Jurister til Københavns Ejendomme - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Sagsbehandling

Politik og administration
Ansøgningsfrist:
  1. 11.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Er du jurist med erfaring eller interesse inden for fast ejendom? Har du lyst til at arbejde med en af Danmarks største ejendomsporteføljer? Og kan du se dig selv i et spændende juridisk miljø med gode udviklingsmuligheder? Så håber vi, at du vil være vores nye kollega.

Om stillingen

Vi søger både erfarne og nyuddannede jurister til vores juridiske afdeling i Københavns Ejendomme.

Som erfaren jurist får du ansvaret for dine egne sager, og du kommer til at arbejde med spændende juridiske arbejdsopgaver inden for fast ejendom såsom at:

  • udarbejde og forhandle juridiske aftaler relatereret til fast ejendom, fx erhvervslejekontrakter, købsaftaler og salgsaftaler
  • yde juridisk rådgivning til forretningen
  • udarbejde notater, indstillinger og beslutningsoplæg til brug for den politiske beslutningsproces i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

Som nyuddannet jurist vil du indgå i et forløb, hvor du vil blive introduceret til et bredt udsnit af opgaver relateret til fast ejendom. Du vil få mulighed for at tilegne dig fagspecifik viden inden for alle grene af fast ejendom og udvikle dine kompetencer indenfor de emner, du finder mest interessant. Du vil desuden få mulighed for at bistå kontorets erfarne jurister i fx større købs- eller salgssager. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at arbejde med følgende:

  • yde juridisk rådgivning til forretningen
  • fortolkning og opfølgning indenfor kontorets retsområder
  • tinglysning og matrikulære berigtigelser
  • aktindsigtsager

Vi tilbyder stor variation i arbejdsopgaverne og rig mulighed for både faglige og personlige udfordringer og udvikling.

Du vil blive ansat i et ungt juridisk kontor med ca. 25 jurister (flere med baggrund som advokat), to erhvervsmæglere og tre studentermedhjælpere. Kontoret har et højt fagligt niveau, og vi lægger stor vægt på et godt sammenhold med gode sparringsmuligheder.

Det er vigtigt for os, at det er både sjovt, spændende og udfordrende at gå på arbejde.

Om dig

Du er cand.jur., cand.merc.(jur.) eller cand.soc. i jura med enten stor erfaring inden for fast ejendom eller med interesse for fast ejendom og lyst til at tilegne dig ny viden.

Vi vægter desuden, at du
  • besidder kommerciel og forretningsmæssig forståelse
  • har gode forhandlings- og samarbejdsevner, også på tværs af fagmiljøer
  • kan formidle dig klart på skrift og i tale
  • har lyst til at indgå i et sparringsmiljø med kontorets andre jurister
  • kan bevare det gode humør og overblik i en travl hverdag

Om os

Vores kontor har karakter af en intern specialiseret juridisk enhed, og vores primære arbejdsområde er privatretlige og kommercielle problemstillinger vedrørende Københavns Kommunes ejendomsbesiddelse i bred forstand. Dette inkluderer bl.a. sager om køb og salg af fast ejendom, udvikling af grunde og indgåelse af erhvervslejekontrakter, både når kommunen udlejer erhvervslejemål, og når kommunen lejer lokaler til kommunale formål.

Vi understøtter hele kommunen og har stor berøringsflade med kommunens øvrige forvaltninger, politikerne på Københavns Rådhus og med andre samarbejdspartnere, herunder øvrige grundejere, rådgivere og andre interessenter.

Vi fører som udgangspunkt vores egne sager ved domstolene, hvor kontorets jurister giver møde som rettergangsfuldmægtige.

Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår, som fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling i forhold til relevante kvalifikationer og anciennitet.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen inklusiv 0,5 times betalt frokostpause, mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, og der er flekstid.

Forventet tiltrædelse januar 2026.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Rikke Hedegaard Nyby på 20 45 57 96 (eller e-mail zi1e@kk.dk) eller teamleder Rene Lind Akselsen på 29 24 00 55 (eller e-mail jf3d@kk.dk).

Søg via linket senest søndag den 16. november 2025

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 47, men indkalder også til samtaler løbende.

Københavns Ejendomme

Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne.

Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk

apartmentBørne- og UndervisningsministerietplaceKøbenhavn
Vil du fortsætte din karriere i et departement på et ressort, der altid er i vælten? Har du et par års relevant erfaring som jurist, gerne med lovgivningsarbejde? Og vil du arbejde med lovforslag og løse juridiske problemstillinger på højeste...
check_circleNyt tilbud

Jurist

apartmentDomstolsstyrelsenplaceKøbenhavn
Jurist til Domstolsstyrelsen Er du en dygtig jurist, og vil du være en del af Danmarks Domstole? Så er du måske vores nye kollega i Domstolsstyrelsens enhed Jura og Forretning. Hvem er vi? Danmarks Domstole værner om vores demokrati, retssamfund...
apartmentFrivilligcenter SR-BistandplaceKøbenhavn
Retningslinjer Frivilligcenter SR-Bistand Jurist med speciale i udlændingeret? Bliv frivillig rådgiver hos Frivilligcenter Vi søger en frivillig cand.jur. med speciale i udlændingeret, som ønsker at bruge sin faglighed...