Teamleder til Microsoft 365 og License Management til Koncern IT

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Ledelse
Ansøgningsfrist:
  1. 07.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være med til at sætte retningen for arbejdet med Microsoft 365 og License Management i Københavns Kommune?

Og har du lyst til at stå i spidsen for to specialiserede teams, der arbejder med teknologier, som har stor betydning for hele kommunen?

Vi søger en teamleder, der kan kombinere personaleledelse, faglig udvikling, strategisk koordinering og understøttelse af ledelses- og politiske processer. Du får en vigtig rolle med at sikre stabile og fremtidssikrede løsninger, til gavn for vores ca.

45.000 kolleger i Københavns Kommune.

Om stillingen

Som teamleder får du ansvar for to agile teams. Det første team, Microsoft 365-teamet har ansvaret for drift, support, rådgivning og udvikling af M365-platformen og Power Platformen i Københavns Kommune. Teamet understøtter brugen af bl.a. SharePoint, Teams, Outlook og Office-programmer og sikrer løbende implementering af nye funktioner, så platformen anvendes optimalt i en kommunal kontekst.

Det andet team, License Management-teamet, har ansvaret for licensstyring, governance, datagenerering og udarbejdelse af datarapporter ifm. kommunens licens-softwareaftaler.

Som teamleder får du mulighed for at udvikle og styrke de to teams med fokus på både trivsel og faglig udvikling. Du skaber rammerne for, at medarbejdernes kompetencer bringes bedst muligt i spil, samtidig med at du sikrer tydelige prioriteringer og retning i hverdagen.

Dine opgaver vil blandt andet være at
  • varetage personaleledelse og fungere som sparringspartner for de ni eksisterende medarbejdere, der tæller både tekniske specialister, forretningskonsulenter og Product Owners inden for hvert område
  • omsætte tekniske problemstillinger til klare beslutningsgrundlag, herunder udarbejde indstillinger, notater, oplæg og sagsfremstillinger til relevante fora
  • være med til at opbygge og rekruttere til License Management-området og omsætte det til konkret værdi på tværs af organisationen
  • sikre at fagbudgetter afspejler opgaver, udvikling og ressourcetræk
Din profil
Vi søger en teamleder, som
  • minimum har et par års erfaring med ledelse, fx som personaleleder, programleder, projektleder eller anden lignende stilling
  • har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor beslutningsprocesser ofte er komplekse
  • er nysgerrig på teknologi og forstår, hvordan digitale løsninger, governance og god styring kan skabe værdi for organisationen
  • er nærværende, lyttende og tydelig som leder, samt optaget af at udvikle medarbejdere, skabe tillid og sikre gode rammer for trivsel, faglig udvikling og fælles prioritering
  • kan motivere specialister, skabe følgeskab og samtidig træffe beslutninger, når der er behov for retning og fremdrift
  • kan navigere i et komplekst interessentlandskab

Vi tilbyder

Du bliver en del af kontoret Den Digitale Arbejdsplads 6, hvor du får mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af områderne Microsoft 365 og License Management. Vi tilbyder fleksible rammer, et stærkt fagligt miljø og gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Løn- og ansættelsesforhold

Vi ønsker at besætte stillingen den 1. september 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer. Dit arbejdssted bliver Koncern IT, Borups Allé 177, København NV.

Mere information

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte kontorchef Steffen Lyngsø på 29 43 59 16. Send gerne en sms, så vender Steffen retur hurtigst muligt.

Søg via linket senest fredag den 31. juli 2026

Vi holder samtaler løbende.

Om Koncern IT

Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København.

Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.

placeGlostrup, 12 km fra København
Teamleder søges til vores Servicerådgiverteam hos Jan Nygaard AS - BMW & MINI i Glostrup / Ejby Vil du stå i spidsen for et professionelt servicerådgiverteam, hvor kvalitet, struktur og kundeoplevelse går hånd i hånd med performance og effektiv...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Politik og administration Ansøgningsfrist:  12.  07.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vil du stå i spidsen for et stærkt udførende team og være med til at sikre kvaliteten af Københavns veje, cykelstier og...
apartmentHK DanmarkplaceKøbenhavn
Fødevarer Hovedstaden Idræt Klima Kommunal Kultur Maritim Miljø Social Sundhed Transport Uddannelse Udvikling Ældre MenuKøb abonnementAnnonceAnnonceProcesstærk teamleder til ForbundssekretariatetSagsstyring, gode processer og overblik over sagsflow. Giver...