Kostfaglig eneansvarlig

apartmentMiddelfart Kommune placeMiddelfart calendar_month 

Stillingsopslag – Kostfaglig medarbejder 32 timer

Vil du skabe gode madoplevelser for børn – hver dag?

Strib Børnehus søger en uddannet kostfaglig medarbejder til vores hus Kastanieborgen med opstart 1. august 2026.

Hos os bliver du en vigtig del af børnenes hverdag. Maden er ikke bare næring – den er også fællesskab, nysgerrighed og gode oplevelser.

Hvem er vi?

Vi er et børnehus fordelt på tre matrikler i skønne, grønne omgivelser tæt på skov og strand. Vi har engagerede kolleger, en aktiv forældregruppe og en hverdag præget af samarbejde, energi og faglighed.

Dit arbejde hos os

Du får ansvar for den daglige madproduktion til børn i alderen 0-6 år – fra planlægning og indkøb til den færdige servering. Vi søger en køkkenfagligt uddannet medarbejder, der kan arbejde selvstændigt og har en passion for at lave mad fra bunden af friske råvarer.

Du bliver en del af et mindre køkkenteam sammen med én kollega og vil have en selvstændig hverdag i køkkenet, samtidig med at du er en vigtig del af det samlede fællesskab i huset.

  • Lave sund, varieret og velsmagende mad fra bunden
  • Planlægge menu med fokus på sæson, økologi og børnenes behov
  • Sikre høj kvalitet, hygiejne og egenkontrol
  • Indkøb og styring af køkkenets økonomi
  • Bidrage til måltidet som pædagogisk rum – fx ved at inddrage børnene når det giver mening
Vi tilbyder
  • Et meningsfuldt arbejde tæt på børnene
  • Stor grad af selvstændighed og ansvar
  • Et engageret og positivt arbejdsfællesskab
  • Mulighed for at præge køkkenet og madkulturen
  • Fokus på økologi (vi arbejder mod min. 75 %)
Vi søger dig, som
  • Er uddannet ernæringsassistent, kok eller lignende
  • Brænder for at lave mad fra bunden
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har overblik og sans for kvalitet og hygiejne
  • Har lyst til at være en del af et børnemiljø og samarbejde med pædagoger

Praktisk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Anne Nøhr Andresen på tlf. 30 58 89 21, eller pædagogisk leder Katrine Bennedsen 21 47 59 02

Ansøgningsfrist: 7. juni 2026

Samtaler: 11. juni 2026

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov.

Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie.

Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

apartmentDagrofa ApSplaceMiddelfart
Bliv chauffør hos Dagrofa Foodservice i Middelfart Kan du lide friheden på landevejen, tage ansvar for dine opgaver og møde kunder med et smil? Så er det måske dig, vi leder efter. Hos Dagrofa Foodservice søger vi chauffører til vores terminal...
apartmentLidl Danmark K/SplaceKolding, 16 km fra Middelfart
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
business_centerHøj løn

Tjener, Comwell Middelfart

apartmentJOMP.dk - Hospitality JobsplaceMiddelfart
Tjener, Comwell Middelfart Tjener, Comwell Middelfart I Comwell har vi fokus på værtskab, service og god gæstekontakt, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten af det, vi leverer, selvom det nogle gange går rigtig stærkt. Det stiller store krav...