baggrund eller uddannelse du har, er mindre vigtigt for os. Du kan være kok, ernæringsassistent eller måske har du erfaring som køkkenmedarbejder. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lave dejlig varieret mad til skønne børn.

Vi lægger stor vægt på, at du er åben og imødekommende over for børn, forældre og personale – der er mange små og store nysgerrige mennesker her, der alle interesser sig for maden. Det falder dig naturligt at sige hej og smile til alle, også dem du ikke kender endnu.

Hvis du har gode ideer til, hvordan der kan arbejdes pædagogisk med madkultur og viden, så er vi meget åbne for nye input. Lige nu har vi praksis for, at børnene en gang om ugen ser ingredienserne til måltidet, når de spiser – for hvad er der egentlig i kartoffelsuppen?

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du får et lækkert køkken med den gode udsigt, men du får også nogle dygtige kollegaer. Du vil blive en del af vores køkkennetværk, her kan du få sparring og gode ideer til menuer, administrative opgaver eller noget helt tredje fra køkkenpersonalet i de andre institutioner i vores klynge.

Vi tilbyder dig et obligatorisk kursus omkring vores indkøbssystem Kvantum, og du vil jævnligt få mulighed for at deltage i kurser og forskellige forløb via Meyers Madhus.

Lidt om os

Ørnen er en integreret daginstitution med 94 vuggestue- og børnehavebørn. Vi bor på Hulgårds Plads i Københavns Nordvest kvarter i et hyggeligt hus med højt til loftet i mere end én forstand. Vi er vilde med dyr og huser blandt andet fisk, skildpadder og vores kamæleon Morfar.

Vores fornemmeste mål er at give børnene nogle rigtig gode dage og en tid, de husker tilbage på med glæde – for hos os har barndommen en værdi i sig selv. Du bliver en del af et rigtig godt arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder på tværs af hele huset og har det godt sammen.

Læs mere om os på vores hjemmeside

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer og børne- og straffeattest. Stillingen er på 37 timer, og vi håber, du kan starte den 1. september 2025 eller snarest herefter.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Offenbach Nyholm på 21 26 64 34 eller rv63@kk.dk.

Søg via linket senest lørdag den 30. august 2025

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning og afholder samtalerne løbende.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Brænder du for at lave mad til skønne børn? Bliv køkkenmedarbejder i Ringertoften Apply for position Position typeKøkkenpersonale Application due23-08-2025 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work hours Har du lyst til at være med til at give...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og børnehavebørn, der mangler dig. I vores køkken har vi allerede to køkkenmedarbejdere, og måske er du vores nye kollega? Som vores nye køkkenmedarbejder har du en vigtig rolle hver dag i Ringertoften, du skal nemlig være med til at lave frokost, formiddags...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Dygtig køkkenmedarbejder til Børnehuset Urtehaven (barselsvikariat) Apply for position Position typeKøkkenpersonale Application due20-08-2025 Work hoursFuldtid CategoryTidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Work hours Måske...