Faglært Fotograf til Flyvevåbnets Fototjeneste i Karup

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Faglært Fotograf til Flyvevåbnets Fototjeneste i Karup Er du klar til at tage din fotografuddannelse til nye højder med fokus på operativ og teknisk fotografering? Bliv en del af et meningsfuldt fællesskab, hvor du udvikler dig både professionelt og personligt i et spændende, operativt miljø.
Flyvevåbnets Fototjeneste på Flyvestation Karup har en spændende stilling til dig som konstabel og fotograf – og vi venter bare på, at du griber chancen! Om os Flyvevåbnets Fototjeneste er en sektion under Operations Support Wing. Vi består af en central del, der er placeret i Karup.
Dertil kommer to elementer, der er placeret på hhv. Flyvestation Aalborg og Flyvestation Skrydstrup. Du vil indgå i vores team bestående af militære kolleger, hvor vi har ansvaret for at levere billeddokumentation til flyvevåbnet og andre myndigheder under Forsvarsministeriet.
Vi sætter en ære i at have et højt serviceniveau med kunden i centrum. En service, der altid leveres med stor faglighed og kvalitet i højsædet. I din dagligdag vil du opleve gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi har en god omgangstone baseret på gensidig respekt og godt humør – Vi ønsker, at Flyvevåbnets Fototjeneste er et godt sted at arbejde.
Om stillingen Arbejdet består som udgangspunkt af operative, tekniske, administrative opgaver, mindre videoproduktioner samt drone optagelser, og andre specialopgaver, hertil kommer at løse fotografiske opgaver efter besætningsuddannelse, fra en af Flyvevåbnets luftfartøjer.
Arbejdet vil primært foregå på det faste tjenestested som er Karup, men lejlighedsvis og i perioder kan det være nødvendigt at forrette tjeneste midlertidigt hos en af de andre elementer. Dertil kan der årligt forventes flere rejseaktiviteter i både ind- og udland, samt opgave løsninger i hele Rigsfællesskabet.
Om dig Det er vigtigt, at du kan se dig selv som soldat og fotograf. Du skal således have gennemført din værnepligt eller have været tidligere ansat som konstabel i Forsvaret og have svendebrev som fotograf for at kunne virke i stillingen i et miljø, hvor vi aldrig glemmer hvem vi er og hvad vores kerneopgave er.
I din hverdag er det vigtigt, at du er god til at fortælle en historie i billeder, har god visuel forståelse, kan arbejde kreativt og finde nye løsninger, er indstillet på skiftende arbejdstider og i nogle tilfælde aften-, nat- og weekendarbejde.
Hos os ser vi et perfekt match, hvis du: Er uddannet Faglært Fotograf. Er stærk i programmer som Office pakken, Capture One og Adobe Photoshop. Sikkerhedsgodkendelse: Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIG. Er nysgerrig og engageret: Du har en stor interesse for fotografering og formidling.
Kan bevare roen i hektiske miljøer: Du trives, selv når tempoet er højt. Er initiativrig, samarbejdsvillig og loyal: Du tager ansvar og samarbejder gerne med andre for at løse opgaver. Er fleksibel: Du kan se dig selv og være i et operativt miljø som stiller store krav til din omstillingsparathed med meget kort varsel.
Er professionel: du kan arbejde selvstændigt, effektivt, struktureret og levere det færdige produkt til kunden til tiden. Har gode sociale egenskaber: du fungere godt med alle slags mennesker og evner at styre større forsamlinger hurtigt, effektivt og med respekt.
Er i god fysisk form, og i øvrigt er sund og rask: Du skal kunne bestå Forsvarets Fysiske Basistest og kunne helbredsgodkendes til internationale operationer. Evt. har Fjernpilotcertifikat A1/A3 og A2, samt erfaring i at flyve med små droner, har du ikke denne uddannelse, får du den af os..
Det er et ufravigeligt krav at du er faguddannet fotograf med svendebrev, send ikke en ansøgning hvis du ikke er faguddannet og hvis du ikke har gennemgået værnepligten. Ansættelsesvilkår Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst. Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Karup. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Kontakt og ansøgning Hvis du ikke har fået nok oplysninger her i annoncen, eller har du spørgsmål om afdelingen og opgaverne, kan du kontakte den daglige leder Jerry Hurup Andersen på mail osw-omf-001@fiin.dk Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci ved Personelkommandoen på mail FPS-OAR@MIL.DK. Ansøgningsfristen er den 27. februar 2026 vi forventer at holde samtaler løbende.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Operations Support Wing: Operations Support Wing er hjemmehørende på Flyvestation Karup og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support.
Endvidere forestår Operations Support Wing uddannelser i form af Flyvevåbnets Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser. Operations Support Wing leverer desuden administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for Operations Support Wing garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.

Fakta Application due27-02-2026 Start date01-05-2026 Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/osw/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceKarup
Flyvevåbnet søger næstkommanderende til Base Protection Squadron i Karup Har du lyst til, at stå i centrum for en af Forsvarets centrale beskyttelsesopgaver og den fortsatte udvikling af Forsvarets hundetjeneste? Har du stærke lederevner og blik...
check_circleNyt tilbud

Serviceelektriker

apartmentRandstadplaceKarup
Er du skarp til at fejlfinde, og kan du lide en arbejdsplads, hvor du får meget ansvar og en stor selvbestemmelsesgrad? Vi hjælper en virksomhed i Aarhus med at finde deres næste serviceelektrikere. Du vil få en varieret arbejdsdag, hvor du skal køre...
apartmentForsvaretplaceKarup
der har base i Karup og på flere af Hærens tjenestesteder. Vi bestræber os på at møde de mange og varierede opgaver med høj faglighed, engagement, godt humør og en uformel omgangstone. Sektionens fornemmeste opgave er at udvikle, implementere samt...