Plastmontør til teknisk montage og systemløsninger hos IWAKI Nordic A/S

apartmentIWAKI Nordic A/S placeHillerød calendar_month 

Vil du arbejde med tekniske løsninger, der virkelig betyder noget – og være med til at opbygge kvalitetsprodukter fra bunden?

Hos IWAKI Nordic A/S står vi midt i en spændende udvikling, hvor vi udvider vores produktion af svejsede og limede plastbaserede systemløsninger til industrien.

Derfor søger vi nu en plastmontør med teknisk forståelse og håndværksmæssig stolthed, som har lyst til at blive en vigtig del af vores montage- og systemteam i Hillerød.

Stillingen er for dig, der trives med præcisionsarbejde, kan arbejde selvstændigt og motiveres af at samle komplette løsninger, hvor kvalitet og sikkerhed er afgørende.

Om jobbet

Du bliver en del af vores montage- og installationsafdeling, hvor du sammen med kolleger arbejder med opbygning og samling af tekniske systemløsninger i plast.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Svejsning og limning af plastkomponenter (fx PP, PVC, PVDF)
  • Opbygning og montage af komplette systemløsninger med tanke, kabinetter, rørføring og pumper
  • Montage ud fra tekniske tegninger og styklister
  • Kvalitetskontrol og test af færdige løsninger inden levering
  • Samarbejde med kolleger i produktion, teknik og salg omkring kundetilpassede løsninger

Arbejdet foregår primært på vores fabrik i Hillerød, men der kan lejlighedsvis forekomme montageopgaver hos kunder i Danmark – og på sigt evt. i Norden.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en faglært håndværksmæssig baggrund som fx smed, industritekniker – eller anden faglig relevant uddannelse.
  • Har erfaring med teknisk montage
  • Har erfaring med at arbejde ud fra tekniske tegninger
  • Trives med præcisionsarbejde og har sans for detaljer og kvalitet
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Trives socialt og er en god kollega
  • Har kørekort til personbil
  • Taler og skriver dansk og har et grundlæggende kendskab til engelsk

Det er en fordel, hvis du har erfaring med plastarbejde (svejsning/limning), industrimiljø eller tekniske systemløsninger – men vigtigst er, at du har lyst til at lære og udvikle dig. Vi sørger for grundig oplæring.

Hvad tilbyder vi?
  • Et selvstændigt og varieret teknisk job
  • Grundig oplæring i plast og systemløsninger
  • Et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed, hjælpsomhed og humor
  • Et mindre, specialiseret team med fokus på kvalitet frem for tempo
  • Fast fuldtidsstilling og løn efter kvalifikationer

Praktisk

Arbejdssted: Rønnekrogen 2, 3400 Hillerød

Tiltrædelse: Vi forventer at ansætte i løbet af maj og indkalder løbende til samtale

Send din ansøgning og CV til info@iwaki.dk og skriv “Plastmontør” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 4824 2345.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om IWAKI Nordic A/S

IWAKI er en japansk industrivirksomhed med mere end 65 års historie og er kendt verden over for høj kvalitet, driftssikkerhed og teknisk præcision.

IWAKI Nordic A/S er hovedkontor for Norden og Baltikum og leverer pumper og systemløsninger til håndtering af aggressive, brandfarlige og giftige væsker – typisk til industrier, hvor sikkerhed og pålidelighed er afgørende.

Hos os kombinerer vi japansk kvalitetstænkning med en dansk, uformel arbejdskultur, hvor der er kort vej fra idé til handling.

apartmentLidl Danmark K/SplaceHillerød
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
apartmentSalling GroupplaceHillerød
BæredygtighedJobOm osKæder & butikkerDADanishEnglishButiksassistent under 18 år - HillerødArbejdspladsØstergade 73400 Hillerød DKUgentlige arbejdstimer6 TimerStartdato18. april 2026Job-ID200433Søg Jobforside › job › ledige stillingerforside › job...
apartmentLidl Danmark K/SplaceHillerød
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...